Landets overlæger har fået lidt over en times længere arbejdstid om ugen i forhold til for tre år siden. Men den ekstra tid går ikke til patienterne. Dem tilbringer de næsten en time mindre om ugen med end i 2011. Overlægeforeningen skyder skylden på dokumentationsbyrden.
Hvor en overlæge i 2011 brugte 27 timer om ugen til at se patienter, så brugte han eller hun sidste år kun lige over 26 timer. Vel at mærke ud af en arbejdstid, der i den samme periode er steget lidt over en time, så den nu ligger på 47,2 timer om ugen.
Det viser Overlægeforeningens seneste arbejdsvilkårsundersøgelse.
Tallene er gennemsnitstal, og der er forskel, alt efter hvilken slags overlæge, der er tale om.
De ledende overlæger, der i forvejen ikke har så megen direkte patientkontakt, har mistet mest face-time med patienterne på de tre år, nemlig lige under to timer om ugen.
Det er ikke opgaver som uddannelse af yngre læger eller forskning, som tager mere tid. Formand for Overlægeforeningen, Anja Mitchell
For de specialeansvarlige overlæger er der tale om 1,3 timer færre om ugen med patienterne. Og for de øvrige overlæger – dem med mest patientkontakt – er reduktionen tyve minutter om ugen. De tilbragte i 2011 29 timer om ugen sammen med patienterne, mens deres patientkontakt var faldet til 28,7 ugentlige timer i 2014.
Udviklingen er urovækkende, mener Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell.
”Det er meget bekymrende, at overlægerne arbejder mere og mere men samtidig får mindre tid til patientrelateret arbejde. Selv om det er udtryk for, at overlægerne er en meget engageret gruppe, så er det ikke holdbart”, siger hun.
”Vi er ved at nå smertegrænsen, fordi arbejdspresset betyder en forjaget og stresset hverdag. Det rammer jo i sidste ende patienterne”, siger hun.
Anja Mitchell peger på, at det er kravene til dokumentation og registrering, som især tager tid fra patienterne:
”Det er helt klart de tilbagemeldinger, vi får fra medlemmerne. Og vi kan se i undersøgelsen, at det ikke er opgaver som uddannelse af yngre læger eller forskning, som tager mere tid. Begge disse områder er også trængte, hvilket også er stærkt bekymrende”, siger hun.
”Derfor skal vi have gjort noget ved registreringsbyrden, og det haster. Selvfølgelig skal vi dokumentere, men der er for meget unødvendig registrering uden et klart klinisk formål. Heldigvis har regeringen fået øjnene op for problemet og har bebudet en storstilet omlægning, så jeg håber, at vi kommer til at se en kursændring nu. Det vil Overlægeforeningen i hvert fald presse på for”.
Overlægeforeningen gennemfører hvert tredje år en arbejdsvilkårsundersøgelse blandt dens ca. 6000 medlemmer. I den seneste deltager ca. halvdelen, og den viser i øvrigt også, at andelen af overlæger med en arbejdstid på 50 timer eller mere om ugen stiger.
I 2011 havde 33 pct. af overlægerne så lange arbejdsuger, mens tallet nu er steget til 38 pct.
Overlægernes arbejdsgiver, regionerne, vil nu have en dialog. Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner siger til jyllands-posten.dk, at det er stik imod regionernes ambitioner, at lægerne skal have mindre tid med patienterne.
”Så det vil vi meget gerne drøfte med fagforeningen igen og få nogle gode eksempler på. Ingen er interesserede i, at der unyttigt bruges tid på andet end patienterne,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Ulla Astman til avisen.
Samtidig tror Ulla Astman ikke helt på undersøgelsen – hun mener, at lægerne måske overdriver en kende.
”Men det tager selvfølgelig ikke noget fra oplevelsen af et stort arbejdspres, og det vil vi helt sikkert tale med overlægernes fagforening om”, siger hun til jyllands-posten.dk.
