Mens langt de fleste patienter er tilfredse med rådgivningen i Region Hovedstadens Akuttelefon 1813, er ventetiden for lang, viser den første evaluering af patienternes oplevelse af regionens akuthjælp.
Patienterne fra Region Hovedstaden er overordnet set tilfredse med rådgivningen fra Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden, mens ventetiden er alt for lang.
Det er nogle af resultaterne fra en ny evaluering af patienters oplevelser af Region Hovedstadens akuthjælp, som bliver offentliggjort i dag.
Læs også: 1813: Færre opkald men længere svartider
Evalueringen viser, at over 90 pct. af patienterne mener, at kommunikationen fra både læger og sygeplejersker i akuttelefonen var god. Også næsten ni ud af ti patienter mener, at rådgivningen fra de to faggrupper var brugbar.
Til gengæld oplevede 20 pct. af patienterne, at ventetiden til Akuttelefonen 1813 var for lang, og ca. 30 pct. af patienterne oplevede ikke, at lægen brugte de informationer, patienten allerede havde givet til sygeplejersken. Samme hul oplevede patienterne, når de ankom til akutmodtagelsen, hvor en tredjedel af patienterne ikke oplevede, at akutmodtagelsen brugte de informationer, de havde givet i telefonen til 1813.
Faktaboks
Freddy Lippert, direktør for Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed understreger, at han kun har haft lejlighed til kort at se resultaterne, siger:
”Vi er glade for, at borgerne er tilfredse og meget tilfredse med den hjælp, de får af læger og sygeplejersker på Akuttelefonen 1813. Dette svarer fuldstændig til den oplevelse, vi har i hverdagen, nemlig at borgerne er tilfredse, også selv om nogle af dem har ventet længere”.
Evalueringen er en del af den samlede evaluering af regionens akuthjælp, og mens det er regionen selv – i form af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse – der har lavet evalueringen af patientoplevelserne, er det KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), der står for den samlede evaluering, som strækker sig fra 1. april til 1. oktober og dermed ikke er færdig.
Selv om langt de fleste patienter er tilfredse med den gode kommunikation og rådgivning, skriver nogle patienter dog i kommentarfelterne i spørgeskemaundersøgelsen, at de oplever problemer i forhold til personalets faglige viden. Nogle patienter undrer sig over, at de får udskrevet penicillin uden at blive tilset af en læge først, mens andre forventer, at personalet kan svare på deres spørgsmål om eksempelvis stivkrampe og allergi.
”Sygeplejersken var ikke i stand til at svare på mit spørgsmål og sendte mig videre til en læge. Det resulterede i dobbelt op på ventetid, og at sygeplejersken var total overflødig,” skriver en patient i undersøgelsen.
Undersøgelsen viser desuden, at 85 pct. af patienterne mener, at de har et godt eller meget godt indtryk af den behandling, de modtog, når det kommer til behandlingen på akutmodtagelsen, og også det nye børnespor roses af flere forældre i interviewene, fordi de er trygge ved, at deres barn nu kan blive tilset af en børnelæge.
Læs også: Akuttelefonen 1813 mangler fortsat 60 læger
Til gengæld oplevede hele 45 pct. af patienterne, at ventetiden efter ankomsten til akut-modtagelsen og til de blev behandlet, var for lang. Og hele 66 pct. oplevede ikke, at personalet i akutmodtagelsen brugte de informationer, de havde givet i telefonen til 1813
”Det, der undrede mig, var, at den sygeplejerske, jeg talte med i 1813, må have skrevet noget ned. Da jeg talte med sekretæren, spurgte hun igen ind til det, det var lidt mystisk, jeg regnede med, at hun bare ville registrere mig. Sygeplejersken spurgte også lidt ind til det i børnemodtagelsen, så man fik fortalt sin historie nogle gange,” skriver en pårørende.
Også to ud af tre patienter svarer, at de ikke fik information om, hvem de skulle henvende sig til, hvis de oplevede symptomer i forhold til deres sygdom, efter de kom hjem fra akutmodtagelsen.
Evalueringen peger også på, at ikke alle patienter er helt klar over, hvad akuttelefonen egentlig er. Nogle ser den som et telefonnummer, man kan bruge uden for egen læges åbningstid, andre som et sted de kan få al slags råd og vejledning om sundhedsvæsenet, og andre som et nummer, der alene skal bruges, hvis skaden er meget akut.
Freddy Lippert mener, at situationen har forbedret sig, siden evalueringens interview blev lavet.
”Jeg tror, akutmodtagelserne er ved at vænne sig til systemet og derfor i højere grad bruger de oplysninger, der videresendes, og jeg tror også, at de oplysninger ,vi sender videre, er blevet mere anvendelige for det videre forløb”, siger han med henvisning til den manglende udnyttelse af patienternes oplysninger.
”En af fordelene ved det enstrengede visiterede akutsystem er netop, at information samles et sted, bliver sendt videre og brugt. Vi skal alle blive bedre til at anvende de fælles oplysninger. Jeg har indtryk af, at akutmodtagelserne er glade for, at patienterne er registreret med cpr-nummer og henvendelsesårsag, men de oplysninger, som ligger om problemstillinger, og hvilke overvejelser, der er gjort forud, skal vi blive bedre til at dele”, siger han.
Hvad har I tænkt jer at gøre som konsekvens af undersøgelsen?
”Jeg synes, der er mange gode ting, som vi kan kigge på og rette til med det samme, både i kommunikationen og i samarbejdet med akutmodtagelserne, sådan at forløbene bliver mere smidige. Det vil vi løse sammen med akutmodtagelserne”.
