Odense gør langtidssyge job-klare

9 af 10 sygemeldte kontanthjælpsmodtagere er erklæret jobparate, efter at Odense Kommune havde gennemgået deres lægeerklæringer og talt med kvinderne.

”For mange var helbredsmæssige problemer grunden til, at de ikke kunne arbejde. Da vi gennemgik lægeerklæringerne, kunne vi se, at der ikke var tale om svære sygdomme, men i mange tilfælde noget, man ville kalde skavanker eller lignende”, siger Bjarne Thyssen Jørgensen, social overlæge i Odense Kommune, til dr.dk.

Journalgennemgang og samtale

Odense Kommune har 3.400 ”ikke-jobklare” kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Kvinder med ikke-vestlig oprindelse udgør 846 personer eller 25 pct. i denne gruppe, selvom de kun udgør 6 pct. af kommunens befolkning.

Siden april har kommunens socialoverlæge sammen med sagsbehandlerne set sygejournalerne igennem for 130 personer, som havde meget lidt eller ingen arbejdsmarkedserfaring. Der har blandt andet gennemgået 30 ikke-vestlige indvandrerkvinders sager og haft kvinderne til samtaler.

Den foreløbige gennemgang viser, at kun 10 pct. af kvinderne var for syge til at arbejde: ”Det kan godt være, at nogle har skavanker eller småsygdomme. Men efter vores mening er det ikke noget, der burde udgøre en barriere i forhold til arbejdsmarkedet”, siger overlæge Bjarne Thyssen Jørgensen til dr.dk.

”Godt med en ny tilgang”

Formanden for Lægeforeningens attestudvalg, Tue Flindt Müller, mener ikke, at det er lægeerklæringerne, der er noget i vejen med; det er snarere jobcentrene, der ”har været for traditionelle” i den brug, de gør af dem. Derfor tror han også, at Odense Kommune kan være på den rette vej:

”Det er positivt, at de prøver en anden tilgang til de sygemeldte – og jeg tror endda, det kan være helbredsfremmende for mange at komme i aktivitet. Jeg tror ikke, at man kan sende dem ud i fysisk krævende arbejde på en fabrik eller rengøring i 37 timer. Men med et godt forløb i jobcentret kan mange sikkert have gavn af et fleksjob eller lignende”, siger han.

At så mange indvandrerkvinder er langtidssygemeldte kan for nogles vedkommende skyldes, at de som ufaglærte har haft belastende jobs på fabrik eller ved rengøring.

”Men en anden grund er, at nogle har et anderledes sygdomsbegreb. Med indvandrerkvinder har man ofte kommunikationsproblemer, der både skyldes sproget og den anderledes sygdomsforståelse, som kan gøre vanskeligt at tale om, at symptomer kan skyldes stress og belastning”, siger Tue Flindt Müller.

Dårlig trivsel bag symptomer

”Kvinderne kan have ondt, men kan f.eks. have svært ved at erkende, at en bagvedliggende grund kan være den, at de ikke sidder som samlingspunkt i en stor familie, at manden sidder nede i klubben og spiller kort, mens de må gå derhjemme og gøre rent osv. Men det er ofte vanskeligt at tale med dem om”.

”Deres dårlige trivsel giver sig udslag i nogle symptomer, som vi beskriver i lægeerklæringen: ”Patienten har store søvnproblemer, har ondt i lænderyggen, har hovedpine” osv. Tager man et røntgenbillede af lænderyggen, vil de fleste indvandrerkvinder på 50+ have forandringer, som du og jeg også har, men som man ikke kan afvise, er årsag til smerter”.

- I Odense var det for 90 procents vedkommende ikke helbredet alene, der holdt kvinderne væk fra arbejdsmarkedet – er de praktiserende læger for ”flinke”?

”Nej. Det, vi tager stilling til er blot, om disse kvinder er raske og uden videre kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og kan de ikke det, er de i princippet sygemeldte”, siger Tue Flindt Müller.

”Men det kan sagtens være, at en god konsulent i jobcentret, som kan tale deres sprog og give dem en snak om fremtiden og en kop kaffe kan få dem i gang. Det handler mere om en anden måde at håndtere sygemeldingerne på, end det handler om, at erklæringerne skal laves om”.