Overlægeforeningen: Vi har opnået et rimeligt kompromis

– Hvordan vil du overordnet karakterisere overenskomstaftalen?

Det er en aftale, hvor vi har opnået et rimeligt kompromis. Der er en efter omstændighederne god balance i ændringerne, som bidrager til at tilgodese den gode patientbehandling og et godt arbejdsmiljø.

– Hvad er du mest glad for ved overenskomsten?

Vi har præciseret, at overlæger skal have mulighed for indflydelse på arbejde og patientbehandling. Aftalerne omkring aftenarbejde, der indirekte beskytter natten. Og så selvfølgelig pensionsforhøjelsen.

– Er ordene om overlægers indflydelse ikke lidt uforpligtende og luftige?

Præamblens ord præciserer den måde, overlægerne kan tage indflydelse på. Indflydelse er ikke noget, man bare får. Det er noget, man skal arbejde for at få. Det er derfor, det vigtigt at sige, at vi har fået nogle redskaber til at gøre bedre indflydelse mulig. Der står f.eks. klart, at hvis man som overlæge oplever problemer med intensiteten i vagtbelastningen, arbejdsbelastning eller fordeling af vagter, kan man direkte kræve en dialog. Præamblen omtaler også alle de opgaver, overlæger varetager ud over patientbehandlingen. Det øger fokus på, at der er andre opgaver, og det giver vore medlemmer bedre muligheder i dialogen med ledelsen med præamblen i hånden.

– Det har været Overlægeforeningens ønske at beskytte natten. Opnår I det?

Ja. Konkret kan overlægen kun blive pålagt at arbejde mellem kl. 18 og 23 hvert femte døgn og om natten hvert sjette døgn. Man kan med andre ord ikke pålægges aften- eller nattjeneste i ureguleret form, hvilket var arbejdsgivernes oprindelige ønske. Samtidig lægger aftalen op til, at det meste af patientbehandlingen varetages inden de sene nattetimer begynder, så der ikke er noget overhængende arbejde, der ligger og venter, når vagtholdet er alene tilbage efter senest kl. 21 eller 23. Desuden bliver det gradvist.

– Hvor mange overlæger vil de nye arbejdstidsregler berøre?

Stort set de samme som før. Allerede i dag kan næsten alle overlæger sættes i vagt og tjeneste. Og det vil fremover som i dag være afhængigt af behov. Og der går vi også ud fra, at vores medlemmer har en interesse i at kunne dække de arbejdsopgaver på det tidspunkt, der er behov for det. Men det skal som hidtil ske inden for den tilstræbte tidsramme på 37 timer om ugen.

– Tror du ikke, at den overlæge, der læser det her, tænker – nå nu skal jeg til at arbejde en hel masse om aftenen?

Nej det tror jeg ikke, for vi har jo fået præciseret hyppighedsreglerne. Det er vi glade for, at vi har fået med. Kun hvert femte døgn om aftenen og hvert sjette døgn om natten. Kombineret – f.eks. ved aftenarbejde efterfulgt af vagt, er det hvert sjette døgn. Vi har i de senere år set, at flere og flere overlæger arbejder om aftenen og natten, så vi kommer nok til at se en fortsættelse af den tendens. Den mulighed har man hele tiden haft også i den gamle overenskomst.

– Det der er ændret i den nye er, at man får færre penge for det?

Man kan sige, at i sidste ende har vi justeret på beløbet, man får for at arbejde om aftenen. Men samtidig har vi sørget for, at jo senere man er på arbejde, desto flere penge får man. På den måde skaber vi et incitament for, at overlægerne fortsætter med at arbejde mest om dagen, hvor meget af den faglige udvikling og meget uddannelse og forskning foregår. Vi har beskyttet dagarbejdet i stort omfang.

– Er der ændrede forudsætninger for afspadsering?

Der er ingen ændring i forhold til de gældende regler, hvor intet som udgangspunkt bliver udbetalt – timerne med aftenarbejde indgår i regnskabet, og så får man et ulempehonorar oven i. Og det stiger mellem kl. 21 og 23 – og er dermed med til at værne om natten, som er den dyreste. Men jeg tror, vi i højere grad får en synliggørelse at de ekstratimer, overlægerne leverer, og på den måde, tror jeg, kan det være lettere at få afspadseret sine overskydende timer.