En stor del af overlægerne oplever, at den kostbare tid, de bruger på at registrere, alt for ofte ender i data, der sendes ud i den blå luft.
Det er veldokumenteret, at overlæger bruger meget tid på at indsamle og registrere data om patientbehandlingen. Der er også en udbredt accept af, at sådan må det være. Det er nemlig rigtig svært at skære ned på det, fordi der er rationale bag: data bruges til kvalitetsudvikling, til kliniske databaser osv.
Hvis man kan se nytten af at registrere, må man med andre ord bide det i sig, at tiden foran pc’en fylder meget.
Men en ny undersøgelse foretaget af Foreningen af Speciallæger (FAS) viser, at en meget stor del af overlægerne og de praktiserende speciallæger ikke synes, de kan se nytten af deres registreringer.
Således siger hele 64 procent af overlægerne og cheflægerne i undersøgelsen, at de i mindre grad eller slet ikke får feedback på behandlingsdata. Kun ni procent af de adspurgte siger, at det gør de i høj grad.
Det bekymrer formand for FAS, Anja Mitchell:
”Det er en stærkt bekymrende melding, vi har fået fra vores medlemmer. Konsekvensen er, at vi forpasser store muligheder for højne behandlingskvaliteten og forebygge fejl, og det kan ingen være tjent med”, siger hun.
De fremgår med stor tydelighed af undersøgelsen, at dataindsamling skal give mening. Over to trediedele angiver, at det i meget høj og høj grad betyder noget at vide, hvad de sundhedsdata, man rapporterer, bruges til.
Mening giver det fx når data bruges til at forbedre behandlingen og til kvalitetsudvikling på afdelingen eller i speciallægepraksis. Men kun 24 procent af overlægerne har den oplevelse. 39 procent af overlægerne siger, at data i mindre grad eller slet ikke bruges til kvalitetskontrol på afdelingen.
Anja Mitchell peger på, at erfaringerne fra en række områder viser, at sundhedsdata har stor betydning for at sikre bedre behandling.
”Vi har de senest to årtier set, at hvis man arbejder dedikeret med sundhedsdata, kan man udvikle nye og organisere behandlingen bedre. Bl.a. på kræftområdet har det bidraget til at øge overlevelsen. Netop derfor er det stærkt bekymrende, at vi ikke udnytter de muligheder, som vi har lige foran os.”
Hun fortsætter:
”Det kræver to ting. Vi skal have effektive it-systemer, som kan give afdelingerne og overlægerne tidstro data. Og regionerne skal turde slippe data fri til klinikerne. Sundhedsdata må ikke kun bruges til at kontrol – de skal ud og bruges i det daglige arbejde – til gavn for patienterne.”
Om to år vil svarene på samme spørgsmål se anderledes ud. Det spår chef på Finsencentret på Rigshospitalet, Leif Panduro-Jensen.
Han har været dybt involveret i kvalitetsdata siden de første databaser og er det fortsat.
”Undersøgelsen er et udtryk for en frustrerende lang datatørke, som vi har været igennem, hvor data til klinisk brug har været stort set kun har været eksisterende i de kliniske databaser og ikke til dagligt brug.”
Men nu sker der noget.
”Der er sket et paradigmeskifte for ganske nylig i udviklingen i brug af kvalitetsdata”, mener Leif Panduro-Jensen.
Oprindelig var data noget, som sygehusadministrationer brugte til at få data ud af i lange kørsler til eget brug. ”Man efterspurgte ikke i kravsspecifikationerne, hvordan man skal få data ud af det igen”, siger han.
Kvalitetsdata var dengang noget, som kun klinikerne interesserede sig for.
”Men vi har været igennem en udvikling, hvor den tekniske understøttelse af anvendelse af data bliver bedre. Vi er gået fra kliniske retningslinjer for 20 år siden, der sagde hvad den bedste behandling er. Så kom akkreditering, der sagde noget om, hvad alle skal gøre som minimum. I dag er vi der, hvor vi begynder at styre efter, hvad der giver allermest værdi for patienten. Og hvad det er, ved vi kun fordi vi har data på det. Data er blevet en central ressource.”
Årsagen til Leif Panduro-Jensens optimisme er, at med det nye kvalitetsprogram, hvor politikere har sat overordnede mål, kan den enkelte afdeling ved hjælp af egne data oversætte målene til meningsfuldt kvalitetsarbejde.
”Vi kan med data differentiere målene så de bliver fagligt meningsfyldte, vi kan levere data på det, som dermed taler ind i et fælles politisk mål”, siger han.
Og humlen er, at det nu kan lade sig gøre at få data ud af systemerne.
”Takket være epj, som er indført eller ved at blive indført langt de fleste steder, kan klinikerne få tidstro data. Det nye kvalitetsprogram er først ved at blive udrullet i år. Det er koblet op på, at det er muligt at få tidstro data og derfor tror jeg, at meget vil være flyttet om bare to år”, siger Leif Panduro-Jensen.
Også de praktiserende speciallæger tilkendegiver i stort tal, at de ikke kan anvende sundhedsdata til kvalitetsudvikling. 82 procent angiver, at de ikke får feedback på de data, de indsamler. 64 procent siger at de ikke bruger data til kvaliteteskontrol.
Det har sin helt egen forklaring, siger formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS), Carl Johan Erichsen:
” FAPS var ellers langt fremme med et system til at bruge data i vores kvalitetsarbejde til at aggregere data og få data tilbage og anvende dem til benchmarking. Men Datastyrelsen har stukket en kæp i hjulet for det projekt, fordi den har bremset for anvendelsen af sundhedsdata til det formål.”
Årsagen kender man fra almen praksis. Carl Johan Erichsen forklarer, at FAPS havde planlagt at indføre datafangst i speciallægeklinikkerne og lagde op til at bruge sentinel-systemet – i lighed med det, man kender fra almen praksis. Men datafangst i almen praksis er blevet stoppet efter DAMD-sagen, som endte med at al datafangst blev stoppet. Dermed også den slags kvalitetsarbejde i speciallægepraksis.
Carl Johan Erichsen tilføjer:
”For mere end et år siden skrev vi til Sundhedsministeriet og bad om tilladelse. Vi har fået at vide, at Sundhedsministeriet sendte forespørgslen videre til Datastyrelsen, men vi har aldrig fået noget svar. Så nu kan vi bare sidde og vente. Vi kan ikke komme i gang med at bruge sundhedsdata i kvalitetsarbejdet”.
Anvendelsen af sundhedsdata i speciallægepraksis ligger altså stort set stille. Kun speciallægepraksis inden for reumatologi og dermatologi kan gøre det, fordi de to specialer har landsdækkende databaser, som der kan indberettes til, forklarer han.
UDDRAG FRA UNDERSØGELSEN
FAS undersøgelse 2016
Antal deltagere 1972
I hvilken grad betyder det noget for dig at vide, hvad de sundhedsdata, du rapporterer, bliver brugt til?
Overlæger og cheflæger Praktiserende speciallæger
I meget høj og høj grad: 70 pct. 64 pct.
I nogen grad: 21 pct. 20 pct.
I mindre grad/slet ikke 10 pct. 16 pct.
I hvilken grad er du bekendt med, hvad de sundhedsdata, du rapporterer, anvendes til?
I meget høj og høj grad 23 pct. 15 pct.
I nogen grad: 42 pct. 32 pct.
I mindre grad/slet ikke 36 pct. 53 pct.
I hvor høj grad får du feedback på de data, som du/din afdeling indsamler?
I meget høj og høj grad 9 pct. 5 pct.
I nogen grad: 27 pct. 13 pct.
I mindre grad/slet ikke 64 pct. 82 pct.
I hvor høj grad bruges de indsamlede til kvalitetskontrol på din afdeling/speciallægepraksis?
I meget høj og høj grad 24 pct. 18 pct.
I nogen grad: 38 pct. 17 pct.
I mindre grad/slet ikke 39 pct. 64 pct.
I hvor høj grad bør data om sygehuses/afdelingers/speciallægepraksis kvalitet og performance bruges internt til faglig udvikling/kvalitetssikring?
I meget høj og høj grad 65 pct. 51 pct.
I nogen grad: 24 pct. 28 pct.
I mindre grad/slet ikke 10 pct. 21 pct.
