»På papiret en relativt let operation …«

6.00 Jeg vågner til den første arbejdsdag efter en uge i sneen. Ligger lidt endnu for at nyde de sidste minutter af ferien. Så starter hverdagen. Efter morgenmad cykler jeg de ti minutter til arbejde. Vores to piger på seks og ni år kan sidde med til skolen i ladcyklen, men den store synes, det er for pinligt og vil selv gå.

7.40 Dagen begynder med at starte pc’en og forberede dagens operationer. Så en serie konferencer, der går direkte over i akut lungecancerkonference. Her er en erfaren radiolog, en lungemediciner, en nuklearmediciner og en speciallæge i thoraxkirurgi. Vi gennemgår alle nyhenviste under lungekræftpakken. Hvis der på CT'en er mistanke om malignt lungeinfiltrat, er min opgave at vurdere, om infiltratet er resektabelt og tilrettelægge udredningsforløbet.

9.10 De ringer fra operationsgangen, hvor den første patient er klar. En ældre kvinde med lungekræft, men med så dårlig lungefunktion, at vi ikke kan tilbyde den optimale operation, som er lobektomi – fjernelse af en hel lungelap. I stedet kan vi tilbyde en kileresektion, hvor vi bare fjerner tumor og lymfeknuder. På papiret en relativt let og hurtig operation. Men det viser sig, at hun dels er i langvarig immunsuppressiv behandling, dels har sammenvoksninger i lungehulen. Så operationen er vanskelig og tager tid. Desværre er hun hverken fundet egnet til stråleterapi eller radiofrekvensablation.

11.20 Operationen er færdig, og jeg dikterer operationsbeskrivelse, mens jeg spiser frokost. Så har jeg en del telefonsamtaler som bestyrelsesmedlem i Dansk Thoraxkirurgisk Selskab. Vi skal finde frem til et høringssvar til specialeplanen for placeringen af børnehjertekirurgien, som Skejby og Rigshospitalet strides om.

12.30 Jeg bliver kaldt dagens næste operation. Det er en interventionsbronkoskopi hos en ung mand, som har behov for vedvarende stentbehandling i luftrøret. Det giver en masse arvæv, som jeg skal ned og fjerne ved argonbeaming, hvor arvævet brændes væk og fjernes forsigtigt med en tang. Det er omstændeligt og tager lang tid.

14.00 Jeg har møde med repræsentanten fra et firma, der sælger skinner og skruer til stabilisering af ribbensbrud. Hun præsenterer deres nyeste produkt, og vi snakker lidt om, hvor mange ribbensbrud, vi stabliserer. Jeg overvejer, om vi ikke skal til at stabilisere nogle flere. Måske behandler vi for mange konservativt – især dem med mange ribbensbrud.

15.00 På afdelingen til stuegang. Der er en patient, som har fået påvist en fortætning i lungen som bifund ved en hjerteoperation. Ham skal jeg lige informere, og lave et udredningsforløb for. Han skal til kontrolskanning om tre måneder. Den svært lungesyge ældre dame, som jeg opererede i formiddags, har det heldigvis godt. Den unge mand, som jeg bronkoskoperede, er sammen med sine forældre. Han har det også godt. Jeg informerer dem om fundene, og så er det fyraften.

16.05 Afsted på cyklen for at hente den mindste. Vi når lige akkurat hjem at hente svømmetøj, og så af sted til svømning. Jeg nyder selv at svømme nogle baner, mens hun er til svømmeundervisning. Især de første 100 m, hvor man glider ubesværet gennem vandet, indtil puls og åndedræt kommer op, er en fantastisk fornemmelse.

17.45 Min hustru, som er praktiserende læge, har hentet den ældste og er ved at lave mad, da vi kommer trætte og sultne hjem. Vi spiser sammen – det prioriterer vi højt i en travl hverdag. Så skal min hustru til korsang, og jeg læser historier og putter børnene. Resten af aftenen går med at gennemlæse materialet om specialeplan og høringssvaret.

21.45 Min hustru kommer hjem, og vi snakker en halv times tid, inden vi går i seng.