Odense mindes mord på fire unge læger

Besættelse  For 70 år siden blev fire unge læger på Odense Amts og Bys Sygehus myrdet af en nazistisk terrorgruppe. De fire læger boede i hospitalets lægeboliger på Kløvervænget, og her har Odense Universitetshospital nu rejst en mindesten foran bygningen, hvor mordene fandt sted.

De fire læger var Henning Dahlsgaard (27), Jørgen Hvalkof (28). Christian Fabricius Møller (28) og Henning Ørsberg (29). Der var tale om et øje for øje-hævndrab, som i datiden kaldtes clearingmord.

»Skyd 8-12 mand!«

Krigen sang på sidste vers. Modstandsbevægelsen var voldsomt aktiv, og besættelsesmagten slog fra efteråret 1943 igen med, hvad den selv betegnede som Gegenterror – modterror – i form af vilkårlige drab på civile og sprængning af civile institutioner (herunder Domus Medica, Tivoli og Forum i København).

I alt blev cirka 100 danskere dræbt ved clearingmord. En uforholdsmæssig stor del af dem var læger, formentlig fordi lægestanden som helhed spillede en central rolle i modstandsbevægelsen. Odense var desuden et arnested for modstandskampen. Og som besættelsestidshistorikeren Therkel Stræde forklarede på dagens symposium, nærede besættelsesmagten et dybt had til byen og dens borgere.

Den 14. februar havde en modstandsgruppe likvideret et ægtepar, der var kendt som ivrige nazister og meddelere for det tyske, hemmelige politi, Gestapo. Samme dag blev to andre danske gestapokollaboratører likvideret i Odense. Ved aktionen mod ægteparret blev en af modstandsfolkene alvorligt såret. Det lykkedes at få ham transporteret til sygehuset, hvor han nu lå bevidstløs efter at være opereret i maven.

Tyskerne forsøgte at få fingre i den sårede mand, men sygehuslægerne trak tiden ud, indtil det lykkedes modstandsgruppen at smugle ham i sikkerhed. Den lokale gestapochef var rasende, og da en dansk-tysk dødspatrulje, kendt som Petergruppen, alligevel var på turné, pegede han pistolmændene i retning af sygehusets lægeboliger, da de ankom til Odense den 19. februar.

Gruppen havde fra Gestapos hovedkvarter i Kolding fået ordre til at »skyde 8-12 mand« i Odense og desuden »sprænge nogle bygninger i luften«, som de forklarede under retsopgøret efter befrielsen. Ordren blev fulgt – og fire af ofrene var altså de fire unge læger.

»Et godt øje til lægerne«

Den 20. februar om morgenen ankom morderne til lægeboligerne på Kløvervænget. Tre af dem gik op til tredje sal, hvor de hamrede løs på Fabricius Møllers dør og råbte, at han skulle se at komme i tøjet, for bygningen skulle sprænges i luften. Det samme skete hos naboerne Dalsgaard og Ørsberg.

De tre læger blev ført ned i stueetagen, hvor de stod i badekåber og med hænderne i vejret. Ved siden af stod deres skrækslagne koner.

I det samme kom en fjerde læge, Jørgen Hvalkof, søvndrukken og i pyjamas, ned ad trappen, for at se, hvad det var for et postyr. Han blev gennet hen i rækken til de andre, der stod med ansigtet mod væggen. Herefter blev de fire læger uden videre dræbt med nakkeskud. Gerningsmændene stak af, og efter en gang morgenkaffe fortsatte de deres myrderier og bombesprængninger.

Under retssagen forklarede en af morderne, danskeren Kai Bothildsen Nielsen, at man »havde ’et godt øje’ til lægerne, fordi man vidste, at de behandlede sårede sabotører, som derefter blev hentet af modstandsbevægelsen fra hospitalet«.

I alt blev mindst ti danske læger myrdet inden befrielsen. Yderligere 30 blev fængslet eller sendt til koncentrationslejre i Tyskland. I alt kostede krigen 19 danske læger livet.

»EN klump i halsen«

Ved indvielsen af mindestenen, hvor slægtninge og efterkommer til alle de fire myrdede var til stede, indledte Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, sin korte tale med at indrømme, at han havde en klump i halsen.

»Som ung læge boede jeg faktisk i samme opgang, og hver gang jeg kom og gik, så jeg mindetavlen med de fire navne«, forklarede han til Ugeskriftet. Det er den samme mindetavle, der nu er monteret på en granitsten uden for huset.

Talen benyttede han i øvrigt til at minde om, at også i dag udsættes læger og andre sundhedsfaglige for drab og trusler i verdens konfliktzoner – senest i Syrien, og med det resultat, at tusinder er berøvet den mest basale lægehjælp, mens sundhedsvæsenet ophører med at fungere.

Foruden Mads Koch Hansen talte blandt andre også regionsformand Carl Holst (V). Bag arrangementet stod Odense Universitetshospital og Netværk for Nazisme- og Holocauststudier i samarbejde med og støtte fra Lægeforeningen og Lægeforeningen Syddanmark.