Skip to main content

Overlæger får loft over weekendarbejde

For overlægerne er den væsentligste nyhed i OK-15, at der for første gang bliver sat en øvre grænse for, hvor ofte de kan pålægges vagt og tjeneste i weekenden.

Overlægeforeningens formand Anja Mitchell glæder sig især over, at aften-natarbejde og weekender nu skal betales bedre.
Overlægeforeningens formand Anja Mitchell glæder sig især over, at aften-natarbejde og weekender nu skal betales bedre.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

25. feb. 2015
4 min.

”Weekender og aften-natarbejde blev en del dyrere. Det er økonomi – men det er også en tilskyndelse for arbejdsgiverne til at lægge arbejdet på andre tider”, sagde Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell, da hun onsdag havde underskrevet aftalen hos Danske Regioner i København. ”På det område nåede vi en del længere, end vi havde ventet”.

Til gengæld har Overlægeforeningen imødekommet et krav fra regionerne om at åbne for tjeneste i weekenderne frem til kl. 21, hvor regionerne længe har næret ønske om at have speciallæger på arbejde. Men honorarerne for denne aftentjeneste er altså forhøjet væsentligt. Desuden er prisen for en aften-nattevagt med tilstedeværelse, især i weekender, blevet dyrere.

Faktaboks

Fakta

”Men lige så vigtigt er det, at vi har fået en årsnorm for weekender. Det er helt nyt. Indtil nu kan overlæger i princippet arbejde hver weekend, året rundt. Nu kan du max belastes med enten vagt eller tjeneste hver anden weekend i gennemsnit – i alt ikke over 26 weekender på et år”, siger Anja Mitchell.

Det fremgår af forliget, at Overlægeforeningen, Yngre Læger og Danske Regioner går sammen om et projekt, der skal undersøge mulighederne for en stillingsreform for alle speciallæger på sygehusene.

Overlæger: Et afdæmpet, men fornuftigt forlig (link)

Specialeansvarlig overlæge på OUH’s Fælles Akutmodtagelse og næstformand i Overlægeforeningen Mette Worsøe deltog i forhandlingerne og glæder sig lige som Anja Mitchell over, tilstedeværelsesvagt i især i weekenden – bliver 700 kroner dyrere.

”Det kan motivere arbejdsgiverne til at sikre, at man har de rette personer på arbejde om natten, hverken færre eller flere end nødvendigt. Og 100 kr. mere for tilstedeværelse kan godt mærkes med den lave inflation, vi har lige nu”, tilføjer Mette Worsøe.

”Jeg havde nok hellere set, at vi havde fået et mere direkte værn på belastningen om natten. Men ok – nu sker det så indirekte, ved at gøre natarbejdet dyrere”.

Også loftet over tjeneste- og vagthyppighed i weekender er Mette Worsøe godt tilfreds med: ”Vi har faktisk kolleger, som arbejder tre eller fire weekender på en måned”, siger hun.

Den øgede tjenestetid i weekenden ser hun som en god mulighed for at gøre patienter færdige i stedet for at udskyde diagnostik og behandling til natten, hvor det hverken er godt for patient eller læge: ”I dag har vi læger, som er på arbejde til kl. 18 og derefter har tilstedeværelsesvagt hele natten. Ved at flytte arbejdet fra nat til aften, kan man sende dem hjem klokken 21”.

Mette Worsøe lægger ikke skjul på, at hun gerne havde set et økonomisk løft til de ledende overlæger.

”Det er fint, at de har fået noget ekstra på pensionen. Men jeg havde gerne set, at de havde fået et lønløft. For der er brug for at forbedre de ledende overlægers arbejds- og lønvilkår. Det har vi ønsket længe, men det var helt umuligt at komme igennem med”, siger Mette Worsøe.

Hele aftaleteksten /FAS-Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn (link)

Lønnen: Købekraft sikret – godt og vel (link)