Overraskelse: Rigshospitalet skal spare - igen

 

Det er med stor bekymring Overlægeforeningen ved Rigshospitalet erfarer, at der endnu en gang inden for en kort periode skal spares - denne gang er det pålagt, at alle afdelinger ved Rigshospitalet skal spare ca. 5% på personaleudgifterne.

Hvordan kan det være, at Rigshospitalet, som kom ud af det sidste regnskabsår uden overforbrug - merproduktionen taget i betragtning - nu skal skære så voldsomt i personalet, i alt 400 mio. kr.? Ja, vi har produceret mere, men fordi der var patienter, der blev henvist til relevant behandling på Rigshospitalet. Virkeligheden er endda, at Rigshospitalet gennem mange år har overholdt alle forpligtelser med styr på økonomien, de fleste år har der endog været et mindre overskud. Alligevel bliver der lagt en grønthøster ud over alle afdelinger. Ville det være bedre at vælge noget fra, som vi ikke skal gøre fremover? Vi er helt enige i politikernes overordnede regionsplanlægning - selvom samling af funktioner på færre matrikler kommer lidt sent. Er der også det politiske mod til at vælge andet fra? Eller skal vi blot gøre tingene ringere? Dette bør i givet fald tilsvarende meldes ud til befolkningen, så det bliver klart, at der ikke bliver givet den samme kvalitet i morgen som i går på alle felter.

Overlægeforeningen ser ligeledes med stor bekymring på tilbagevenden til tidligere tiders rammestyring. Gennemførelse af aktivitetsafregning (DRG-princippet), dvs. pengene følger patienten, har været et godt princip. Ideelt ville systemet sikre, at nødvendige resurser var til stede i forbindelse med behandlingerne. Vi har naturligvis forståelse for, at der skal foretages en kapacitetstilpasning, ifald patientantallet falder, men det virker fuldstændig urimeligt, at der ikke tilføres flere resurser, hvis rammens loft nås. Vi finder, det er et patientfjendsk tiltag, som i værste fald medfører, at patienterne ikke tilbydes relevant behandling. Skal man udskyde operationer, undlade at give medicin eller ordinere relevante prøver, når loftet er nået og udskyde patienterne til næste budgetår? Dette virker yderligere mærkværdigt set i lyset af, at primærsektoren umiddelbart får tilført resurser ved merforbrug. Især da dette finansieres ved besparelser i sygehusvæsenet!

Sundhedsstyrelsens specialeplan, der skal implementeres senest den 1. januar 2011, har til formål »at medvirke til, at forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering sker med høj faglig kvalitet ... og ... skal desuden fremme, at der sker den nødvendige opbygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling«

Rigshospitalets rolle i sundhedsvæsnet er at foretage højt specialiserede behandlinger, hvoraf en del berører meget få patienter pr. år. Denne behandling er afhængig af meget små grupper af personale med højt specialiseret viden. Med den varslede besparelse vil man over en bred kam reducere medarbejderstaben, og det vil indebære stor risiko for, at nogle af disse meget specialiserede funktioner vil blive hårdt ramt. Det vil således indebære stor risiko for, at Rigshospitalet ikke vil kunne leve op til Sundhedsstyrelsens krav.

I forvejen har Rigshospitalet et særligt problem med afregning af sin aktivitet. Der eksisterer ikke særlige DRG-takster for højt specialiserede behandlinger af patienter med almindelige lidelser, og der er ikke lavet DRG-takster for behandling af små patientgrupper, som kan være særligt krævende. Et andet problem ved DRG er, at taksten for en ydelse kræver, at patienten har et forløb på Rigshospitalet. Inden behandling er patienten ofte vurderet på tværfaglige konferencer. Finder man, at en patient f.eks. ikke kan opereres, men skal henvises til lokal palliativ behandling, udløses ingen honorering, selv om der er brugt mange resurser på at nå frem til denne vurdering. Der er eksempler på afdelinger, som bruger flere årsværk på sådanne højt specialiserede ydelser, som ikke honoreres.

Rigshospitalet har specielt mange usædvanligt komplicerede patientforløb. Opgørelser viser, at disse særligt dyre forløb udgør 11% af indlæggelserne, men de står for 29% af resurseforbruget. Honoreringen af denne aktivitet dækker dog kun 39% af udgifterne. Samlet gør dette, at der på Rigshospitalet vurderes at være en udækket behandlingsomkostning for disse tunge behandlingsforløb på 529 mio. kr.

Overlægeforeningen er helt enig i Hospitalsdirektionens mål og visioner for fremtidens Rigshospital, hvor man ønsker, at Rigshospitalet skal være blandt de førende hospitaler i Europa og være det bedste, hvad angår behandling og forskning. Gennemførelsen af påtænkte besparelser vil desværre forsinke udviklingen, og regionens servicemål og ventetidsgarantier er i alvorlig fare for ikke at kunne overholdes.

Rigshospitalets Overlægeforening føler, at det er stærkt utilfredsstillende, at effektivitet, samt levering af højt specialiserede og individuelt tilpassede behandlinger straffes, og man må frygte, at dette medfører demotivation hos personalet, ligesom det i stigende grad er tvivlsomt, om patienternes forventninger til korte ventetider, højt specialiseret behandling og højt serviceniveau kan opfyldes. Specielt kan patientgrupper uden specifikke garantier, herunder patienter på medicinske afdelinger og under rehabilitering, komme i endnu større klemme.

Bestyrelsen for Overlægeforeningen ved Rigshospitalet

Allan Rasmussen, Gastrokirurgisk Klinik, Abdominalcentret (formand)

Martin Ballegaard, Neurofysiologisk Klinik, Neurocentret

Fin Biering-Sørensen, Klinik for Rygmarvsskader, Neurocentret

Svend Aage Engelholm, Radioterapiklinikken, Finsencentret

Mark Krasnik, Udviklingsafdelingen, Administrationen

Jens Halkjær Kristensen, Reumatologisk Klinik, Finsencentret

Elisabeth Mathiesen, Endokrinologisk Klinik, Abdominalcentret

Nan Sonne, Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret

Mogens Tangø, Hjertemedicinsk Klinik, Hjertecentret

Annette Gaardøje Ulrich, Thoraxanæstesiologisk Klinik, Hjertecentret

Susanne Wammen, Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret

Kell Østerlind, Onkologisk Klinik, Finsencentret