Skip to main content

Nyheder

NYHEDER redigeret af Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

6. nov. 2009
11 min.

Bøder: nu også til lægerFor første gang har Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet givet bøder til læger, der ikke kan finde ud af at holde passende afstand til medicinalindustrien. Deres navne bliver dog ikke offentliggjort.






Det er nu sket to gange, at Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL), som blev oprettet i april 2008, har haft den vigtigste sanktion fremme, når grænsen for, hvor afhængige læger gør sig af medicinalindustrien, er overskredet. Nemlig bøder.

Den ene var på 500 kroner; den anden på 1.000 kroner, og de er faldet siden foråret, hvor NSL's seneste årsrapport kom. Desuden har nævnet i 42 tilfælde givet læger påtaler eller ytret kritik.

I princippet kan der være to ting i vejen: enten orienterer lægerne ikke om, at de har søgt økonomisk støtte hos industrien, eller også overskrider de de etiske regler for samarbejdet.

»Vi har en glidende skala fra påtale over kritik til bøder. Og siden lægernes overgangsperiode på et års tid udløb i april, har nævnet skruet bissen på«, siger NSL's sekretariatsleder Lene Ptak.

De bødeudløsende forseelser hører især til i den anden gruppe.

»Det er sager, hvor lægerne søger om støtte til noget, der ikke er i orden efter samarbejdsreglerne. Det kan være et efteruddannelsesprogram, som ikke er lægefagligt nok. Eller hvis virksomheden alene sponsorerer mad, drikke og sociale aktiviteter«, siger hun.

For at finde de formastelige sammenligner nævnet to lister. Den ene liste indeholder læger, der orienterer om deres samarbejde med industrien. Og den anden liste indeholder de anmeldelser af samarbejde, som industrien har foretaget.

Stemmer de to lister ikke overens, kan lægerne - og industrien - have et problem.

Gør det rigtigt

Det har ofte været fremme, at lægerne ikke har været - og stadig ikke er - opmærksomme på reglerne. Og NSL ville da også ønske, at kendskabet var større, selv om nævnet sporer en vis fremgang.

Men selv når læger anmelder, kan det være svært at gøre det rigtigt.

»Rigtig mange gange har vi svært ved at finde ud af, hvem der er hvem. Hvis en læge anmelder et samarbejde på vegne af f.eks. et medicinsk selskab, skal det medicinske selskab stå som anmelderen, ikke lægen selv som privatperson. Ellers kan det være, at vi ikke kan finde selskabet, selv om der egentlig er foretaget en orientering, og de pågældende risikerer en uberettiget påtale fra nævnet«, siger Lene Ptak.

Det er også ofte et problem, at lægerne ikke anmelder til tiden.

»Det skal ske, når man ansøger - ikke når man f.eks. modtager pengene«, siger Lene Ptak.

Ingen hænges ud

Lægemiddelvirksomheder bliver som regel hængt ud i pressen, når de bliver udsat for sanktioner fra nævnets side. Men navnene på læger, der får bøder, offentliggøres ikke.

Det lå egentlig i nævnets regelgrundlag, at det skulle kunne lade sig gøre.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse påtog sig i sin tid at finde ud af, om det var muligt at offentliggøre navne på enkeltpersoner i denne sammenhæng, og svaret er nej.

»Vi har undersøgt, om det kan lade sig gøre, og det ville stride mod reglerne i persondataloven«, siger specialkonsulent Nina Moss fra ministeriet.

»Det ville kræve en særlovgivning«, siger hun.

Når det kan lade sig gøre at offentliggøre f.eks. afgørelserne fra Patientklagenævnet, hvor patienter klager over navngivne læger - den såkaldte gabestok - så skyldes det, at reglen om offentliggørelse er skrevet ind i en lov: »Lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet«.

En lignende regel for de læger, der overskrider grænserne for samarbejde med industrien, er ikke på vej p.t., oplyser ministeriet.

Skræk og advarsel

En offentliggørelse ville nok ellers hjælpe gevaldigt, mener professor, praktiserende læge, klinisk farmakolog og medlem af nævnet, Jens Søndergaard.

»Det tror jeg, men det vil også være lidt uheldigt. De her ting, vi har med at gøre, er indtil videre ikke så store, at det gør, at læger skal hænges ud«, siger han.

»Sanktionen skal stå i forhold til forseelsen. At overholde samarbejdsaftalen med industrien handler dybest set om god opførsel. En overtrædelse skader jo ikke direkte nogen patienter«.

FAKTA

Hvad? Den fælles samarbejdsaftale om vilkårene for lægers og apotekeres samarbejde med lægemiddelvirksomheder.

Hvorfor? Formålet med aftalen er at sikre, at »samarbejdet foregår således, at pressionsmuligheder og afhængighedsforhold parterne imellem er udelukket«, og at »parterne fremstår som uafhængige af hinanden«.

Hvordan? »Det indebærer bl.a., at lægemiddelvirksomheder ikke må yde økonomiske fordele til læger og apotekere m.fl. med det direkte eller indirekte formål at fremme salget af lægemidler, ligesom læger og apotekere m.fl. ikke må anmode om eller modtage sådanne ydelser. Apotekere og læger må endvidere ikke uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse drive eller være knyttet til en lægemiddelhåndterende virksomhed ...«.

Bortset fra: »Afholdelse af og sponsorering af specifikt faglige aktiviteter«. »Repræsentation på et rimeligt niveau ...«. »Gaver ... af ubetydelig værdi med tilknytning til personens arbejde eller givet til modtageres mærkedag«.

Bente Nundgaard, bbu@dadl.dk

Elektroniske sundhedsdata sparer tid
En ny undersøgelse af lægers og andre sundhedsansattes oplevelse af elektronisk dataudveksling med patienterne viser, at elektronikken sparer tid for både patienterne og dem selv.

Analyse Danmark har for sundhedsportalen www.sundhed.dk lavet en undersøgelse af, hvordan mennesker, der arbejder i sundhedsvæsenet - herunder læger - egentlig opfatter den elektroniske dataudveksling med patienter og andre brugere.

Overordnet viser undersøgelsen, at flertallet finder elektronikken tidsbesparende - både for patienterne og dem selv.

Det gælder især for den primære sektor, mens hospitalsansatte er mindre tilbøjelige til at se brugen af elektroniske data som tidsbesparende.

For eksempel oplever 67,4 pct. af respondenterne fra den primære sektor, at elektronisk dataudveksling »ofte« eller »nogle gange« sparer tid for dem selv, mens kun 52,8 pct. af de hospitalsansatte kan sige det samme.

Hvad angår tidsbesparelser for patienterne, siger 49 pct., at det har de oplevet »ofte« eller »nogle gange«. Her er der ikke skelnet mellem primær og sekundær sektor.

Undersøgelsen viser dog også, at det bestemt ikke er alle, der oplever den elektroniske information som noget, der sparer tid.

Ca. en fjerdedel svarer kategorisk »nej« til, at e-data skulle spare tid for hverken patienterne eller dem selv.

Analysen har også specifikt undersøgt, hvordan brugere af sundhedsportalen sundhed.dk selv, opfatter tingenes tilstand.

Her viser det sig, at brugerne generelt er mere tilbøjelige til at anse e-data for tidsbesparende. Hvor f.eks. kun 27,3 pct. af de hospitalsansatte synes, at elektronisk dataudveksling med patienterne »ofte« sparer dem selv for tid, er det tilsvarende tal hos sundhed.dk.-brugere oppe på 37,9 pct.

Det overrasker ik ke Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

»I sygehusvæsenet kan sundhed.dk bruges til at fremvise de data, man ikke har adgang til i egne systemer, og der tror jeg endnu ikke, vi udnytter det fulde potentiale trods massive fremskridt gennem e-journal og lignende«, siger han.

Det er medlem af Lægeforeningens bestyrelse, Klaus Klausen, enig i.

»Det, sundhed.dk. laver, burde integreres i de epj-systemer, man har på sygehusene, så man ikke skal logge sig ind i et helt andet system for at bruge det. Er det for besværligt, så bruger vi det ikke«, siger han, som selv er hospitalslæge.

Han mener dog, at det går fremad.

»I den region, jeg arbejder i - Region Sjælland - er det blevet bedre, fordi de har satset meget på single sign-on. Og på Bispebjerg har de lige indført et kort, som man kan bruge som log-in. Men f.eks. hele Århus' og hovedstadens systemer døjer stadig med lange ventetider på log-in«, siger han.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Kliniske test er for CO2-tunge

De færreste forskere tænker formentlig over det CO2-aftryk, kliniske test af lægemidler afsætter. Men ifølge en undersøgelse, offentliggjort i BMJ, er kliniske test en CO2-intensiv aktivitet, og forskerne bag undersøgelsen foreslår derfor metoder til at mindske CO2-udslippet.

Forskerne har gennemført CO2-audit på 12 randomiserede, kontrollerede kliniske test med i alt ca. 4.800 forsøgspersoner. I gennemsnit genererede hver test 78,4 ton CO2. De mest energislugende aktiviteter omfatter energiforbrug i forskningscentrene, transport i forbindelse med projektet, rejser til konferencer mv. Forskerne påviser, at det meste af udledningen skyldes aktiviteter, der relativt enkelt kan ændres i en mere bæredygtig retning.

På baggrund af bl.a. denne undersøgelse skal der udarbejdes råd om, hvordan man kan reducere CO2-aftrykket af kliniske forsøg. Ikke mindst transport- og rejseaktiviteten kan reduceres, bl.a. ved hjælp af telefon- og videokonferencer. Forslagene vil indgå i guidelines for National Institute for Health Research, der kanaliserer offentlige midler til medicinsk forskning i England.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Læger forkaster Sundhedsstyrelsens projekt om kliniske retningslinjer

De engelske kliniske retningslinjer i Map of Medicine (MoM), som Sundhedsstyrelsen p.t. er ved at omsætte til Danmark, dur ikke, siger Lægeforeningen og Dansk Medicinsk Selskab (DMS). Lægerne vil have danske retningslinjer.

»Vi er enige med Sundhedsstyrelsen om, at vi skal have retningslinjerne. Men MoM afspejler indretningen af det engelske sundhedsvæsen, og det giver ikke faglig mening at implementere det i Danmark, selv efter en tilpasning. Desuden er det ikke entydigt, hvilken målgruppe den henvender sig til,« siger formand for DMS, Michael Hasenkam.

Lægeforeningen og DMS har udarbejdet et alternativ med et sekretariat, der bl.a. omfatter de videnskabelige selskaber, som dermed involveres i tilrettelæggelsen af procedurerne, udarbejdelsen af indholdet samt vedligeholdelsen. Retningslinjerne skal målrettes hele lægegruppen - erfarne som uerfarne - og de skal kunne bruges i det daglige kliniske arbejde.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Lone de Neergaard, synes ikke, det er et enten-eller, hvor retningslinjerne er udviklet.

»Vi skal have langt over 400 retningslinjer i MoM. Og nogle skal udvikles her - andre kan vi omplante fra MoM. Under alle omstændigheder skal der fagfolk fra de videnskabelige selskaber ind over - ligesom i specialeplanlægningen. Hvis det viser sig, at de engelske ikke kan bruges - jamen, så skal vi ikke bruge dem. Men det skulle undre mig.«

Sundhedsstyrelsen er indstillet på at oprette et sekretariat

»Ansvaret for det skal ligge i Sundhedsstyrelsen, der ifølge sundhedslovens bemærkninger har det nationale ansvar for udvikling af retningslinjer og patientforløb,« siger Lone de Neergaard, som tilføjer, at det skal bestå af repræsentanter fra de videnskabelige og andre sundhedsfaglige selskaber, regionerne og evt. kommunerne.

Hun oplyser, at Sundhedsstyrelsen er enig i det meste af lægernes oplæg og ser frem til at mødes med DMS og Lægeforeningen snarest muligt.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Epj kan give opgaveglidning den »forkerte« vej

Opgaveglidning er et af tidens varmeste emner i sundhedsvæsenet, og bevægelsen er normalt væk fra de personalegrupper, der er mangel på - typisk læger og sygeplejersker.

Men det omvendte kan også være tilfældet.

Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Odense forfattet af cand.mag. i kultur og formidling, Anna-Britt Krog, som har fulgt implementeringen af epj på flere afdelinger på Odense Universitetshospital.

»Nogle ting, som tidligere lå hos sekretærer, ligger nu hos lægerne. Det er lægerne ikke altid så begejstrede for«, siger hun.

Det fremgår også af arbejdet, at på nogle afdelinger har sosu-assistenterne nu overtaget plejeopgaver, der tidligere lå hos sygeplejerskerne, mens sygeplejerskerne laver mere administrativt arbejde.

Rent behandlingsmæssigt kan epj give bedre behandling, bl.a. fordi lægerne får adgang til mere information om patienten. Men også det kan være en udfordring.

»Lægerne har fået flere oplysninger gjort tilgængelige - f.eks. sygeplejerskernes oplysninger. Men det kræver også, at de skal selektere mere. De skal blive bedre til at navigere i journalen«, siger Anna-Britt Krog.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Fem spørgsmål til Steffen Thirstrupspeciallæge i klinisk farmakologi, ny institutchef på Institut for Rationel Farmakoterapi

Hvad er din vigtigste opgave?

Vi skal videreføre instituttets arbejde gennem ti år og bevare den høje troværdighed, vi har oparbejdet, især over for de praktiserende læger. Det skal vi udbrede til mine kolleger i sygehusvæsenet. Vi står over for en stor udfordring med de kraftigt stigende priser på sygehusmedicin. Men sådan var det også for ti år siden med almen praksis. Nu er prisniveauet stort set stabilt. Jeg håber at kunne gentage succesen i sygehusvæsenet.

Hvordan det?

Danske Regioner er lige kommet med et udkast til et rådgivende råd, hvor også IRF får sæde, og som skal skabe faglig konsensus. Hvis der f.eks. eksisterer anbefalinger i en region, skal vi se på, om de kan bredes ud til hele landet. Nu varierer brugen af sygehusmedicin jo over landet, og det gør, at der ikke kan købes så billigt ind.

Læger er tit fagligt uenige - hvem skal skære igennem?

Jeg kunne godt forestille mig, at rådet kunne skære igennem. Ellers bliver det jo et tandløst foretagende.

Kunne Danmark ikke indføre referencepriser a la Norge?

Det kan være problematisk. Hvor meget skal man gribe ind i markedsmekanismerne? Jeg vil hellere være med til at skabe konsensus om anbefalinger mellem ligeværdige lægemidler.

Synes du, Danmark er sen til at indføre ny medicin, som Lif tit siger?

Jeg tror, Lif har et lille gran af sandhed der. Faktisk tror jeg, at det nye råd kan bidrage til at indføre ny medicin tidligere, hvis den i øvrigt er pengene værd. For rådets anbefalinger bliver nationale. Nu har vi en regional skævhed.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Sagt & skrevet

»Regionerne er blevet en administrativ mastodont med fagfolk i stribevis, som ikke altid gør det lettere for sygehusene. Man kan lige så godt nedlægge dem først som sidst«.

Næstformand i Kommunernes Landsforening, Anker Boye (S), om ny rapport, der viser, at ca. hver femte medarbejder i regionernes administration kan spares væk. www.jp.dk.

»Faktisk kunne staten spare 1.000 medarbejdere i morgen, hvis de var lige så effektive som regionernes forvaltninge r«.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S) om samme rapport som ovenstående. www.regioner.dk.

»Vi har ikke råd til at lade vores sundhedsvæsen lede af folk, der ikke rigtig kan og ikke gider«.

Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, om behovet for reform af regionerne. Kristeligt Dagblad.

»Offentlighedens forventninger til screening matcher ikke det, screeningprogrammerne kan levere«.

Fra rapporten Making Sense of Screening fra den britiske NGO Sense about Science. Omtalt i BMJ.

»Der er ingen vej uden om at lukke små sygehuse, hvis vi ønsker en ordentlig kvalitet i behandlingen«.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) om ny rapport, der viser, at et flertal i befolkningen er enig. Berlingske Tidende.

»Sådan nogle seje nogle med lidt fede tabeller og billeder af de spændende ting!«.

2. semester studerende »Thomasv« efterlyser gode undervisningsbøger på www.studmed.dk.

NYT FRA FORENINGERNE: YNGRE LÆGER
Nye TR-kurser for yngre læger

I februar 2010 løber Yngre Lægers nye tillidsrepræsentantuddannelse af stablen. Kurserne er for alle tillidsrepræsentanter og -suppleanter, der endnu ikke har været på TR-kursus.

Kurserne er delt i to moduler og løber over to dage. Vi vil inddrage eksempler fra din hverdag som TR, og du får både værktøjer og konkrete forslag til at løse nogle af de problemer, du støder på som TR.

På Trin 1 bliver du fortrolig med bl.a. uddannelse, arbejdstilrettelæggelse, med- og samarbejdsudvalgsstrukturen, og du lærer, hvordan du samarbejder bedst muligt med ledelsen. Efter kurset er du godt rustet til at håndtere dine kollegers interesser og rettigheder.

På Trin 2 bliver du yderligere kvalificeret til TR-rollen.

Læs mere om kursusindhold, datoer mv. og meld dig til på www.laeger.dk > Arbejdsliv > Fagpolitisk aktiv > Yngre Lægers kurser. Det er gratis at deltage i kurserne.