Skip to main content

Nyheder

Nyheder redigeret af Torben Kitaj, tki@dadl.dk

15. mar. 2010
12 min.

Er lægechefer berøringsangste?

Der kan være flere grunde til, at udenlandske læger slipper gennem nåleøjet, selvom deres prøveansættelse på en dansk hospitalsafdeling aldrig skulle have været godkendt.

»Mange af mine overlægekolleger er måske for ,pæne`, når de står over for udenlandske læger, som ikke lever op til de faglige kvalifikationer, vi i Danmark stiller til vore læger,« siger ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Michael Hansen. »Nogle synes, det er synd. Andre ønsker at give lægen en chance mere, og andre igen ønsker ikke at tage konflikten, fordi det kan selvfølgelig skabe vrede.«

Michael Hansen har selv to gange vendt tommelfingeren nedad ved evalueringen af en udenlandsk læges prøveansættelse. Det betød i begge tilfælde, at lægerne af Sundhedsstyrelsen ikke fik godkendt ansættelsen på hans afdeling.

»Jeg synes, man som chef har pligt til at informere de udenlandske læger undervejs i prøveansættelsen, hvis man ikke er tilfreds med deres præstation. Man må være ærlig og sige lige ud, at hvis de ikke forbedrer sig på det og det punkt, ja, så kan man ikke godkende dem. Jeg har en enkelt gang oplevet, at en læge forlod afdelingen efter sådan en advarsel.

Som leder bliver man typisk opmærksom på, at de udenlandske læger ikke fungerer, fordi de yngre læger eller sygeplejerskerne kommer og klager. Det er jo dem, der arbejder tættest sammen med dem. Når der ikke er sket alvorlige fejl skyldes det netop, at vi har været bevidst om dem, der kunne være farlige, og har sørget for at mandsopdække dem,« siger Michael Hansen, der også ville gribe ind over for en dansk læge, der ikke magtede opgaven.

»Det er aldrig sjovt, at sige til en medarbejder: ,Duer ikke!` Men det hører med til jobbet og kan desværre være nødvendigt. Jeg havde f.eks. en udenlandsk læge, der skulle lægge en venflon [drop i armen red.]. Men til min forbløffelse splittede han den ad, stak inderkanylen i patienten og smed resten væk,« fortæller Michael Hansen.

Han er meget tilfreds med, at Sundhedsstyrelsen nu vil indføre en tredages test for læger fra tredjeverdenslande, før de overhovedet får lov til at arbejde med patienter. »Desværre kan to dårlige udenlandske læger give 1.000 andre et dårligt ry. Jeg vil gerne understrege, at jeg har haft læger fra tredjelande her på afdelingen, som har været utroligt dygtige.«

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

Lægeuddannelser svære at gennemskue

Knap 20.000 danske kroner om året - ca. 17.000 kr. i studieafgift og resten i husleje for et kollegieværelse. Det er, hvad en lægeuddannelse på Bukovynian State Medical University i den ukrainske by Chernivtsi koster.

Så hvis eksamensgennemsnittet ikke rækker til en plads på medicinstudiet på et dansk universitet, ligger løsningen lige for. En tv-reportage fra Bukovynian State Medical University forleden viste, at en gruppe dansk-somaliske drenge havde taget imod tilbuddet i Ukraine og regnede med at vende tilbage til Danmark og arbejde som læger.

Bukovynian State Medical School er blot en af de i alt 18 ukrainske medicinske universiteter, som i dag er optaget på den internationale liste over anerkendte lægeskoler. De ukrainske lægeskoler figurerer på linje med lægeskoler fra Rumænien, Nigeria, Rwanda, Aserbajdsjan m.fl. i Avicenna Directory of Medical Schools, som administreres fra Københavns Universitet.

Ifølge prodekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Karsten Bech, har Københavns Universitet umiddelbart ingen mulighed for at bedømme kvaliteten af en udenlandsk lægeuddannelse. Hver gang en udenlandsk læge søger Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at fungere som læge i Danmark, skal ansøgerens papirer først en tur rundt om Københavns Universitet, som skal vurdere dem. »Vi vurderer, om ansøgerens uddannelse er ligeværdig og sammenlignelig med den danske. Men vi har ikke mulighed for at bedømme, om den har det samme kvalitetsstempel som den danske, eller om den indeholder de samme krav til undervisning og eksamen.« fortæller Karsten Bech. Han fortsætter: »På verdensplan er mange lægeskoler ret ens mht. til uddannelsens indhold. Der kan være forskel på undervisningsformen. Det er der også mellem de tre danske lægeskoler i Århus, Odense og København. Men der er bestemt nogle udenlandske læger, der kommer til Danmark med en tvivlsom uddannelsesbaggrund.«

En udenlandsk læges eksamenspapirer siger heller intet om, hvor meget han/hun har haft fingrene i en levende patient. »Lægens praktiske færdigheder afslører sig først, det øjeblik han/hun kommer ud på en afdeling,« fortæller Karsten Bech. »Det er under den midlertidige autorisation, de udenlandske læger skal kontrolleres, superviseres og uddannes for at sikre, at de opnår det samme niveau som de danske læger. Her er det afgørende, at de ansvarlige overlæger siger fra, hvis en prøveansat læge er direkte ukvalificeret. De svigter både det danske sundhedsvæsen og den udenlandske læge, hvis de giver en godkendelse, der ikke er i orden,« siger Karsten Bech, der selv er ledende overlæge på en kirurgisk afdeling i Køge/Roskilde.

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

Telefonvisitation under lup

To rapporter på en måned har sammenlignet vagtlægeordningen i Danmark og nabolandene - og vi er ikke blevet meget klogere.

Er den danske vagtlægeordning bedre end de ordninger, der findes i sammenlignelige lande?

»Nej«, siger professor i almen medicin Frede Olesen, der netop har afleveret rapporten »Den danske lægevagt i internationalt perspektiv«, som sammenligner lægevagter i Danmark, England, Holland, Norge og Sverige.

»Men rapporten siger, at den danske ordning er velorganiseret og mere ensartet organiseret end i de andre lande«, siger Frede Olesen.

Hvilket land har den mest omkostningseffektive ordning?

»Danmark«, lyder svaret. Men så tilføjer Frede Olesen: »Heller ikke det fremgår helt entydigt af rapporten. Men alt tyder på det«.

En tilsvarende rapport fra DSI - Dansk Sundhedsinstitut i sidste måned var omtrent lige så forsigtig i sine konklusioner - selv om DSI's direktør Jes Søgaard helt usædvanligt måtte tage afstand, da bl.a. Berlingske Tidende fejlciterede rapporten for, at sygeplejersker var bedre end læger til at telefonvisitere.

Danske Regioners formand, Bent Hansen, har ikke lagt skjul på, at han foretrækker sygeplejersker ved telefonen. Og selv om ingen af de to rapporter kan sige, hvem der er bedst til at visitere, er sygeplejerskers timeløn i det mindste lavere. Til Ugeskriftet siger Bent Hansen dog, at han ikke kun tænker på økonomien, men også ønsker at holde hus med de sparsomme lægeressourcer.

Men så er der kvaliteten: Landsoverenskomsten mellem regionerne og PLO stiller strenge faglige krav til en visiterende læge, som enten skal være speciallæge i almen medicin eller tæt på at være det. Hvis faggrupper med kortere uddannelse skal overtage visitationen, undgår I vel ikke at give køb på kvalitetskravet til visitatorerne, Bent Hansen?

»Det ønsker vi på ingen måde. Og erfaringen i andre lande viser jo også, at det behøver man heller ikke gøre. Frede Olesen sætter ganske vist spørgsmålstegn ved, hvor sammenlignelige forholdene er. Men vi slipper ikke uden om, at andre faggrupper end læger må drages ind. Indtil nu har det for både læger og sygeplejersker været e t alt-eller-intet-spil. Lad os nu se, hvor det ender - men jeg lytter meget til det, som Frede Olesen har lagt frem, og vil gerne se det igennem med et åbent sind«.

Dibbern: Læger bedst

De praktiserende lægers formand Henrik Dibbern havde ikke ventet et entydigt svar fra Århus på, om læger eller sygeplejersker er bedst til at visitere.

»DSI's rapport havde jo også undersøgt den tilgængelige viden uden at finde et endeligt svar. Så det ville være mærkeligt, om Frede Olesen havde kunnet. Til gengæld viser begge rapporter ret entydigt, at hvis sygeplejersker skal visitere, skal de have nogle meget udførlige styringsredskaber. Samt at der i et eller andet omfang skal læger ind over og overvåge proceduren.

Endelig ved vi, at sygeplejersker er betydeligt langsommere til at visitere end læger. I DSI-rapporten spekulerede man over, om langsomheden var udtryk for en højere kvalitet. Men også der må vi konkludere, at det er der ingen, der ved. Vi ved bare, at det er langsommere, og at de sender ganske mange patienter videre og dermed belaster det øvrige sundhedssystem betydeligt mere, end når læger står for visitationen. Så efter min bedste overbevisning må diskussionen om sygeplejersken som visitator i lægevagten være slut i og med disse to rapporter«, siger Henrik Dibbern.

Og kunklusionen er?

»At de praktiserende læger er bedst til at visitere, fordi de er de mest erfarne og bedst uddannede til jobbet«.

Rapporten er lavet hos Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet på bestilling af Lægeforeningen.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

FAKTA

Alle de undersøgte lande har telefonvisitation, men kun i Danmark er det en læge, der tager telefonen. De sygeplejerskebemandede visitationer afvikler 4-6 patienter i timen pr. visitator, mens den lægebemandede danske klarer mindst i timen 15 pr. visitator. Dertil kommer, at 10-20 pct. viderevisiteres til konsultation eller sygebesøg, når ordningen er baseret på ikkelægeligt personale.

Undersøgelsen er forsigtig med at sammenligne økonomien i de forskellige landes ordninger, men forskernes data »tyder ... på, at den danske lægevagt relativt koster mindst pr. kontakt« hedder det.

FAKTA

I 2009 var der 4.111.000 ydelser i lægevagten. 70 pct. var telefoniske henvendelser. 58 pct. blev afsluttet pr. telefon. 31 pct. blev visiteret til en konsultation og 11 pct. til lægebesøg.

Den samlede udgift til honorering af lægerne i den danske lægevagt var i 2009 knap 479 mio. kroner, svarende til, at hver dansker er sygeforsikret for ca. 90 kr. årligt.

FAKTA

Landsoverenskomsten stiller høje krav til vagtlægen: For at betjene den telefoniske visitation skal lægen bl.a. have fem års speciallægeuddannelse i almen medicin, fungere dagligt som praktiserende læge. Læger, som endnu ikke er færdiguddannede i almenmedicin, eller har andre specialer, kan kun fungere som lægevagt efter særlig aftale med samarbejdsudvalget, og da kun med en speciallæge i almen medicin som bagvagt.

Fem spørgsmål til

Vibeke Westh kredsformand for sygeplejerskerne i Hovedstaden

En opgørelse fra Region Hovedstaden viser, at der samlet set er kommet 2.500 medarbejdere flere på hospitalerne i 2009. Nu bliver cirka 700 fyret. Har man ikke bare ansat for mange?

Nej. Regionerne har forsøgt at leve op til regeringens målsætning om pakkeforløb, en måneds behandlingsgaranti og andre tvungne opgaver fastlagt i økonomiaftalen. Det vil og bør føre til flere medarbejdere. Som nu fyres.

Du har kaldt opgørelsen for »fordrejning og løgn«. Hvorfor?

Jeg mener, at Bent Larsen [Venstre-regionspolitiker, der har bestilt opgørelse, red.] politiserer og bruger tallene forkert. Der mangler tal for fuldtidsstillinger samt hvilke kategorier, der er ansat. Og så er det ikke opgjort, hvor mange af stillingerne der skyldes, at vi er gået fra eksterne vikarer til interne.

Sygeplejerådet var medarrangør af konferencen »Stop Sygehuskrisen« på Christiansborg. Er der overhovedet en krise?

Ja. Det er ucceptabelt at fortsætte budgetstyring og planlægning på denne måde. Det er uacceptabelt. Derfor ønsker vi et sundhedsforlig med længere perspektiver. Ansvaret ligger hos regeringen.

Hvorfor er det kun hovedstaden, der har problemer?

Jeg hører, at Region Midt står i samme situation. Vi oplever nok bare problemerne før de andre. Ingen har for meget at rutte med.

Kan det overhovedet være fornuftigt at fyre medarbejdere i din verden?

Ja, hvis man ikke lever op til de aftalte krav. Men fyringer på den måde, vi nu ser, ødelægger systemet. Jeg frygter, at vi mister kvalificerede folk, der aldrig vender tilbage til sundhedsvæsenet. Det har vi ikke råd til med de kommende store demografiske udfordringer, vi er på vej imod.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Kamp til det sidste om sygehusplacering på Sjælland

Tirsdag den 16. marts skal regionsrådet i Region Sjælland træffe endelig beslutning om fremtidens sygehusplaceringer. Det skal vælge mellem fire scenarier, hver med et supersygehus placeret i hhv. Køge, Ringsted, Slagelse og Næstved, og så med omkring tre akutsygehuse. Alle planer indebærer, at nuværende større sygehuset reduceres til ambulant behandlingssted.

Forrige weekend tydede alt på, at supersygehuset skulle placeres i Køge. Akutsygehusene skal så i øvrigt placeres i Slagelse, Holbæk og Nykøbing Falster. Her bliver sygehusene i Næstved og Roskilde taberne. Gruppeformændene for Socialdemokratiet, Venstre og De Radikale blev enige om en forligstekst omkring den model og forventningen var, at de ville kunne samler et flertal. Men på et forretningsudvalgsmøde i sidste uge viste det sig, at flere partimedlemmer valgte at gå enegang. Således Venstres Kirsten Devantier:

»Jeg er ikke tilfreds med en Køge-løsning. Det vil betyde en skævvridning af vores region, hvor 80 pct. af sengekapaciteten kommer til at ligge i nord. Det vil også svække uddannelsesniveauet i syd, som i forvejen er lavt. Vi har i Næstved flere sundhedsuddannelser, og de bliver svære at opretholde, hvis Næstved Sygehus ender som ambulant sygehus.«

Hun har sammen med medlemmer fra en bred vifte af partier foreslået en femte model, som foreslår Næstved som supersygehus, og Roskilde, Holbæk og Nykøbing F. bliver akutsygehuse. Som noget helt nyt foreslås det, at Nakskov og Kalundborg opretholdes som lokalsygehuse med nogle medicinske senge. Forretningsudvalget har sendt den og de øvrige modeller til Sundhedsstyrelsen for en faglig vurdering.

»Vi håber på, at vi har tilbagemeldinger inden mødet tirsdag, for så har vi et grundlag at føre politiske forhandlinger på. Alle må jo regne med at skulle give køb på visse elementer i modellerne, og så skal vi nok også ende med at vælge en model,« siger Kirsten Devantier.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Indiske læger vil blive i Danmark

For to år siden begyndte 26 indiske læger på hospitaler i Region Midtjylland. Der er 20 tilbage, og af dem siger en tredjedel, at de vil blive yderligere to til fire år, mens halvdelen vil blive endnu længere.

Det fremgår af en endelig evalueringsrapport, der nu foreligger. Den viser også, at lægerne i dag fungerer væsentlig bedre på jobbet end for et år siden. De har fagligt ansvar og selvstændige funktioner, og ifølge de danske kolleger, der fungerer som mentorer, er de indiske læger næsten lige så fortrolige med arbejdsgange mv. som deres danske kolleger. Samtlige adspurgte danske læger mener, at deres indiske kolleger er med til at afhjælpe ma ngelen på lægelig arbejdskraft. For et år siden kunne kun halvdelen svare ja på det spørgsmål.

For såvel de indiske læger som deres danske chefer er det dog et stort problem, at de indiske læger, der kom til Danmark som speciallæger, ikke har dansk autorisation som speciallæge. Det begrænser de funktioner, lægerne kan indgå i, og for de indiske læger betyder det, at de er længere nede i hierarkiet, end de føler sig berettiget til.

Det påvirker deres tilfredshed, og kun tre af de 20 indiske læger kan svare et klart ja til, at de ville være kommet til Danmark, hvis de i forvejen havde kendt forløbet. Alligevel vil mange altså blive, og Jørn Koch, der er konsulent i Region Midtjylland og som stod for rekrutteringen, betragter projektet som en succes:

»Vi har lært, at i sådan et projekt er det ikke en enkeltperson, men en familie, vi inviterer til Danmark, og at der også skal sikres job til ægtefællen. Vi har også lært, at de afdelinger, der skal modtage de nyansatte, skal være med i processen, når der rekrutteres. Jeg er positivt overrasket over, at så mange af lægerne er her endnu, og at så stor en del fortsat vil blive her adskillige år. Dermed får de også flere erfaringer og mere viden med hjem, og det er en vigtig del af hele projektet«.

Kurt Balle Jensen kurt@ps-presse.dk