Skip to main content

Ny topdirektør i Region Sjælland

Konstitueret direktør Per Bennetsen er Region Sjællands nye administrerende direktør.

Foto: Region Sjælland.
Foto: Region Sjælland.
23. jun. 2016
1 min.

Region Sjælland har ansat en ny administrerende direktør. Det er den 45-årige Per Bennetsen, der skal lede regionens største arbejdsplads med 17.000 ansatte og et budget på 17 milliarder kroner.

Per Bennetsen har været ansat i Region Sjælland siden regionens dannelse i 2007. De første to år som sekretariatschef og siden 2009 som koncerndirektør i Region Sjælland med det øverste administrative ansvar for regionens arbejde med vækst- og udviklingsområdet, socialområdet samt sundhedsinnovation og samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og almen praksis.

Siden marts måned har Per Bennetsen været konstitueret administrerende direktør i Region Sjælland.

Per Bennetsen er uddannet cand. techn. soc. fra Roskilde Universitet. Han bor privat i Roskilde med hustruen Maria, som er sygeplejerske. Sammen har de datteren Mathilde, som er 16 år.