Skip to main content

OK18 - konflikt eller ej?

Overenskomstforhandlingerne er brudt sammen i både stat, kommuner og regioner. Hvad sker der nu? Og hvad er konsekvenserne, hvis der bliver varslet konflikt? Læs med her

Forligsinstitutionen.
Forligsinstitutionen.

Anne-Laura Hedegaard, alh@dadl.dk

28. feb. 2018
2 min.

Først brød overenskomstforhandlingerne sammen på det statslige område. Tre dage senere var der sammenbrud på det kommunale. Og i går brød de regionale forhandlinger sammen.

Dermed er forhandlingerne om arbejdsvilkår som løn, arbejdstid og betaling for overarbejde for offentligt ansatte endt resultatløst på samtlige områder.

Efter sammenbruddet på det regionale område, skrev Overlægeforeningen og Yngre Læger i en pressemeddelelse tirsdag, at ”Danmark er på vej mod den største konflikt i den offentlige sektor siden 1985.”

Flere trin inden konflikt

Yngre Læger og Overlægeforeningen skrev også, at de faglige organisationer planlægger at varsle konflikt ved ugens udgang. Dermed kan konflikten træde i kraft 4. april. Der er dog flere trin, der skal forsøges, inden en eventuel konflikt bliver en kendsgerning.

Torsdag 1. marts er parterne indkaldt til møde i Forligsinstitutionen, som har til formål at hjælpe forhandlingsparterne ved interessekonflikter, så det ikke ender med konflikt som strejke eller lockout. Forhandlingerne i Forligsinstitutionen kan vare hele marts, og hvis Forligsinstitutionen vurderer, at det er muligt at nå et resultat, kan konflikten udskydes i op til to omgange af 14 dage.

Hvis parterne derefter stadig ikke er nået til enighed, kan en konflikt starte – dog først fem dage efter udsættelsesperioden. Det betyder, at starten af en eventuel konflikt kan ligge så sent som begyndelsen af maj. En konflikt kan tidligst blive sat i værk første april, når de nuværende overenskomster ophører.

Vil omfatte 10-15 procent

Bliver der varslet strejke, bliver det samtidig meldt ud, hvilke læger, den vil omfatte. Det er nemlig ikke samtlige offentligt ansatte, som vil blive udpeget i tilfælde af strejke. Det forventes at gælde 10-15 procent af de offentligt ansatte – dermed også 10-15 procent af de offentligt ansatte læger.

Det er bestyrelsen hos ’Akademikerne’, som er en paraplyorganisation for 25 faglige organisationer, der træffer den endelige beslutning om, hvilke områder, der bliver omfattet. Men beslutningen bliver truffet på baggrund af en anbefaling fra YL og FAS af, hvilke områder der er relevante at strejke på. Der skal forhandles nødberedskaber på sygehusene for akut og livstruende sygdom.

Arbejdsgiversiden har mulighed for at svare igen på en strejke ved at lockoute medarbejdere. I så fald skal lockouten også varsles en måned inden, den træder i kraft.

YL og FAS har lavet en ’Konflikt ABC’ med svar på spørgsmål om arbejdsforhold under en konflikt. Den kan læses her.