Skip to main content

På kursus i sidstehjælp

Mange døende ønsker at sove ind i eget hjem. Men ofte ved de pårørende for lidt om dødsprocessen og den omsorg, man har behov for i livets sidste fase. Det mener læge Georg Bollig, der ønsker alle borgere uddannet i »sidstehjælp«.

Georg Bollig, specialeansvarlig overlæge ved Palliativt Team på Sønderborg Sygehus. Foto: Palle Peter Skov
Georg Bollig, specialeansvarlig overlæge ved Palliativt Team på Sønderborg Sygehus. Foto: Palle Peter Skov

Jannie Iwankow Søgaard, mail@jannieiwankowsoegaard.dk. Foto: Palle Peter Skov

9. jan. 2017
4 min.

Mens den skarpe morgensol driver nattefrost og buldermørke bort udenfor, sidder 25 medarbejdere fra Sønderborg Sygehus, alle ansat inden for det palliative område, klar inden døre på Mommark Kursuscenter på det østlige Als. Forude venter dem fire modulers undervisning, der skal gøre dem til instruktører i såkaldt sidstehjælp.

I spidsen for kurset står Georg Bollig, specialeansvarlig overlæge ved Palliativt Team på Sønderborg Sygehus. I knap et årti har han arbejdet med at udvikle et koncept for sidstehjælpskurser. Kurser, han mener, alle borgere burde tage for at kunne yde den rette hjælp og omsorg til mennesker, der er døende. Dette gælder naturligvis også for hans egen faggruppe, lægerne, understreger han.

»Lad os gå tilbage til Hippokrates, der sagde, at en af de vigtigste lægeopgaver var at trøste og lindre. Det er det stadig. Det er ikke kun lægens opgave at medicinere. Særligt inden for det palliative område er vi meget opmærksomme på dette. Nogle gange er det ikke morfin, der er bedst, men måske nærværet fra en pårørende eller en samtale med en præst. Alting har sin tid«, siger Georg Bollig.

 

Nogle gange er det ikke morfin, der er bedst, men måske nærværet fra en pårørende eller en samtale med en præst.Georg Bollig, specialeansvarlig overlæge ved Palliativt Team på Sønderborg Sygehus.

 

Der er flere grunde til, at Georg Bollig anser det som en borgerpligt at kunne yde sidstehjælp. En af dem er, at mange mennesker har et stort ønske om at få lov at dø i eget hjem. Et ønske, som alt for få får opfyldt – ofte fordi deres pårørende ikke føler, at de ved nok om dødsprocessen og ikke ser sig i stand til at give den rigtige omsorg i den sidste tid.

En anden og ligeså vigtig gevinst ved at få udbredt sidstehjælp i befolkningen er, påpeger Georg Bollig, et samfund, der hviler på et mere humant fundament.

»De fleste af os har i udgangspunktet en medmenneskelighed med os, men ofte, tror jeg, er vi bange for at gøre ting forkert.

I forhold til sidstehjælp gælder dog det samme som ved førstehjælp; det værste, man kan gøre, er helt at lade være med at gøre noget. Så kan det sagtens være, at det nogle gange bare handler om være at være til stede, lytte og holde ud sammen med den døende«, siger han og foreslår, at kurserne for eksempel implementeres på uddannelsesinstitutioner sammen med førstehjælpskurser.

Konflikter med pårørende

En af deltagere på dagens kursus er Knut Hagen-Schemmel, overlæge på Palliativt Afsnit på Sønderborg Sygehus. Han har qua sit job erfaret, hvor svært det kan være at stå i rollen som pårørende, når man kun i begrænset omfang har viden om døden og tiden op til denne.

»Der kan let opstå konflikter. For eksempel i forhold til ernæring. Fordi vi mennesker er programmeret til at vise kærlighed til vore kære blandt andet ved at sørge for mad og drikke, kan det være meget svært som pårørende at acceptere, når den døende afviser dette. Nogle vil føle, at de ikke kan komme af med deres kærlighed og vil forsøge at overtale os til, at vi bliver ved med at fylde væske på den døende. De ved ikke, at det kan risikere at gøre lidelserne endnu værre. Samtidig står en anden pårørende måske med dårlig samvittighed, hvis vi vælger at opfylde ønsket om at give den døende mere væske. Hvis de pårørende besad mere viden på forhånd, ville det være meget lettere for dem selv at være i processen, og det ville gøre dem bedre i stand til at yde den rette omsorg«, siger han.

 

Prisbelønnede sidstehjælpskurser

Siden Georg Bollig i 2008 for første gang præsenterede konceptet sidstehjælpskurser i sin master thesis, er der afholdt kurser i Norge, Tyskland, Østrig og Danmark. Deltagerne har været både sundhedsprofessionelle og helt almindelige borgere fordelt aldersmæssigt fra teenagealderen og op. Ved udgangen af 2016 er der uddannet flere end 700 borgere og cirka 270 sidstehjælpsinstruktører i de fire lande, og målet er nu dels at få spredt konceptet til flere lande, dels at få implementeret kurserne lokalt, for at så mange borgere som muligt kan lære sidstehjælp.

I Tyskland har konceptet vundet flere priser – blandt andet kårede hjælpeorganisationen Startsocial, der har forbundskansler Angela Merkel som protektor, det til at være et af de bedste sociale tiltag i 2015.

Georg Bollig holdt i oktober måned foredrag om sidstehjælp på den internationale Palliative Care Conference i Montreal, hvor det var stor interesse for projektet. Det næste møde i den internationale arbejdsgruppe om sidstehjælp bliver i foråret 2017, hvor lande som Sverige, Irland, Schweiz, England og Canada har vist interesse for at starte sidstehjælpskurser.