Skip to main content

Øjenlæger undersøger flere raske optikerkunder

Flere tusinde patienter bliver grundløst tjekket hos øjenlægen efter et optikerbesøg. Et klart eksempel på unødig overbehandling, der går ud over andre patienter, siger øjenlægerne. Mere uddannelse af optikerne er løsningen, siger optikerne.

Flere optikere har de seneste år købt et Fundus-kamera, som laver detaljerede billeder af nethinderne. Problemet er ifølge Danske Øjenlægers Organisation , at optikerne for hurtigt sender patineten til øjenlægen. Foto: Louis Nielsen
Flere optikere har de seneste år købt et Fundus-kamera, som laver detaljerede billeder af nethinderne. Problemet er ifølge Danske Øjenlægers Organisation , at optikerne for hurtigt sender patineten til øjenlægen. Foto: Louis Nielsen

Anders Heissel, ah@dadl.dk

27. apr. 2016
7 min.

En tur til optikeren for at få tjekket øjnene, og så en tur til øjenlægen for at få tjekket det mistænkelige, som optikeren fandt.

Det er scenariet for danske øjenlæger, der i stigende grad oplever at undersøge patienter, der kommer direkte fra optikeren – mens det senere viser sig, at patienten ikke fejler noget som helst.

Tendensen fik for nylig Danske Øjenlægers Organisation til at bede øjenlægerne registrere patienter, der kom udelukkende på baggrund af et besøg hos optikeren, og som efter at være blevet undersøgt af øjenlægen ikke viste sig at fejle noget.

Undersøgelsen viste, at hvad der i alt svarer til ca. 25.000 patienter om året grundløst bliver undersøgt af de danske øjenlæger.

Jens Andresen, formand for Danske Øjenlægers Organisation, kalder det for en ureglementeret form for screening og et klart eksempel på overbehandling.

»Vi får konstant patienter, der siger, at optikeren har fundet ”noget”, og som er bange for at være meget syge og har en forventning om at blive set akut af os. Optikerne lukrerer på, at man som borger ikke behøver henvisning til øjenlægen, så derfor kan vi ikke afvise folk i døren. Vi er nødt til at undersøge pateinterne, når de kommer direkte fra optikerne. Det giver øget ventetid for alle og skubber patienter med reelle problemer ned i køen«, siger Jens Andresen.

Det er optikerkæder som bl.a. Louis Nielsen og Profil Optik, der inden for de seneste år har indført avancerede og gratis undersøgelser med et Funduskamera, der laver detaljerede billeder af nethinderne. Problemet – ifølge Danske Øjenlægers Organisation – er, at optikerne ikke er uddannede til at tolke billederne, og det betyder, at flere patienter vil have en øjenlæges vurdering af billederne fra optikeren – betalt af det offentlige.

Faktaboks

Fakta

»Vi har normalt et glimrende forhold til optikerne, og vi er naturligvis interesserede i at få patienter, der har symptomer på synsnedsættelse, trykforhøjelse og grå stær. Problemet er, at vi nu laver for mange grundløse undersøgelser, og derfor må vi forlange, at når optikerne tager billederne, skal billederne vurderes af en øjenlæge fra et hospital eller af andre specialister, inden vi ser patienten. Det må optikerne selv betale«, siger Jens Andresen.

De 25.000 grundløse undersøgelser af raske patienter svarer ifølge øjenlægernes formand til, at et tocifret millionbeløb af skattekroner bliver brugt forkert. De ekstra 25.000 konsultationer giver ikke ekstra penge til øjenlægerne, men presser sig typisk ind foran andre og reelt syge patienter.

»Det er hul i hovedet at bruge så mange penge på at undersøge raske danskere. De ekstra patienter svarer til to pct. af vores årlige produktion, men via overenskomsten er vi forpligtet til at effektivisere for netop to pct., og det krav bliver så spist op af raske patienter. Og hvis vi overskrider den økonomiske ramme, som vi har aftalt med Danske Regioner, skal vi betale penge tilbage«, siger Jens Andresen.

Udviklingen byder ifølge øjenlægeformanden på endnu mere avanceret udstyr hos optikeren, hvilket vil øge presset endnu mere.

»En OCT-skanner, hvor man kan lave endnu mere detaljerede billeder af nethinderne, er formentlig det næste, optikerne køber. Men det svarer til, at en frisør køber en MR-skanner og begynder at skanne hjerner. Tendensen vil sikkert også brede sig til andre specialer, som skal undersøge det ”noget”, som er fundet på billederne. Det kan de offentlige sundhedsudgifter ikke holde til i længden«, siger Jens Andresen.

Det svarer til, at en frisør køber en MR-skanner og begynder at skanne hjerner. Jens Andresen, formand for Danske Øjenlægers Organisation

Mere uddannelse til optikerne

Hvad angår lige præcis de avancerede OCT-skannere, er det faktisk slet ikke fremtid, men nutid for optikerne. For ifølge formanden for Optikerforeningen, Per Michael Larsen, står der ca. 15 OCT-skannere hos forskellige optikere i Danmark. Og den udvikling er ifølge optikerformanden et klart udtryk for, at optikerne har og skal have en reel plads i sundhedssystemet.

»Vi ser over 95 pct. af alle patienter, der siden kommer til øjenlægen, så vores undersøgelser med det ene eller andet kamera sikrer på en god måde, at mulige øjensygdomme bliver opdaget i tide. Derfor har optikerne en vigtig plads i sundhedssystemet«, siger Per Michael Larsen.

Ifølge optikerformanden har Funduskameraerne i de seneste år fundet vej til optikerne, fordi kameraet er nemmere at håndtere og ikke mindst giver bedre billedkvalitet og flere detaljer om mulige sygdomme. Og ja, siger Per Michael Larsen, der betyder, er optikerne sender flere patienter til øjenlægen.

»Det er som udgangspunkt godt, fordi vi på den måde sikrer, at patienternes lidelser bliver opdaget tidligere og behandlet i tide«.

Ifølge Per Michael Larsen får nogle optikere tjekket billederne af en øjenlæge, inden patienten bliver sendt til undersøgelse hos øjenlægen, mens andre optikerne ikke gør det og sender optikerkunderne direkte til øjenlægen.

»Det rigtige er at få tjekket billederne, inden patienten bliver sendt til øjenlægen. Det vil jeg også indskærpe for mine medlemmer. Og selv om jeg ikke vil kalde det for screening, så har kameraerne gjort, at man sætter en masseundersøgelse i gang, som i nogle henseender er et markedsføringstiltag, hvor man skaber en bekymring hos borgerne, som så gerne vil tjekkes for en sikkerheds skyld. Men det skal selvfølgelig ikke være drivkraften, men at de rigtige patienter bliver undersøgt. Og det problem vil vi gerne være med til at løse«, siger Per Michael Larsen, der peger på bedre uddannelser af optikerne som en løsning.

»Hvis vi bliver bedre uddannet som optikere, bliver vi også i stand til at filtrere patienterne på en bedre måde«, siger han og peger desuden på en helt anden løsning:

»Når der er fri adgang til øjenlæger, er der også en risiko for, at folk går for hurtigt til øjenlægen. Derfor kan man overveje at gøre som i Norge – og som det er hos de fleste andre speciallæger – hvor man skal have en henvisning for at blive undersøgt«, siger han.

Louis Nielsen: Intet problem

Hos optikerkæden Louis Nielsen, der ikke er medlem af Optikerforeningen, bliver 350.000 kunder set hvert år, og her kan direktør Mads Nygaard ikke se problemet.

»Vi mener ikke, at vi belaster landets øjenlæger unødigt. Vi henviser i gennemsnit 1-1,5 kunde om ugen pr. øjenlægeklinik i Danmark, og det har vi altid gjort. Desuden har vores fundusundersøgelser opdaget ca. 90 dokumenterede tilfælde af alvorlige øjensygdomme, herunder mindst 12 tilfælde af livstruende sygdomme.

Og så vender øjenlægerne problematikken på hovedet ved at fokusere på henvisninger, hvor der viser sig ikke at være noget galt. Vi stopper heller ikke screening for brystkræft, fordi der også der er kvinder, som ikke viser sig at fejle noget«, siger Mads Nygaard, der også understreger, at Louis Nielsen har en aftale med speciallæge i øjensygdomme Hanne Julian, der tjekker de billeder, som optikerne er i tvivl om.

Mads Nygaard vil dog gerne i dialog med øjenlægerne.

»På lokalt plan har alle vores butikschefer været – og vil stadig være – i kontakt og dialog med øjenlægerne om, hvordan de ønsker, at tingene skal være«.

Læs debatindlæg : "Fundusfotografering hos optikeren giver unødige henvisninger" (link)