Nyheder
"Overlægernes overlæge" skifter spor
Formanden for FAS og Overlægeforeningen Anja Mitchell får nyt job, samtidig med at hun går af som formand.
26. jul. 2017
1 min.
Formanden for FAS og Overlægeforeningen Anja Mitchell får nyt job, samtidig med at hun går af som formand.
Bornholms Hospital har ansat formanden for FAS og Overlægeforeningen Anja Mitchell som ledende overlæge på anæstesiologisk afdeling, skriver tv2 Bornholm på sin hjemmeside.
I øjeblikket er Anja Mitchell overlæge på Herlev Hospital, og hun skifter til sit nye job 1. oktober. Det er stort set sammenfaldende med, at hun stopper i sit tillidshverv som formand, efter at have siddet på posten i de maksimalt tilladte seks år.
Hendes efterfølger som formand vælges 7. oktober.
Læs også: Den pressede hverdag for lægerne blokerer for udviklingen på solskinsøen