Nyheder

Praktiserende læger skal overvåges

De praktiserende læger leverer hvert år flere ydelser. Og de samlede udgifter til primærsektoren stiger år for år. Og mere end regionerne er tilfredse med.

Derfor stiller Danske Regioner - med støtte fra regeringen efter den netop indgåede økonomiaftale - »krav om en skærpet monitorering og mere håndfaste krav i relation til økonomi- og udgiftsstyringen, der understøtter en opbremsning i udgiftsvæksten«

Hvad det præcis betyder, er endnu uklart for Danske Regioner og PLO.

Ifølge cheføkonom i Danske Regioner, Kristian Heunicke vil efterårets overenskomstforhandlinger stille krav til de praktiserende læger:

»Den (kommende overenskomst, red.)skal afspejle de økonomiske realiteter og sikre en højere grad af økonomisk styring. Vi skal have en større sikkerhed for, at økonomien ikke løber løbsk for regionerne, for vi har set nogle store og uventede udgiftsstigninger i de senere år. Og så skal vi have et bedre overblik over, hvad det er for opgaver, der løses, når vi oplever disse stigninger«, siger han.

Fra 2007 til 2009 steg udgifterne til primærsektoren med 14 procent eller 627 millioner kroner. Mens antallet af ydelser steg med 4,3 procent.

PLO-formand Henrik Dibbern ser ingen objektiv begrundelser for en »skærpet overvågning i almen praksis«, som han formulerer det.

Ifølge formanden har de øgede økonomiske udgifter den simple forklaring, at der har været en øget efterspørgsel efter de praktiserende lægers ydelser kombineret med den almindelige pristalsregulering:

»Så vi har altså ingen usædvanlig udgiftsstigning hos os. Stigningen i udgifter til almen praksis er stadig beskeden i forhold til den udgiftsstigning, som vi har set i det øvrige sundhedsvæsen. Vi bidrager gerne til, at arbejdet bliver tilrettelagt endnu mere hensigtsmæssigt, men patienterne efterspørger vores tid, og det er nu engang svært at effektivisere tid«, siger han.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Store besparelser skal hentes på medicin ,

»Skal vi det?«

En af de øverst placerede embedsmænd i Lægemiddelstyrelsen havde to dage efter økonomiaftalens indgåelse ingen idé om, at hun skal til at rubbe neglene.

Ifølge aftalen er medicinområdet centralt i kampen for kontrol med udgiftsstigningerne. Og derfor skal Lægemiddelstyrelsen »forstærke arbejdet med revurderinger«, som det hedder i aftalen.

Styrelsen har netop fastsat, at 300.000 danskere skal skifte mavesår- eller blodtryksmedicin inden 15. november. Her gennemføres den største ændring i tilskudsstatus nogensinde. Samfundet sparer 325 millioner kroner. Årligt. Det er disse revurderinger, der skal intensiveres.

Arbejdet i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) skal desuden styrkes, så der hurtigt skabes natioanle behandlingsvejledninger og rekommandationslister, så producenterne presses til at sælge billigere.

Regionerne og regeringen er også enige om, at der skal stilles »skærpede krav til den dokumenterede effekt af ny medicin«. Det undrer industrien:

»Lægemidler har som det eneste i sundhedsvæsenet en dokumenteret effekt. Uden den dokumentation kunne de ikke få markedsføringstilladelse i EU. På jævnt dansk handler det her om, at det danske samfund ikke vil bruge de nyeste og mest innovative produkter, men vil spare penge på medicinske teknologier. Desværre«, siger adm. direktør i Lif, Ida Sofie Jensen.

Hvordan tankerne fra økonomiaftalen skal blive til virkelighed er fortsat uklart:

»Nu har begge parter krav til hinanden om, at det her område er et af de centrale, når udgifterne skal styres. Præcis hvordan, det skal udmøntes, er ikke stof i en økonomiaftale. Men det sender et signal om stramninger, som begge parter er enige om«, siger cheføkonom i Danske Regioner Kristian Heunicke.

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Medicinalgigant dropper SSI-udbud i vrede

En udbudsrunde i den svenske län (amt) Uppsala mellem de to pneumokokvacciner på markedet - Synflorix fra GlaxoSmithKline og Prevenar fra Pfizer - faldt for nyligt ud til GSK's fordel.

Det svenske län valgte GSK-vaccinen, blandt andet fordi den til 933 danske kroner pr. vaccineret barn var billigst.

I Danmark betaler vi ifølge aktstykket bag vaccinationsprogrammet 1.422 kroner pr. barn, som vaccineres med Pfizers Prevenar.

På denne baggrund hævder GSK, at det danske samfund vil miste i omegnen af 100 millioner kroner, fordi virksomheden højst overraskende har trukket sig fra den udbudsrunde, der sluttede tirsdag i sidste uge.

Statens Serum Instituts (SSI) treårige kontrakt skal fornys. Men da udbudsrunden startede i april, udskiftede Statens Serum Institut samtidig Pfizers nuværende syvvalente pneumokokvaccine fra børnevaccinationsprogrammet til producentens nye 13-valente.

Netop den vaccine, der skulle i konkurrence med GSK's vaccine om det danske samfunds mange millioner kroner store kontrakt.

Et skifte, som Sundhedsstyrelsens centerchef og formand for Vaccinationsudvalget Else Smith i Ugeskriftet har betegnet som »ikke optimalt« (Ugeskr Læger 2010;172:1254).

GSK beskylder SSI for en unfair udbudsproces:

»Vi ønsker en fair og gennemsigtig udbudsproces, men det har der ikke været tale om her, og derfor har vi for første gang nogensinde besluttet at trække os fra et vaccineudbud i Danmark«, siger GlaxoSmithKlines danske koncernchef, Mike Connell til DR Nyheder.

Den beskyldning afviser SSI-direktør Nils Stranberg Pedersen:

»Vi er underlagt regler for udbud. Så vi kan ikke skalte og valte og vælge den vaccine, vi bedst kan lide. Sådan fungerer det ikke. Udbudsbetingelserne er meget lig dem, der er anvendt i de andre lande baseret på kvalitet og pris. Vi er kede af, at GSK ikke har budt. Det er altid godt med konkurrence. Men de er i deres fulde ret til at trække sig«, siger han.

Sundhedsminister Bertel Haarder vil igangsætte en undersøgelse af SSI's udbud af vacciner generelt, og »alle elementer« skal ifølge ministeren med.

Efter klage fra GSK skal Ankenævnet for Udbud efter sommerferien tage stilling til, om SSI handlede korrekt, da den syvvalente blev udskiftet med den 13-valente Pfizer-vaccine.

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Fem spørgsmål til Vivi Kier, sundhedsordfører, Det Konservative Folkeparti

Ifølge jeres nye strategioplæg vil I nedlægge regionerne og erstatte dem af tre sygehusfællesskaber med udgangspunkt i universitetshospitalerne. Hvorfor?

Det er vores bud på en struktur med færre enheder. Der sker så meget på tværs af regionerne, at tre enheder er bedre. De skal have en bestyrelse, hvor der sidder aktører fra bl.a. kommunerne, der er stor aftager af sundhedsydelser fra hospitalerne.

I skriver, at forbud ikke fremmer sundheden. Men svenskerne drikker mindre end os grundet en mere restriktiv alkoholpolitik. Så forbud fremmer da sundheden?

Vi Konservative mener ikke, at forbud er vejen frem. Hvis cigaretter kostede 100 kroner pr. pakke, ville danskere fortsat ryge; der ville blot være en livlig trafik til lande med billige cigaretter. Vi politikere skal skabe en positiv spiral, så folk forstår betydningen af egen sundhed. Ansvar er kodeordet for os.

Hvad skal vi overhovedet med sådan et strategioplæg?

Jeg skal diskut ere politik med mit Konservative bagland, og så vil vi over sommeren starte en bred politisk debat, om hvilket sundhedsvæsen vi ønsker på sigt. Vi kommer med bud på, hvordan vi kan få mere sundhed for pengene.

Skal du opsende prøveballoner om mere brugerbetaling?

Jeg er åben for at tale brugerbetaling og sundhedsreformer. Vi skal ikke betale mere til sundhedsvæsenet, men på en anden måde. Mere kan jeg ikke sige nu. Vi er villige til at vende bøtten, så bare vent.

I skriver, at helbredet aldrig må være afhængigt af pengepungens størrelse. Alligevel vil du tale mere brugerbetaling?

I Sverige betaler man for at gå til den praktiserende læge, og det er ikke ligefrem et sundhedsmæssigt uland. Brugerbetaling har mange facetter. Et offentligt sundhedsvæsen er hjørnestenen for os Konservative, men det er fint med private aktører. Og husk på, at praktiserende læger er den største private aktør.