Når overenskomstforhandlingerne indledes i december, får arbejdsvilkår både i vagt og
dagtid en central rolle. Det fastslog Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell,
på repræsentantskabsmødet i Vejle 4. oktober.
Sygehusene er fortsat under hårdt økonomisk pres, og det præger overlægernes arbejdsvilkår, understregede Anja Mitchell i sin beretning på mødet, hvor hun udstak hovedlinjerne for de kommende forhandlinger med regionerne.
»Arbejdsvilkårene bliver et centralt emne ved overenskomstforhandlinger, både når det gælder vagtarbejdet og tjeneste i dagtid og aften. Vi skal mindske arbejdsbelastningen om natten og se på begrænsninger af weekendarbejdet. Samtidig bliver det vigtigt at finde ordninger, som kan give tålelige vagtvilkår for seniorer,« sagde Anja Mitchell.
Hun forudser vanskelige forhandlinger, bl.a. fordi regionerne ventes at komme med krav om øget fleksibilitet for bl.a. vagthyppighed. Samtidig ventes de at presse på for en stillingsreform.
»Antallet af overlæger er tredoblet gennem de sidste to årtier. Det er en kæmpe udfordring, og en del overlæger oplever, at de har mindre indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse. Karrierevejene for overlæger er ikke tydelige, og der er mange forskellige ledelsesopgaver. Vi må se på, hvad arbejdsgiverne kommer med og tage stilling til, om der er noget, vi kan bruge i deres udspil. Men det er vigtigt at slå fast, at ændring af stillingsstrukturen ikke er vores krav,« sagde Anja Mitchell.
Hun understregede desuden i sin beretning, at vilkårene for de ledende overlæger bliver et vigtigt tema i de kommende forhandlinger, især for at styrke rekrutteringen. Fra flere sider blev der peget på, at det er en trussel mod den lægelige indflydelse på sundhedsvæsenets udvikling, at stillinger som ledende overlæger står ubesatte.
Flere medlemmer af repræsentantskabet efterlyste en mere markant profil fra foreningen, når det gælder de fælles akutmodtagelser og særligt kravet om flere speciallæger i front. Foreningens talsmand i Region Midtjylland, Jens Frandsen, pegede på, at vilkårene i sundhedsvæsenet er markant ændret, siden Sundhedsstyrelsen kom med sin akutplan i 2007:
»Det var dengang, vi var så rige, at vi kunne købe hele verden. Akutplanen kom i forventning om, at der ville følge massive investeringer med. I dag er scenariet et helt andet. I Region Midtjylland har det betydet, at der tages ressourcer fra andre vigtige områder, og det går ud over ambulante og dagpatienter.«
Meldingen fra Overlægeforeningen til regionerne er, at man må planlægge arbejdet i de fælles akutmodtagelser ud fra, at speciallægerne ikke kan være to steder på samme tid, og at man er nødt til at tage højde for risikoen for udtynding i dagtiden, hvis flere overlæger skal med i front i det akutte arbejde. Bestyrelsesmedlem Mette Worsøe, der er med i arbejdsgruppen vedr. nye organisationsformer, kom med en opfordring til medlemmerne:
»Vi har brug for input om, hvad der sker lokalt. Og hvis der er nogen, som ikke synes, at foreningen gør nok for at sætte dagsordenen, så meld jer til arbejdsgruppen.«
Dagen før repræsentantskabsmødet havde en lang række medier taget fat i Overlægeforeningens melding om, at begrænset plads på de nye sygehuse kan blive et alvorligt problem. Flere repræsentanter pegede på, at det er vigtigt, at overlægerne også sikrer, at der bliver ordentlige kontorforhold og vagtværelser.
Faktaboks
Endelig var der bred opbakning på mødet til formandens udmelding om, at der er brug for at arbejde aktivt med forslaget om at indføre behandlingsansvarlige læger.
»Vi skal tage ansvaret for patientens rejse gennem sundhedsvæsenet tilbage. Den behandlingsansvarlige læge er bestemt ikke uden udfordringer, men ordningen vil kunne give bedre behandling, større patientempowerment og løfte den lægelige ledelse, så det vil vi arbejde videre med,« sagde Anja Mitchell.
