Nyheder

»International blodtryksforskning forsvinder«Et stort videnskabeligt studium inden for blodtryksbehandling er fravalgt Danmark. Årsag: Lægemiddelstyrelsens ændring i medicintilskud.

Lægemiddelstyrelsens storstilede ændring i medicintilskud på blodtryksområdet til november vil ifølge fagfolk få drastisk negative konsekvenser.

Det skyldes, at medicinalindustrien med ændringen mister et økonomisk incitament til at opsætte store kliniske undersøgelser i Danmark, når der ikke efterfølgende vil være et marked.

»Den internationale hypertensionsforskning vil i høj grad forsvinde fra Danmark, hvor vi ellers i en lang årrække har udmærket os. Vi rykker ned i andendivision, og danske læger vil på den konto miste meget klinisk viden, da vi ikke vil have egne fagfolk med i de store vigtige forskningsstudier,« siger overlæge, professor Hans Ibsen, som også er formand for Dansk Hypertensionsselskab.

Samtidig vil der være færre penge på hospitalernes uafhængige forskningskonti, når industriens betaling for deltagelse i forsøgene forsvinder. Dermed vil danske læger have færre penge at forske frit for, advarer han.

Novartis er i øjeblikket det medicinalselskab med størst økonomisk interesse i blodtryksområdet. Medicinsk chef Lise Warming fastslår, at tilskudsændringen allerede har fået store forskningsmæssige konsekvenser herhjemme. I maj måned fravalgte Novartis dansk deltagelse i et større internationalt studie af hjertesvigt:

»Vi har kørt mange blodtryksstudier herhjemme. Dels for at drive god forskning, dels for at lære markedet, hvad vi kommer med, så det bliver solgt efterfølgende. Vi ser ikke længere nogen stor fremtid i studier inden for hypertension i Danmark, når der ikke vil være et efterfølgende salg. Vi skal i forvejen overbevise hovedkontoret om, at det er fornuftigt at lægge en del af studierne i dyre Danmark frem for i Østeuropa, Indien og Kina, der virkelig rykker på forskningsfronten i øjeblikket,« siger hun.

Overlæge Hans Ibsen har sammen med et internationalt forskerhold fået publiceret mere end 100 artikler for sin deltagelse i det store LIFE-studie, der lå bag MSD-blockbusteren Cozaar. Han frygter for sine yngre kollegers fremtid:

»Vi får læger, som ikke vil være lige så veluddannede og vil have mindre forskningserfaring, fordi de ikke kommer med i de store forskningsprocesser. Jeg er ikke arg modstander af Lægemiddelstyrelsens tilgang. Jeg forstår den, da jeg godt kan se kroner og øre i det (forventet besparelse er 300 mio. kr. årligt, red.). Men det er desværre også en kortsigtet politik,« siger han.

Lægemiddelstyrelsen mener ikke, det er dens opgave at tage forskningshensyn:

»Forskning er vigtigt inden for alle terapiområder - også på blodtryksområdet. Men det har aldrig været hensigten at drive forskningspolitik via det danske medicintilskudssystem. Derfor kan vi ikke lovligt inddrage dette hensyn i vores afgørelser om tilskud til lægemidler - hverken i forbindelse med nyvurderinger eller som i dette tilfælde ved revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus,« siger sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen Karen Kolenda.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Region H: Flere fyringer næste år

En håndfuld af hovedstadsregionens hospitaler ser ud til at få budgetoverskridelser igen i år. Dog ikke nær så store som sidste år.

Det fremgår af de afrapporteringer, som alle hovedstadsregionens hospitaler skal aflevere til regionsledelsen i kølvandet på sidste års massive budgetunderskud.

Underskuddet vil bl.a. ramme Glostrup, Hillerød og Hvidovre Hospital, der risikerer at mangle op til hhv. 30, 20 og 25 mio. kr, når kassen skal gøres op ved årets udgang.

En del af forklaringen på underskuddene er, at flere hospitaler har mindre aktivitet end forventet.

»Hvis aktiviteten bliver mindre end budgettet siger, reduceres hospitalets budget med hvad der svarer til 50 pct. af DRG-værdien,« siger Morten Rand Jensen, koncerndirektør i Region Hovedstaden, og understreger, at det er det enkelte hospitals ansvar at spare, hvis man ikke behandler så mange patienter, som ventet.

- Kan de undgå fyringer til næste år?

»Situationen næste år afhænger først og fremmest af de besparelser, der er nødvendige for at få budgettet for 2011 til at hænge sammen. Og det betyder nok, at vi ikke kan undgå afskedigelser,« siger Morten Rand Jensen.

- Når der er hospitaler, der ikke bestiller så meget som forventet, er det så et udtryk for, at der ikke er patienter nok?

»Nej, men det kan være et udtryk for, at ikke alle patienter bliver behandlet der, hvor man troede. Hvis der er større aktivitet et sted, er den gået ned et andet. Samlet stiger vores aktivitet.

Vi har faktisk - og det tror jeg gælder alle regioner - en større aktivitet, end vi har aftalt med regeringen.«

De afskedigelser, der sidste år ramte en lang række hospitaler, blev mødt med forbitrelse, ikke mindst fordi de kom i kølvandet på en kæmpevækst i aktiviteten. Men der var ikke altid realisme bag hospitalernes aktivitetsudmeldinger, mener Region Hovedstaden. Derfor har regionen i år lagt en styrepind direkte ind på det enkelte hospital. Den skal forhindre, at hospitalerne ikke bruger en forventet aktivitetsforhøjelse til at hæve budgettet midt i budgetåret, forklarer Morten Rand Jensen:

»Sidste år kunne det enkelte hospital forhøje sit udgiftsbudget og ansætte mere personale, hvis man regnede med at kunne behandle flere patienter. Især på Herlev og Hvidovre Hospital var et af problemerne, at de interne aktivitetsbudgetter var større end det, vi havde udmeldt. Men det er lavet om, og nu kan man ikke lave store aktivitetsudvidelser i håb om, at man så kan få nye store patientgrupper ind.«

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Haarder: »Privat skadestue bør inspirere hele sundhedsvæsenet«

Tirsdag i sidste uge kom sundhedsminister Bertel Haarder (V) opløftet tilbage til Slotsholmen. Han havde været ude i virkeligheden. Og set, hvordan verden ifølge ham burde være indrettet.

Sundhedsministeren havde besøgt Danmarks første private skadestue - Skadestuen.nu A/S på Frederiksberg.

»Det er opmuntrende, hvad man kan nå, når man nedbryder faggrænser. Derude har de et minimum af personale. Så sygeplejersken og speciallægen må gøre noget, som de ikke gør andre steder. Og receptionisten træder også til og kan holde en patient i hånden. Stedet var vidunderligt fri for de forbistrede faggrænser. Det bør være inspiration for hele sundhedsvæsenet,« siger han efterfølgende til Ugeskriftet.

Skadestuen.nu blev oprettet i 2008 af Henrik Erichsen, der i 1981 sammen med Bonnie Erichsen åbnede Danmarks første privathospital.

Skadestuen.nu har blot én speciallæge, én sygeplejerske, én radiograf og én sekretær på arbejde ad gangen. Derfor tager sygeplejersken sig eksempelvis også af vaccinationer, syr simple sår og foretager kønssygdomstest, mens radiografen til tider passer telefonen, forklarer Henrik Erichsen. Netop fordi faggrænser er nedbrudt, kan de klare sig med så lidt personale og alligevel få relativt mange patienter gennem systemet.

Sundhedsminister Bertel Haarder siger, at det bør give »stof til eftertanke«, når folk er villige til at betale for at undgå de lange ventetider på offentlige skadestuer.

»Man bør jo ikke vente så længe i det offentlige. Derfor er det godt, at det er muligt at søge andre steder hen,« siger han og tilføjer:

»Det var inspirerende. Det var et sted, der ikke blot var befriet for forbistrede faggrænser, men også for forbistrede arbejdstidsregler.«

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

4.000 i Aalborg står snart uden læge

Sidste uges lægekrise i Aalborg - hvor 350 nytilflyttede studerende ikke kunne få en fast læge - var kun en beskeden forsmag på de problemer, som byen vil møde i de kommende uger og måneder.

Op mod 4.000 aalborgensere vil stå uden læge, hvis der ikke findes en mere permanent løsning, når tre praktiserende læger lukker og slukker i løbet af de kommende tre måneder. Det oplyser PLO's regionale formand, Kaj Bernth.

I sidste uge lykkedes det at afværge - eller rettere: udskyde - krisen, da seks praktiserende læger i forbindelse med et møde med regionen lovede at tage 700 nye patienter, der stod uden læge. Samtidig opfordres resten af byens 94 praktiserende læger i et brev til også at tage flere patienter.

Skal problemet løses mere permanent, kræver det ifølge Kaj Bernth dels, at der gøres noget for at tiltrække flere læger, dels ved at betale bestående praksis for at tage flere patienter ind.

Chef for praksissektoren i Region Nordjylland, Henrik Sprøgel, erkender det truende problem:

»Men før vi begynder at tale om flere penge til de praktiserende læger, vil vi gerne lige se, om brevet til de praktiserende læger ikke giver resultater - og i øvrigt slå et slag for, at vi faktisk allerede har rigtig mange attraktive tilbud til praktiserende læger, som vil etablere sig i Region Nordjylland. F.eks. har vi aftalt med praksisudvalget, at man godt kan slå sig ned, uden at man behøver åbne for 1.600 patienter fra dag ét - man kan tage færre, og alligevel modtage basishonorar for 1.600,« siger Henrik Sprøgel.

Regionen har tilkendegivet, at den vil være meget kreativ i forhold til, at læger kan komme til Aalborg og blive ansat i almen praksis på normale ansættelsesvilkår, før man overvejer at investere.

Parterne mødes igen i næste uge.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Fem spørgsmål til
Kristjar Skajaa, cheflæge på Århus Universitetshospital Skejby

Region Midtjylland oplyser, at 12 procent færre patienter blev henvist fra andet halvår 2009 til første halvår i år fra offentlige sygehuse til private. Hvorfor?

Der har været ekstremt meget fokus på det i Region Midtjylland. Det er jo et middel til at rette op på økonomien, for det koster virkelig regionen mange penge, at der ryger så mange ud til privathospitaler.

Hvad har I gjort anderledes end tidligere, siden det kan lykkes?

Vi har tilpasset vores kapacitet og strammet op på vores organisation, så vi kunne tage patienterne hjem i de specialer, hvor det var relevant for os - specielt på hjerteområdet har vi efter aftale med regionen trukket patienter hjem fra privathospitaler.

Hvorfor har I ikke kunnet gøre det tidligere?

Det er et rigtig godt spørgsmål. Men det er jo tit ydre omstændigheder, der tvinger én til at stramme op og forbedre en organisation.

Vil den gode udvikling fortsætte, så der henvises endnu færre til private?

Det vil jeg håbe. Vi gør i hvert fald alt, hvad vi kan for at undgå, at der forsvinder patienter ud af regionen pga. det udvidede frie sygehusvalg.

Hvilke behandlinger har I især hentet tilbage, ud over hjerter?

Vi har stadig en udfordring på det urologiske område, hvor der stadig er småt med kapacitet i regionen. Der vil vi godt kunne hente noget mere hjem. Og måske er der mulighed på billeddiagnostik. Magnetisk resonans-skanninger ryger i stort omfang ud til private, efter aftale med regionen. Der vil vi gøre, hvad vi kan

Klaus Larsen kll@dadl.dk