Skip to main content

Patienter skal være med til at ansætte overlæger

En patient eller pårørende skal fremover være med til at ansætte overlæger og andre ledere på Sjællands Universitetshospital. God idé, siger formand for Overlægeforeningen.

Da vicedirektør på Sjællands Universitetshospital Beth Lilja blev ansat 1. februar i år var det første gang med en patient i ansættelsesudvalget. Nu bliver det gjort permanent. Foto: Gert Ellegaard/Region Sjælland
Da vicedirektør på Sjællands Universitetshospital Beth Lilja blev ansat 1. februar i år var det første gang med en patient i ansættelsesudvalget. Nu bliver det gjort permanent. Foto: Gert Ellegaard/Region Sjælland

Anders Heissel, ah@dadl.dk

22. dec. 2016
5 min.

Overvejer du at søge en stilling som overlæge på Sjællands Universitetshospital, skal du være klar til, at en patient eller pårørende sidder med til din jobsamtale.

Som det første sted i landet indfører Sjællands Universitetshospital – der tidligere var Køge og Roskilde Sygehuse – fra 1. januar 2017, at en patient eller pårørende sidder med til jobsamtalen, når hospitalet skal ansætte ledere eller mellemledere som eksempelvis overlæger. Tiltaget sker for at gøre det meget synligt og meget konkret, at et afgørende element i hospitalets strategi er at have patienten som partner, siger Anne-Lotte Fritzel, chef for Informatik og Patientservice på Sjællands Universitetshospital.

“Den ledelsesmæssige forankring er et helt afgørende element. Det er derfor oplagt at inddrage patienter og pårørende, når vi skal ansætte ledere og mellemledere, så brugerperspektivet kan få en stemme allerede ved rekrutteringen. Når en ny leder skal ansættes, er der både en faglig og menneskelig side, og da patienterne og deres pårørende er vores vigtigste kunder, er det nødvendigt, at de også får mulighed for at stille spørgsmål, som kan vise andre sider af ansøgerne end de rent faglige”, siger Anne-Lotte Fritzel.

Beth Lilja var prøveklud

Under jobsamtalerne med den nuværende vicedirektør på hospitalet, Beth Lilja, for ca. et år siden var det første gang, at hospitalet gjorde forsøg med en patient i samtaleudvalget som en del af et pilotprojekt, der så med en række justeringer bliver til en permanent ordning fra 1. januar.

Foreløbig har seks patienter og pårørende fra hospitalets patientforum søgt og er blevet godkendt til at sidde med i samtaleudvalg, og erfaringerne fra pilotprojektet viste bl.a., at det var vigtigt, at de tidligere havde siddet i et samtaleudvalg – enten som leder eller som tillidsrepræsentant. Desuden er de udvalgt efter, at de kan løfte sig ud over deres eget behandlingsforløb, og så har de naturligvis underskrevet en erklæring om at overholde tavshedspligten.

Repræsentanterne fra patientforum sidder sammen med ledelsen og medarbejderrepræsentanten i samtaleudvalgene og deltager på lige fod med medarbejderrepræsentanten. Det betyder, at de kan tilkendegive deres mening, men det er som altid i sidste ende ledelsen, der bestemmer, hvem der skal ansættes.

“Vi ved ikke, om profilen af vores kommende ansatte kommer til at ændre sig, når vi sætter dette tiltag i gang, men det handler lige så meget om at gøre det synligt, at vi som ledelse tror på, at patientinddragelse faktisk gør en forskel. Pilotprojeket viste i øvrigt, at overlæger og øvrige ansøgere, som er vant til at have med patienter at gøre i deres kliniske hverdag, ikke havde problemer med, at der deltog en patient eller pårørende, mens enkelte af de øvrige deltagere var lidt mere skeptiske i starten. Men faktisk syntes der efter den fælles erfaring i samtaleudvalgene at ske en form for transformation, så hovedparten efterfølgende sad tilbage med en positiv oplevelse”, siger Anne-Lotte Fritzel.

Bare ikke proforma

Formanden for Overlægeforeningen, Anja Mitchell, ser positivt på tiltaget.

“Jeg synes, det lyder som en god idé, så længe patienten bliver godt forberedt på opgaven og kan sætte sig ind i, om ansøgeren er den rette person til den opslåede stilling. Så er jeg sikker på, at patienter kan stille andre typer spørgsmål, og jeg tror, det bidrager med noget nyt og dynamisk i ansættelsesprocessen”, siger Anja Mitchell.

Hendes grænse for, hvor meget og hvor langt patientinddragelse kan gå, er faktisk meget vidtgående.

“Min grænse for patientinddragelse går det sted, hvor patienten selv siger stop, eller patientsikkerheden ikke kan tilgodeses. For min skyld må der gerne stå en pårørende lige ved siden af mig, når jeg genopliver et lille barn. Det er vigtigt, at alt, hvad vi som læger foretager os på et sygehus, kan tåle dagens lys”, siger Anja Mitchell.

Og for Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter, er tiltaget med at placere patienter i ansættelsesudvalg netop et udtryk for den igangværende tendens med mere og mere patientinddragelse.

“Patienter har et andet perspektiv, og mens læger og andre fagfolk i et lokale kan have fokus på det faglige, kan en patientrepræsentant have fokus på, hvor god man er til relationer, og om man snakker i et sprog, som kan forstås. På den måde er tiltaget et udtryk for, at sundhedsvæsenet for alvor er ved at få øjnene op for, at patienter og pårørende bidrager til mere kvalificerede vurderinger. Området er i rivende udvikling, og lige nu kan jeg ikke få øje på grænsen for patientinddragelse. Det næste kan være patienter på hospitalernes ledelsesgang, så hospitalet lige så meget bliver drevet ud fra, hvad der giver mening for patienterne, som hvad der klinisk og administrativt giver mening”, siger Annette Wandel.

Mindre sladder

Dorthe Gylling Crüger er formand for Kræftens Bekæmpelse og direktør for Sygehus Lillebælt, som i flere år også har gjort sig erfaringer med patientinddragelse ved bl.a. at have patienter med i forskningsråd og ved at have etableret Center for Fælles Beslutningstagning.

“Når patienterne hos os er med til møderne, bliver sproget mere almindeligt – også blandt fagfolkene, så alle kan forstå det, der bliver snakket om, og man holder sig mere til det emne, man mødes om. Vi har stor gavn af at inddrage patienter, men det er vigtigt, at de ser sig som repræsentanter for alle patienter og ikke kun har afsæt i deres egen sag, ligesom de med mellemrum skal skiftes ud, fordi de ellers blot bliver en del af systemet som os andre og så ikke udfordrer os nok”, siger Dorthe Gylling Crüger og fortsætter:

“Vi læger tror ofte, vi ved, hvad patienterne vil have, men vi tager tit fejl, og så er det bare nemmere at spørge dem”.

Ifølge Anne-Lotte Fritzel skal patient- eller pårørenderepræsentanter deltage i rekrutteringen af ca. 60 ledere og mellemledere om året.