Skip to main content

Omstridt bekendtgørelse om dataregistre på vej - igen

I begyndelsen af næste år kommer bekendtgørelsen om brug af data fra kvalitetsdatabaserne. SSI har brugt et år på at "konsolidere" teksten i bekendtgørelsen, som blev kritiseret så meget sidste år af bl.a. Lægeforeningen, at den måtte trækkes tilbage

Anne Steenberger, as@dadl.dk

2. okt. 2014
4 min.

Efter en længere tænkepause er SSI (Statens Serum Institut) på vej med en ny version af en bekendtgørelse om brug af data fra de regionale og nationale kvalitetsdatabaser.

Sidste sommer blev det første udkast sendt i høring, der var dog så meget kritik fra bl.a. Lægeforeningen og LVS, at bekendtgørelsen blev trukket midlertidigt tilbage.

Nu oplyser afdelingschef i SSI, Poul Erik Hansen, at sidste hånd skal lægges på værket her i efterårsmånederne, så bekendtgørelsen er klar i begyndelsen af næste år. Det bliver efter dialogmøder med kritikere og en fornyet høringsrunde.

Men det er ikke helt nemt. Indholdet i bekendtgørelsen er så ømtåleligt, at seruminstituttet forleden måtte aflyse et dialogmøde om bekendtgørelsen med bl.a. Lægeforeningen.

”Vi har udskudt mødet, fordi der var nogle ting i teksten, der skulle konsolideres. Der blev rejst tvivl om nogle formuleringer i bekendtgørelsen og derfor er vi nøjeregnende med at fjerne alle muligheder for misforståelser,” forklarer Poul Erik Hansen.

Der var flere kritikpunkter i høringssvarene.

I bekendtgørelsen står bl.a. om lægers pligt til at indberette til de kliniske databaser, at de omfatter ”oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler m.v.” Det lød der kritik af i høringssvarene.

Men det er ikke nyt, det samme stod i den tidligere bekendtgørelse som var fra 2006, siger Poul Erik Hansen og tilføjer:

”Ordlyden i teksten skyldes, at der skal være adgang for oplysninger, der har betydning for patienters helbred, ellers giver det ingen mening. Fx om en KOL-patient ryger, det er helt naturligt, at en kliniker spørger om det og skriver det i journalen og det gør de allerede i dag.”

Politikere og administration får adgang

Den nye bekendtgørelse åbner for, at politikere og administration kan anvende data. Men det er ikke skarpt nok formuleret hvordan, mener Lægeforeningen, som skrev i sit høringssvar, at det er ”helt afgørende, at det fremgår klart, hvad anvendelsen af data til politiske og administrative formål indebærer, og at personhenførbare data ikke er til rådighed bredt i sundhedsvæsenet.”

”Når en patient går til lægen for at tale om sine problemer med alkohol eller tobak, er der tavshedspligt. Men bekendtgørelsen åbner for, at oplysningerne kan havne alle mulige steder – bl.a. hos politikere og embedsmænd.”

Det afviser Poul Erik Hansen er hensigten. Han mener i det hele taget, at kritikken, der rejste sig i høringssvar sidste sommer, i vid udstrækning beror på misforståelser:

Oplysninger om enkeltpatienter spredes ikke

”Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men der har spredt sig et rygte om, at der bliver sendt masser af oplysninger ud om den enkelte patient. Men det er der slet ikke tale om. Hensigten med bekendtgørelsen er en forbedret brug af data på den måde at vi undgår dobbeltregistreringer og det bliver muligt at lave en bedre opfølgning på kvaliteten af behandlingen.”

Bliver der ikke øget adgang til data?

”Nej. Vi får forhåbentligt en forbedret anvendelse af dem. Man kan aldrig give garantier i denne verden, og hvis der er nogen, der vil, så kan de komme ind, men vi lægger det hele bag en mur, så der ikke sker utilsigtede anvendelse af registrene. Der bliver ikke sendt en masse oplysninger ud om enkeltpersoner,” siger Poul Erik Hansen.

Et væsentligt klagepunkt fra lægeside er, at den første bekendtgørelse lægger op til at data løbende skal overføres til Statens Serum Institut. Det var der alvorlige protester over fra lægeside.

I sit høringssvar skriver Lægeforeningen:

"Efter Lægeforeningens opfattelse er der tale om udvidede anvendelsesmuligheder for kliniske kvalitetsdatabaser, og udkastet opstiller ikke egentlige krav til anvendelsen. Disse krav til overførsler er efter Lægeforeningens opfattelse opstillet med både upræcise og manglende/mangelfulde angivelser af formålet med sådanne løbende overførsler."

Det punkt forventes blandt læger at blive et af de helst store diskussionsemner i de kommende dialogmøder.

Lægeforeningen konkluderede sidste år i sit høringssvar:

”Alt i alt er bekendtgørelsesudkastet så problematisk i både indhold og form, at Lægeforeningen vurderer, at der er behov for et nyt gennemarbejdet bekendtgørelsesudkast.”

Det skulle nu være på vej. Hvor meget, der er ændret i forhold til første udkast vil tiden vise.

Den aktuelle sag om praktiserenede lægers indberetninger, der videregives til sundhed.dk er en særskilt sag og ændrer ikke på arbejdet med bekendtgørelsen, siger Poul Erik Hansen.