Skip to main content

Patienter med behov for genoptræning svigtes

Patienter i Herlev venter over en måned på genoptræning, mens patienter i Solrød venter under en uge. Forskellen er for stor, og for mange patienter venter urimeligt længe på at få den rigtige hjælp, mener Lægeforeningen.

Herlev Hospital ligger i Herlev Kommune, hvor tiden til gentoptræning er blandt de højetse i Danmark. Foto: Region Hovedstaden
Herlev Hospital ligger i Herlev Kommune, hvor tiden til gentoptræning er blandt de højetse i Danmark. Foto: Region Hovedstaden

Anders Heissel, ah@dadl.dk

12. okt. 2016
2 min.

I Herlev Kommune venter over halvdelen af patienterne mere end 37 dage på at komme i genoptræning. Derimod venter mere end halvdelen af patienterne i Solrød Kommune i blot seks dage, inden kommunen kan tilbyde genoptræning, viser de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Den forskel er for stor, og generelt er den lange ventetid på genoptræning et problem, mener Lægeforeningen.

”Det er at svigte patienter med brug for genoptræning, når der flere steder er over én måneds ventetid på at komme i gang. Lang ventetid kan betyde, at patienterne får sværere ved at komme tilbage til det liv, som de havde, før de blev syge. Genoptræningen får ikke den ønskede effekt, og patienter risikerer ikke at få det fulde udbytte af det samlede genoptræningsforløb”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Alvorlige konsekvenser for patienterne

Erfaringerne viser, at ventetiden på genoptræning efter f.eks. hofte eller knæoperationer især kan få alvorlige konsekvenser for ældre patienter. Allerede efter et par dages inaktivitet begynder muskelstyrken at falde. Den første uge uden genoptræning mister patienterne op til 3–4 pct. muskelstyrke om dagen. Patienter med en hjerneskade kan miste motivationen til at deltage i genoptræning, hvis der er ventetid i kommunen, og den genoptræning, som er begyndt på sygehuset, mister sin effekt.

Siden den 1. januar 2015 har sygehusene skullet angive en tidsfrist for start af genoptræning, efter at patienten er blevet udskrevet. Men samlet set er sygehusene ikke gode nok til at få tidsfristerne skrevet ind i patienternes genoptræningsplaner. Under 10 procent af genoptræningsplanerne indeholder tidsfrister.

Det er at svigte patienter med brug for genoptræning, når der flere steder er over én måneds ventetid på at komme i gang. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforningen

Tiden er kommet til handling

Lægeforeningen foreslår derfor i et nyt udspil om det nære sundhedsvæsen, at Sundhedsministeriets udvalg om det nære sundhedsvæsen har genoptræning og rehabilitering som et helt særligt indsatsområde.

”Det er stærkt foruroligende, at der fortsat er så store problemer med at få patienter i genoptræning til tiden. Det har stået på alt for længe. Nu er tiden kommet til, at man fra centralt hold sikrer, at alle patienter får den genoptræning, som de har behov for, så de undgår unødvendigt funktionstab. Efterfølgende er det også afgørende, at der afsættes de nødvendige midler til genoptræning i regioner og kommuner”, siger Andreas Rudkjøbing.