Screening for brystkræft fanger mange flere tidlige kræftstadier, men der er ingen tilsvarende reduktion af de alvorlige og aggressive stadier. Det er hovedkonklusionen i et nyt studie fra Aarhus Universitet.
Forskere på Aarhus Universitet har gennemgået norsk statisk og fundet, at brystkræftscreening nok giver næsten en fordobling af tidlige fund blandt 50-69 årige kvinder, men at der stort set ingen ændring er i antallet af fremskredne stadier.
”Det tyder på, at man med screening primært opdager flere tilfælde af ”sovende” kræft, som kvinden uden screening ville være død med – ikke død af”, siger en af forskerne, lektor, ph.d. Henrik Støvring, Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.
Med andre ord: overdiagnosticering. Og den risikerer endda at blive mere udtalt med tiden.
”Jo bedre screeningsteknikken bliver, jo større bliver risikoen for overdiagnostik og måske også overbehandling. Det er forbandelsen ved dette her”, siger Henrik Støvring til ugeskriftet.dk.
Forskerne går nu i gang med at undersøge tilsvarende danske tal.
Er der noget, der tilsiger, at det skulle være anderledes i Danmark?
”Der har lige været offentliggjort et studie fra Dansk Breast Cancer Group, hvor der ikke var tale om overdiagnostik – måske lidt, men ikke meget og ikke i samme størrelsesorden, end vi fandt. Man kan spekulere over, om det kan give en forskel, at Danmark har indført screeningen mere gradvist end Norge”, siger Henrik Støvring.
Nu indfører Danmark screening for mave-tarmkræft – kan jeres studie belyse den form for screening også?
”Jeg kunne godt have en mistanke om, at det også gælder andre kræftformer, men jeg tør ikke sige noget om det uden kvalificerede data”.
Hvad mener du selv om screening?
”Jeg vil gå meget store omveje for at holde mig uden for den fløjkrig. Som jeg netop har skrevet i en kronik i Jyllands-Posten, så er der ingen nemme løsninger. Efter vi har fundet vores resultater ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle svare, hvis min mor kom og spurgte, om jeg syntes, hun skulle lade sig brystscreene”.
