Overlæge: »Uden DRG har vi fået større frihed«

En, to, tre, mange klik på computeren efter hvert patientbesøg virker ikke længere helt så formålsløst på Øre-næse-halsafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Og strøtanker om produktivitet og takster er byttet ud planlægning med sammenhængende patientforløb. I alt er det en stor gevinst, at både læger og ledelse kun skal tænke på, hvad der giver mening rent fagligt og patientmæssigt, siger ledende overlæge Karin Lambertsen.

»Vi har kunnet lave nogle supergode patientforløb ud fra patientens præmisser. Det giver en enormt stor frihed, at vi ikke behøver at tænke over, om en af vores læger tilser en patient på en anden afdeling. Før syntes vi, at vi afgav noget til den anden afdeling, fordi vores læge ikke skabte DRG-værdi hos os. Men det tænker vi slet ikke på længere«, forklarer hun.

Oplevelsen af bedre patientforløb deles af Jesper Bille, der er kirurg og overlæge på samme afdeling. Han ser eksempelvis i dag færre patienter på afdelingen med sygdom i skjoldbruskkirtlen. Patienter som tidligere både var til undersøgelse på den medicinske afdeling og hos Jesper Bille på den kirurgiske afdeling.

»I dag slipper de som regel for at komme herop og blive undersøgt. I stedet bliver de på medicinsk afdeling et andet sted på hospitalet. Det er jo nemmest for dem, at de bare bliver færdigundersøgt dernede, og vi sender en kirurg til dem«, siger han.

Nye mål i stedet for DRG

Både Jesper Bille og Karin Lambertsen understreger, at de aldrig har følt sig meget styret at DRG, men nu er det altså helt slut med bekymringer om, hvor DRG-værdien registreres. I stedet har de fokuseret på at skabe nye mål. En øvelse, der ikke har været helt nem på en afdeling med meget forskellige patientgrupper og behandlinger.

»Det har været en udfordring at finde 'det andet', der skulle afløse DRG-værdierne som målsætning. Vi skal jo have noget at stræbe efter, så vi hele tiden gør det bedre og holder os i gang«, forklarer Karin Lambertsen.

Jesper Bille og hans kollegaer har også haft svært ved at finde nye mål og ikke mindst konkretisere dem.

»For hvad er en glad patient? Er det en patient uden polypper efter operationen? For så kan jeg nemt score højt på skalaen. Eller er det en patient, hvor der i planlægningen af operationen blev taget højde for, at han skulle fejre sølvbryllup eller holde fødselsdag?«, spørger Jesper Bille.

Men selvom det er svært at opstille nye mål og finde den rigtige målemetode, giver det for Jesper Bille god mening at afdelingerne selv udvælger faktorer, som de gerne vil holde øje med eller blive bedre til.

»For os giver det især mening at følge med i antallet af stemmebåndslammelser, som er en meget svær komplikation. På den måde bliver vi ved med at diskutere, hvad vi kan gøre bedre. Komplikationen forsvinder jo ikke for den enkelte patient, bare fordi vi måler på det, men når det er fastsat som mål, får det en særlig opmærksomhed. Så man bør opstille mål, der er vigtige for patienten, og som betyder noget for ens arbejdsglæde«, råder han.

Kodning med mening

At der opstilles nye mål i stedet for DRG betyder dog ikke, at kodningen bliver mindre. Faktisk tværtimod. For at holde øje med nogle af de nye mål skal der nemlig registreres mere end førhen.

»Lægerne bruger stadig meget tid på registrering og kodning. Det er stadigvæk vigtigt på grund af forskning og for at følge med i opfyldelsen af nye mål. Så der er ikke vundet noget tidsmæssigt på den front«, forklarer Karin Lambertsen

Til gengæld oplever Jesper Bille, at der i dag i højere grad er et formål med at bruge tiden foran skærmen.

»Det er slut med meningsløse computerklik, som man alligevel ikke ved, hvad skal bruges til. Så selvom vi stadig koder og registrerer, giver det i dag mere mening«, fastslår han.

Uændret effektivitet

At der nu er fokus på kvalitet på en anden måde, kunne måske medføre et fald i produktiviteten, men det afviser Karin Lambertsen har været tilfældet på deres afdeling. Faktisk har de i løbet af projektet haft en stigning i antallet af unikke cpr-numre, der har været igennem afdelingen.

»Vi er lige så effektive, som vi altid har været. Faktisk giver den her model mulighed for, at vi tager flere nye patienter ind, fordi patienterne ikke bare indkaldes til kontrol pr. automatik. Nu sker det efter aftale med lægen ved udskrivelsen. Vi kontrollerer altså kun de patienter, der har behov for det«, forklarer hun og fortsætter:

»Og lægerne er fri for, at jeg som leder kommer rendende og siger: 'Vi kan ikke droppe de her 4-5 ambulante kontroller, for så falder vores hyppighed'. Der er i stedet åbent for at se på, hvad der giver mening, og så er det det, vi gør«, slår hun fast.

Forandringer i hverdagen

Alt i alt oplever Jesper Bille en større plads til sin og sine kollegaers faglighed, selvom det er svært at sætte fingeren på, hvordan hverdagen er forandret.

»Det er enormt svært at konkretisere præcist, hvad vi gør anderledes, men det er noget med et ændret mindset. Så selvom de færreste før følte sig styrede af DRG, gør det alligevel en forskel, at der ikke er en takst på det, man gør. For hypotetisk set kan DRG jo betyde, at man opererede nogen, som ikke behøvede operation«, forklarer han og understreger, at han aldrig har hørt, at det skulle være et problem.

En af de ting, der dog snart bliver helt konkret anderledes er, at patienterne selv kan være med til at bestemme, hvornår de vil opereres.

»Vi skal til at tilbyde patienterne forskellige operationstider. Så jeg tager min liste med ind til patienten og forklarer, hvornår jeg skal operere og spørger, hvilken tid der passer dem bedst. Så i stedet for at de får et brev med en dato og tidspunkt vil der være mere medbestemmelse, så det bliver nemmere for patienten. Det er jo i sidste ende dem, det hele handler om«, siger han.

Det er meningen, at samtlige patienter og afdelinger fra 2017 ikke længere skal være aktivitetsstyrede efter en basislinje opgjort i DRG-værdi.

Læs mere: Region vil styre hospitaler efter kvalitet - og ikke kvanitet