Nye anbefalinger for genoplivning

Der var omkring 300 deltagere fra hele landet og dermed fuldt hus, da Dansk Råd for Genoplivning i samarbejde med Center for Akutforskning, Århus Universitetshospital, den 3. november havde inviteret til symposium med præsentation af nye anbefalinger for genoplivning ved hjertestop. Flere eksperter fremlagde de nyeste retningslinjer, der blandt andet bygger på en systematisk gennemgang af de seneste fem års litteratur på området. De lægevidenskabelige anbefalinger lægger på den baggrund blandt andet op til en styrkelse af hjertemassagens kvalitet under genoplivning: »Hjertemassagen skal foregå med den korrekte hastighed og trykdybde, og her anbefales et højere tempo og en større trykdybde end tidligere«, siger læge Bo Løfgren, ph.d., Hjertemedicinsk Afdeling B på Århus Universitetshospital, Skejby, der sammen med anæstesisygeplejerske Majken Dam Frederiksen, Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, stod for symposiets gennemførelse.

»Tidligere var anbefalingen et tryk på brystkassen med en dybde på fire-fem centimeter, nu anbefales fem-seks centimeter. Ud over det dybere tryk anbefales et tempo på 100-120 tryk i minuttet, hvor anbefalingen før lød på 100«.

Afbrydelse på højst fem sekunder

Men ændringerne omfatter ikke kun dybde og tempo. Afbrydelser i hjertemassagen, hvor der finder anden behandling sted, skal samtidig minimeres. Der må kun være meget korte afbrydelser, og det anbefales, at eksempelvis to indblæsninger højst må tage i alt fem sekunder, før hjertemassagen genoptages. Der anbefales fortsat to indblæsninger pr. 30 tryk.

»Også ved defibrillering skal det gå hurtigt. Som noget nyt anbefales det, at man hjertemasserer, mens defibrillatoren oplader, for at minimere afbrydelser i hjertemassagen. Tilsvarende skal hjertemassage straks genoptages efter defibrillering, så afbrydelsen i hjertemassagen holdes på højst fem sekunder«, siger Bo Løfgren.

Det er Europæisk Råd for Genoplivning, der har offentliggjort de nye anbefalinger for genoplivning, og de følges af Dansk Råd for Genoplivning. Efter arrangementet på Skejby vil der nu blandt andet blive sendt information til de praktiserende læger. Her redegøres der også for symposiets konklusioner om, hvor vigtigt det er at sætte gang i genoplivning, også når der er tvivl: Hos op mod 40 procent af alle patienter med hjertestop optræder agonal vejrtrækning, det vil sige gisp, langsom, anstrengt og/eller støjende vejrtrækning. Dette kan mistolkes, som om der er tale om vejrtrækning, så man undlader at iværksætte genoplivning. Det kan være skæbnesvangert, og derfor skal man omgående sætte gang i genoplivning ved tvivlstilfælde.

På symposiet blev det igen slået fast, at hvis der skal ændres på den dårlige prognose ved hjertestop, er de vigtigste elementer tidlig alarmering, korrekt udført hjertemassage, tidlig defibrillering og avanceret behandling på hospital. De nye retningslinjer kan studeres nærmere på www.cprguidelines.eu, ligesom der findes et dansk resumé på www.genoplivning.dk