Akkrediteringen af samtlige praktiserende speciallæger er i gang. Og det kan godt give forbedringer af den daglige drift at blive tjekket professionelt, siger en af de ørelæger, der har prøvet.
Inden udgangen af 2018 skal alle landets praktiserende speciallæger være akkrediterede. Processen er lige gået i gang, og akkrediteringerne sker i en rullende proces, der startede den 1. oktober i år.
Den første gruppe, der akkrediteres, er otologerne. I løbet af de næste tre år vil samtlige praktiserende speciallæger få besøg af såkaldte surveyors, der tjekker klinikkens arbejdsgange og standarder. Akkrediteringen er en del af overenskomsten, og den er tilrettelagt efter Den Danske Kvalitetsmodel. Den skal ske i en kontinuerlig proces, så alle klinikker i fremtiden skal akkrediteres hvert tredje år.
Faktaboks
Ørelæge Peter Haahr fra Vejle er en af de første, der har haft besøg af et surveyteam. Det består af en praktiserende speciallæge og en repræsentant fra praksispersonalet, for eksempel en sygeplejerske eller en sekretær. Det samlede surveyteam består af i alt 12 praktiserende speciallæger og et tilsvarende antal repræsentanter fra praksispersonalet.
Når de kommer på besøg i praksis, deler de sig i to, så lægen interviewer lægen, og sygeplejersken interviewer sundhedspersonalet. Udsagnene fra lægen og hans/hendes personale afstemmes efterfølgende. Gør de faktisk, som de har planlagt at gøre? Og fungerer samarbejdet, som det skal?
Der måles desuden på 16 fastlagte standarder, der handler om alt fra hygiejne til ledelse, journalføring m.m. (se boks).
I 2014 blev 44 praksisser akkrediteret i et pilotprojekt, der viste, at der var behov for akkrediteringen. Og i løbet af 2015 blev samtlige praktiserende speciallæger inviteret til et opstartsmøder om akkrediteringen.
Vi brugte meget tid på at gennemgå hele vores praksis og alle arbejdsgange forud for besøget. Jeg vil tro, at jeg selv har brugt 50 timer, og de tre ansatte har nok brugt omkring 20. Peter Haahr, ørelæge fra Vejle
Selve akkrediteringsbesøget varsels et helt år før, så klinikken har god tid til at forberede sig på det. Og det er måske nok så vigtigt, siger Peter Haahr.
»Vi brugte meget tid på at gennemgå hele vores praksis og alle arbejdsgange forud for besøget. Jeg vil tro, at jeg selv har brugt 50 timer, og de tre ansatte har nok brugt omkring 20. Det har givet anledning til, at vi er blevet mere bevidste om en lang række arbejdsgange, og vi har virkelig fået kigget klinikkens procedurer efter i sømmene«, fortæller han.
Det kan måske lyde, som om det er besværligt, men Peter Haahr ser positivt på det:
»Det er jo en del af overenskomsten, så det er ikke til diskussion, det er noget, man skal. Så man kan lige så godt se positivt på det og få det bedste ud af det«.
Et akkrediteringsbesøg kompenseres således også med 10.000 kr. inden, samt yderligere 10.000 kr. når akkrediteringen gives.
»Forud for besøget må jeg indrømme, at jeg tænkte, at ikke alle punkter var lige relevante. Og jeg kan stadig ikke forestille mig, at nogen af mine kolleger kunne finde på at sjuske med for eksempel den almindelige rengøring. Ingen læger kan vel finde på at arbejde i en snavset klinik!«
På forhånd var Peer Haahr også lidt skeptisk over for punktet om ledelse og daglig drift.
»Rager det nu også dem, tænkte jeg. Men jeg har erkendt, at der var nogle rutiner, der blev bedre og mere sikre af at blive systematiserede. For eksempel har vi nu fået skemalagt vores tjek af personalets sundhedstilstand. Førhen kunne det godt skride lidt med at få tjekket, om nogen af dem for eksempel gik rundt med MRSA-bakterier i næsen. Nu er vi trygge ved, at det bliver tjekket regelmæssigt, for det står simpelthen i vores kalender, hvornår det skal foregå«.
»Journalauditten har også været en øjenåbner: Følger vi de retningslinjer, vi gerne vil? Informerer vi patienterne tilstrækkelig godt, og får vi alt skrevet ned? Sikrer vi os, at patienterne får de svar, de skal have på prøver m.m.? Mange procedurer er blevet endevendt«, forklarer han og tilføjer:
»Vi er jo et lille tæt team, og derfor har vi ikke før haft formaliserede MU-samtaler. Dem har vi taget løbende ved den fælles frokost. Med det kunne faktisk være en god ide at holde dem. For det giver noget og bliver nok mere seriøst, når man sætter sig ned og drøfter udviklingsmulighederne sammen«.
»Besøget har været en oplagt anledning til selvransagelse. Og nu bagefter er det en god fornemmelse, at vi ved, at vi gør, som vi skal«, siger Peter Haahr.
Indtil nu har 22 otologiske speciallægepraksis haft besøg. Femten af dem fik akkrediteringen i første hug, fem blev midlertidigt akkrediteret, hvilket vil sige, at der er nogle få punkter, der skal rettes op på, inden den endelige akkreditering. Kun to fik mærkningen »Akkreditering pågår«, hvilket betyder, at der er punkter, der skal ændres væsentligt på, inden klinikken kan akkrediteres.
»Vi har været spændte på, hvordan det ville gå«, siger Lisbeth Plambech Andersen fra Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis, eKVIS, der drives af Foreningen af Speciallæger i samarbejde med Danske Regioner.
»De første akkrediteringer giver jo et billede af, hvordan det hele kommer til at forløbe. Men når to tredjedele er gået glat igennem, og surveyorerne finder noget at anmærke hos nogle, fortæller det os, at det er relevant, og også, at der tjekkets på de relevante parametre«, siger hun.
Akkrediteringen er en fuldbyrdelse af de seneste 8-10 års kvalitetsarbejde. Og pilotprojekterne har vist, at det giver god mening at akkreditere efter en kvalitetsmodel, der er tilpasset speciallægepraksis, fortæller formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS), Carl Johan Erichsen.
»Vi har et klart mål om at styrke speciallægepraksis’ position i det samlede sundhedsvæsen. Vi kan løse flere opgaver og yde specialiseret behandling til flere i deres nærområde. Også derfor vil vi gerne dokumentere, at der er styr på kvaliteten, og derfor spiller akkrediteringen en vigtig rolle for de praktiserende speciallæger«, siger Carl Johan Erichsen.
