Flere læger og sygeplejersker skal være med til at afhjælpe overbelægning på hospitalerne, mener regeringen, der ønsker at bruge 400 mio. kroner over fire år på formålet.
Regeringen vil med en akutpakke på 400 mio. kroner over fire år sætte ind mod overbelægning, skriver b.dk.
Pengene kommer fra finanslovens 1,2 mia. kroner til en handlingsplan for ældre, medicinske patienter, som bl.a. omfatter akutpakken, hvoraf de 400 mio. kroner således målrettes overbelægning. Ca. 220 mio. kroner skal i omløb på sygehusene allerede i år. En del af pengene vil blive brugt på at udbrede projektet ”Sikkert Patientflow”, og desuden skal der ansættes flere "varme hænder", dvs. læger og sygeplejersker. fremgår det.
”Det er uværdigt for patienterne at ligge i en seng på gangen eller klos op ad elevatoren, og derfor skal vi også have gjort noget ved overbelægningen på sygehusene”, siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) til avisen.
Overbelægningen er et nærmest permanent problem, og ifølge tal for første halvdel af 2015, som b.dk. henviser til, har det infektionsmedicinske område på Aalborg Universitetshospital f.eks. haft 146 dage med overbelægning på et halvt år, mens sengeafsnit 156M på Esbjerg Sygehus har haft lidt mere – 149 dage.
En del af baggrunden er, at et stort antal sengepladser er blevet nedlagt på sygehusene, og bedre behandlingsmetoder betyder også, at patienter bliver hurtigere færdigbehandlet end før.
Men ifølge Sundheds- og Ældreministeriet er det ikke tanken, at den udvikling skal vendes. Holdningen er, at det ikke er sengepladser, der mangler, men at de udnyttes for dårligt. Det formodes et øget antal læger og sygeplejersker at kunne råde bod på.
Mens regeringen således poster penge i lægejobs via handlingsplanen for den ældre, medicinske patient, går spareøvelser i regionerne ud over personalet andre steder. Som ugeskriftet.dk skrev i går, har Odense Universitetshospital fyret en række afdelingslæger på ortopædkirurgisk afsnit som følge af Region Syddanmarks spareplan.
Da finanslovsaftalen blev indgået i november, udtrykte regionerne tilfredshed.
"Det er glædeligt, at regionerne med finanslovsaftalen for 2016 får midler til at nedbringe overbelægningen. Det vil give bedre forløb for patienterne og en bedre hverdag for de ansatte", sagde formand for Danske Regioner Bent Hansen (S), dengang i en udtalelse på organisationens hjemmeside.
Men Bent Hansen mener ikke, at de 400 mio. kroner, som akutpakken vil bruge på at nedbringe overbelægningen, er nok.
»Overbelægning skyldes ikke pukler eller ventelister, men et løbende flow af patienter, der varierer over døgn og dage, og fra sted til sted. Derfor er der behov for en permanent bevilling til øget kapacitet i regionerne, hvis overbelægning skal nedbringes. 400 millioner kroner – over fire år – vil ikke være tilstrækkeligt,« siger han til b.dk.
Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at de resterende 800 mio. kroner fra finanslovens handlingsplan for ældre, medicinske patienter vil blive genstand for forhandlinger i foråret, og at de umiddelbart øremærkes den anden del af overbelægningsproblematikken - de kommuner, der formodes at modtage de patienter, som udskrives hurtigere og hurtigere fra sygehus.
Ofte viser det sig, at især de ældre, medicinske patienter hurtigt bliver syge igen og må genindlægges - de såkaldte svingdørspatienter.
Ifølge b.dk. vil regeringen iværksætte en analyse af incitamentsstrukturen i kommunerne, som i dag betaler i omegnen af 2.000 kroner pr. dag, en færdigbehandlet borger forbliver indlagt på et sygehus.
Det synes kommunerne umiddelbart ikke er nogen god ide.
”Det handler om, at der skal være en god dialog mellem regionernes sygehuse og kommunerne om, hvad der er til borgerens bedste, og det er der også i størsteparten af landet. Men der er nogle steder, hvor det halter, og måske skulle man sætte ind her frem for at bruge kræfterne på at lave om på nogle incitamentsstrukturer”, siger Thomas Adelskov (S), formand for social- og sundhedsudvalget i KL (Kommunernes Landsforening) til avisen.
I forvejen er der et udvalgsarbejde i gang om ”det nære sundhedsvæsen”, som formodes at udstikke linjer for udviklingen af et tættere samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis.
Læs også: Finanslov: 500 mio. ekstra mod overbelægning
Læs også: "Den ældre medicinske patient vil være topprioritet for en ny regering"
Læs også: På sporet af det nære sundhedsvæsen
