Nyheder

Sundhedsstyrelsen skærper alkoholråd - kommunikationsekspert: alt for uklart

Sundhedsstyrelsen har siden 1990 følt sig misforstået med de velkendte alkoholgrænser på 14/21 genstande ugentligt. I 2005 tilføjede den så et ekstra råd om »maks. fem på én gang«. Og nu har den nuanceret budskabet igen, så det i alt består af syv anbefalinger.

Ifølge kommunikationsekspert, lektor Klaus Kjøller er syv budskaber for meget og for nuanceret for den danske befolkning, hvis den skal handle på anbefalingerne:

»Det er fint, at de holder fast ved 14/21-grænserne, for dem kender folk. Men alle de nuancer er for meget af det gode. Skulle de gamle anbefalinger suppleres, burde styrelsen bare sige: Jo mindre du drikker, jo sundere lever du. Alt andet slører kommunikationen,« siger han.

Med de nye råd skal ingen tro, at den hellige grav er vel forvaret, så længe man ikke overskrider grænserne på 14/21 genstande. Alene det at nærme sig den gamle grænse betyder, at man er ved at skade sit helbred.

Sundhedsstyrelsen præciserer derfor, at kvinder højst bør drikke syv genstande om ugen, og at mænd skal holde sig under 14 for at minimere risikoen for helbredsskader:

»Det giver borgerne en bedre mulighed for at vælge den livsstil og risiko, de enkelte ønsker at udsætte sig for,« siger konstitueret direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith.

Baggrunden er en stigende dokumentation for, at alkohol er kræftfremkaldende. Det drejer sig om kræft i mund og svælg, spiserørskræft, strubekræft, leverkræft, kræft i endetarmen for mænd og brystkræft for kvinder.

Intet alkoholforbrug er risikofrit, og risikoen for kræft bliver større, jo mere man drikker. Samtidig peger dokumentationen på, at midaldrende og ældre kan have en hjertebeskyttende effekt af en lille smule alkohol. Et lavrisikoforbrug på 7/14 angiver et forbrugsniveau, hvor man får glæde af de formodede sundhedsgevinster.

Ved et alkoholforbrug over 14/21 opfordres sundhedspersonalet til at vurdere, om der er behov for en kort intervention hos den praktiserende læge eller henvisning til alkoholbehandling.

»Men hvorfor siger Sundhedsstyrelsen ikke bare - det er jo deres opgave at sikre en sund befolkning - at vi slet ikke skal drikke alkohol, hvis det er det, som den mener. Det er da til at forstå,« siger Klaus Kjøller.

Fakta

Sundhedsstyrelsens udmeldinger lyder:
Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred.
Drik ikke alkohol for sundhedens skyld.
Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.
Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen.
Stop før fem genstande ved samme lejlighed.
Er du gravid - undgå alkohol. Prøver du at blive gravid - undgå alkohol for en sikkerheds skyld.
Er du ældre - vær særlig forsigtig med alkohol.

Læs mere side 2478.

Klaus Larsen, kl@dadl.dk og Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Danmark har nordisk rekord i lungekræft

Hvor ender flest graviditeter i kejsersnit? Hvilke nordiske lande får flest børn MFR-vaccineret? Hvilke kvinder får oftest lungekræft? Nordisk Ministerråds nye rapport benchmarker sundhedsydelserne. Danmark har nordisk rekord i lungekræft

Danske mænd har nordens største risiko for at få lungekræft. Enoghalvfems ud af 100.000 rammes. Mens finske kvinder har den laveste risiko med en incidens på blot 21 ud af 100.000.

Det viser en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, der offentliggøres i dag mandag. Den gør det muligt at sammenligne sundhedsydelser i de nordiske lande inden for sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og astma. Data kan bruges til benchmarking mellem sundhedsvæsnerne i Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige.

Rapporten viser også, at der findes kliniske retningslinjer for eksempelvis lungekræft i alle de nordiske lande undtagen Grønland og Færøerne.

Ser man bort fra Grønland viser rapporten, at Danmark har den højeste forekomst af livmoderhalskræft, ligesom vi er det land, hvor flest graviditeter ender med et kejsersnit. Til gengæld findes der ikke danske oplysninger om, hvor mange kvinder der ryger tidligt i graviditeten, hvor Norge er dårligst placeret med 19 procent. Mod kun syv procent i Sverige.

Rapporten fastslår også, at danske børn har den laveste dækningsgrad af MFR-vaccinationer til toårige. Der findes ingen oplysninger fra Grønland, Færøerne og Island.

Nordisk Ministerråd startede arbejdet i 2007, fordi de nordiske lande har enestående muligheder for måling og overvågning af sundhedsydelserne, idet landene indsamler sundhedsdata af høj kvalitet.

Formålet med de mange sammenligninger er ifølge rapporten, »at identificere områder, hvor de nordiske lande kan lære af hinanden med henblik på at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser for dem, det drejer sig om, nemlig patienterne.«

Rapporten anbefaler, at de nordiske lander arbejder for at sikre ensartede data på en række områder som blandt andet psykiatri, forebyggelse og patientsikkerhed.

Af Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Hurtig diagnose til kræftpatienter rykker langsomt nærmere

Region Midtjylland på vej med et tilbud om hurtig diagnose til patienter, som viser tegn på en ikke nærmere specificeret kræft.

Tidsfaktoren er i mange tilfælde afgørende for en vellykket kræftbehandling. Det antages, at sen diagnostik koster op til 1.000 danskere livet hvert år. Alligevel er der stadig kræftpatienter, der ikke kan passes ind i en pakke, der skal sikre, at diagnose og behandling går hurtigt.

Blandt dem er patienter med såkaldt »okkult cancer«. De er alvorligt syge og har symptomer, der giver lægen mistanke om kræft uden at vide, hvor den er.

Region Midtjylland har netop besluttet, at praktiserende læger fremover skal kunne sende den slags patienter direkte til udredning på Tværfaglig Dagklinik på Regionshospitalet Silkeborg. De har allerede i dag et særligt spor til at udrede okkult cancer, men det dækker kun hospitalets optageområde.

Region Midtjylland regner med, at der er omkring 4.000 patienter med »okkult cancer« årligt i deres region. Der er en almen vurdering blandt kræftforskere, at mellem hver tredje og hver fjerde fra denne gruppe ender med en kræftdiagnose. Når den nye ordning om nogle år træder i kraft, vil mere end 1.000 kræftpatienter derfor blive opdaget tidligere.

Læs Fokus s. 2426.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Fem spørgsmål til Niels Christian Hvidt dr.theol., lektor ved SDU, sagde i sidste uge, at ateistiske læger er mindre tilbøjelige til at give livsforlængende behandling

Risikerer jeg at få afkortet livet mod mit ønske, hvis jeg er uhelbredeligt syg og havner hos en læge, der ikke tror på Gud?

Vi har bl.a. set på en undersøgelse i Journal of Medical Ethics, som viste, at forskelle i værdier, herunder tro og ikketro, kan få læger til at forholde sig forskelligt i gråzonerne.

Det må vel snarere være den troende læge, der ikke har skrupler over at hjælpe en håbløst syg over i saligheden?

Intet tyder på, at ikket roende læger er tilbøjelige til at dræbe folk. Jeg tænker på gråzoner som eutanasi, aktiv og passiv dødshjælp og ofte nytteløs livsforlængende behandling. Troende ser ofte livet som »større end livet« forstået som biologisk fænomen. En værdi i sig selv, som man vil tøve med at gøre sig til herre over.

Kan etik ikke eksistere uafhængigt af religiøs tro?

Jo. Ateistiske læger har meget ofte en meget klar etik og kan have stærke moralske standpunkter.

Har man det nemmere med etikken som troende?

Nej. Religion kan også trække den forkerte vej. F.eks. har nogle amerikanske undersøgelser vist, at troende læger er mindre tilbøjelige til at henvise til psykiater. Troende læger skal være lige så bevidste om, hvordan deres værdier kan påvirke deres praksis.

Skal et liv forlænges for enhver pris?

Igen er vi inde i gråzonerne, og jeg mener, at hverken det er et absolut eller et religiøst krav, at man altid og for enhver pris kunstigt skal forlænge livet, når det i realiteten er slut.

Klaus Larsen kll@dadl.dk NY