Skip to main content

Opgaveglidning skal lukke lægegab

Journalist (DJ) Anne Absalonsen/Uncial.dk, anne@uncial.dk

28. mar. 2008
5 min.

En sygeplejerske skriver en recept ud på livsforlængende medicin, en AIDS-patient i behandling rådgiver en nysmittet HIV-positiv om, hvordan hun kan undgå at smitte andre.

Sådan foregår sundhedsarbejdet i mange lande syd for Sahara, hvor der er så langt til næste læge, at sygeplejersker, sundhedsassistenter og lægfolk må udføre en del af de opgaver, der ellers står i lægens jobbeskrivelse. I Malawi, et af de lande, der er hårdt tynget af HIV, er der blot én læge pr 50.000 indbyggere. I England er det 111.

Flere rapporter viser gode resultater med at lade opgaverne glide over på andre faggrupper eller lægfolk. I rapporten Help Wanted, der kom sidste år, fremlægger Læger uden Grænser (MSF), at manglen på hænder ikke bliver mindre. Tværtimod, forsvinder hvert år tusindvis af hænder ud af de offentlige systemer på grund af lave lønninger, dårlige arbejdsbetingelser og fordi de økonomisk bedst stillede afrikanske lande suger faglærte sundhedsarbejdere ud af de dårligere stillede lande. Vestlige lande udfylder også gerne ledige stillinger med sundhedsarbejdere fra Syd. Og samtidig kræver AIDS-epidemien også mange menneskeliv blandt sundhedsarbejderne.

»Jeg mener ikke, opgaveglidning kan udfylde det gab, der opstår, når læger og sygeplejersker emigrerer til udlandet, fordi de der får bedre løn og bedre arbejdsbetingelser. Opgaveglidning er ikke en løsning på det problem, men kan være med til at lette presset på lægerne og sygeplejerskerne, så vi kan vinde tid, og måske være med til at forhindre, at de udvandrer«, siger Mit Philips M.D., MscPH fra Læger uden Grænsers (MSF) Access to Health Care Research Unit i Bruxelles.

WHO samlede i januar for første gang sundhedsministere fra 50 lande for at diskutere, hvordan de afhjælper den enorme mangel på hænder, der truer flere landes sundhedsvæsner med at bryde sammen. Alene for at knække HIV-kurven, der som bekendt er stejlest i landende syd for Sahara anslår WHO, at der mangler en million sundhedsarbejdere. Det førte til det første sæt guidelines for task shifting, opgaveglidning, og en general anbefaling af at lade opgaverne skifte hænder for at skabe flere hænder.

Kvalitetsglidning

»Vi har set, at uddelegeringen fra læger ned til andet sundhedspersonale kan gøres både sikkert og effektivt, og at selv komplicerede patienter kan behandles af andet sundhedspersonale, så længe patienterne er stabile og ligger indenfor standardområdet. Det kan være sygeplejersker, der efter et par ugers kursus kan begynde at behandle AIDS-patienter med ARV, eller det kan være lægfolk, der overtager nogle af de støttende rutineopgaver, der aflaster læger og sygeplejersker i deres arbejde, som for eksempel vejning af patienterne, registrering eller som apotekerassistenter«, fortæller Mit Philips, og understreger:

»Men vi skal passe meget på med at sige, at opgaveglidning er det eneste rigtige. Det skal ses i en sammenhæng med en række komponenter, og kvaliteten i arbejdet må på ingen måde begynde at glide. Vi kunne nemlig godt frygte, at opgaveglidning vil blive brugt som undskyldning for ikke at gøre noget ved de helt grundlæggende problemer i mange afrikanske landes sundhedssystemer: manglende midler, prioriteringen af og i sundhedsvæsnet, regeringernes politik på området for eksempel. Vi skal først og fremmest sikre, at patienterne får den behandling, de har brug for, ikke sænke kvaliteten«.

Standardiserede patienter

Når netop MSF har gode erfaringer med opgaveglidning, skyldes det især, at en stor del af organisationens arbejde foregår i det sydlige Afrika med behandling af HIV-patienter, en behandling der forholdsvist let kan standardiseres:

»Opgaveglidning kræver, at patienterne også er standardiserede: Patienterne skal være stabile, de må ikke udvise nogen form for manglende eller negativ reaktion på behandlingen eller være gravide. Således er det også muligt for lægfolk at påtage sig nogle af opgaverne, og de er uundværlige for udbredelsen af ARV i områder, hvor der ellers ingen behandling ville være. Særligt lægfolk, der selv har HIV, gør en stor indsats og er af stor værdi i arbejdet med at gøre AIDS-behandling mere effektiv og menneskelig. De har en stor indflydelse på den måde, vi organiserer vores arbejde på«, siger Mit Philips.

Flere undersøgelser peger på, at hvis lægfolk skal kunne holde det professionelle niveau, skal de helst ikke udføre for mange og for forskellige opgaver. Og så skal de have løn:

»Hvis opgaverne glider til lægfolk, vil man også miste dem, hvis de ikke får løn, ordentlige arbejdsforhold osv. Problemerne ligger fortsat i den måde, mange lande tackler deres sundhedsproblemer på, eller den måde, folk er lønnet på i den offentlige sektor«.

Lovgivningen står i vejen

Selvom spørgsmålet om løn er vigtigt, er det faktisk lovgivningen, der for alvor blokerer i flere lande:

»Ansvarsområderne flytter sig, når opgaverne glider, og der er både et klinisk og et juridisk ansvar, der skal defineres. Særligt det juridiske element synes lige nu at være den største hindring for, at opgaveglidning bliver en del af nogle landes sundhedsstruktur. Ligesom det i mange vestlige lande er en juridisk afgørelse, hvem der må give injektioner, udskrive recepter eller udtage prøver, er der lignende love i mange afrikanske lande. Nogle er hurtige til at ændre lovgivningen, men i mange lande går det meget langsomt med at ændre lovgivningen. Derfor går WHO aktivt ind i samarbejde med disse lande, og tilbyder hjælp til det juridiske arbejde, der først skal være på plads, inden sundhedsarbejdet kan komme i gang«, slutter Mit Philips.

Rapport fra MSF:

www.msf.dk/pdf/Help_Wanted_FINAL_light.pdf

WHO rapport om opgavglidning

www.who.int/healthsystems/task_shifting_booklet.pdf

Artikler om opgaveglidning:

www.hrhresourcecenter.org/taxonomy/term/67

The Lancet om opgaveglidning:

www.thelancet.com/search/results?search_mode=cluster&search_cluster=the…

The Lancet, nummer 9613, temanummer om Afrikas manglende sundhedspersonale.

HIV og sundhedsarbejdere

  • Manglen på faglært sundhedspersonale er kronisk

  • I 57 lande, primært Syd for Sahara, men også Bangladesh, Indien and Indonesien er manglen invaliderende

  • WHO anslår, at der skal mere end 4 million nye sundhedsarbejdere til for at udfylde manglen

  • Globalt mangler det mindst 2,4 millioner læger, sygeplejersker og jordemødre

  • Anslået 39,5 millioner mennesker lever med HIV, der årligt koster 3 millioner menneskeliv

  • Fra 1999 til 2005 kostede AIDS Botswana 17 % af arbejdsstyrken.

Kilde: WHO

Kort nyt / global sundhed

USA tredobler budget mod AIDS

Senatet har netop vedtaget, at bruge 50 milliarder dollar over de næste fem år bruges til at bekæmpe den globale HIV/AIDS-epidemi. Det er mere end tre gange så meget, som det hidtidige budget på 15 milliarder dollar.

www.pepfar.gov/

Lovende middel mod sneglefeber

Amerikanske forskere har fundet et nyt og lovende middel i kampen mod schistosomiasis (bilharzia), også kaldet sneglefeber. Sneglefeber rammer over 200 millioner mennesker i 70 lande, og forskerne er bekymrede for resistensudvikling mod den hidtil eneste kendte kur, der er over 20 år gammel. Over 100 millioner mennesker er i dag behandling for sneglefeber.

www.reuters.com/article/healthNews/idUSN1647761920080317