Skip to main content

Patientmøder skal nedbringe tvang

Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens bruger for meget tvang. Det skal besøg fra tidligere selvskadende patienter lave om på. ”Besøgene giver nogle meget konkrete anvisninger til, hvordan vi skal tilrettelægge vores arbejdsgange,” siger ledende overlæge. Håbet er, at afdelingen til efteråret vil have arbejdsgange designet på de psykiatriske patienters præmisser

Ledende overlæge på akutafdelingen i Horsens Ulf Grue Hørlyk. Foto: Morten Pape
Ledende overlæge på akutafdelingen i Horsens Ulf Grue Hørlyk. Foto: Morten Pape (Foto: Morten Pape)

Anne-Laura Hedegaard

14. feb. 2018
4 min.

”Vi har helt klart en forståelsesmanko på den her gruppe patienter.”

Sådan siger Ulf Grue Hørlyk, ledende overlæge på Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens, om patienter med personlighedsforstyrrelse. Og det er vigtigt at få mere viden om netop denne patientgruppe, mener han.

”Psykiatri kommer i et eller andet omfang til at blive integreret i akutmodtagelsen, og så er det pinedød nødvendigt, at vi kigger på vores tilgang til dem. Hvilke behov skal der tages højre for for at give et mere smidigt forløb? Og det er kun dem, der kan vise os det,” siger han.

Derfor har akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens siden årsskiftet haft besøg af tidligere selvskadende patienter på afdelingen.

Patienterne er ambassadører for den landsdækkende kampagne EN AF OS, som arbejder med at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark. En ambassadør er en person, som har psykisk sygdom inde på livet enten som patient eller pårørende.

Ambassadørerne er med på tværfaglige morgenkonferencer, hvor de deler deres erfaringer med patientforløb med afdelingens læger, sygeplejersker og sekretærer. Hidtil har der været tre besøg.

For meget brug af tvang

Ulf Grue Hørlyk fortæller, at akutafdelingen ligger højt i statistikkerne på anvendelse af tvang, og at håbet er, at besøgene fra de tidligere patienter kan sænke tallet. En anden årsag til patientmøderne er, at afdelingen modtog en henvendelse fra en pårørende, som fortalte, at hendes datter, som er selvskadende, havde følt, at hun i højere grad var et problem end en patient.

”Når det går højt på en akutafdeling, er vi nødt til at køre meget maskinelt og effektivt. Men det gør det til et elendigt forløb for patienten og et voldsomt og ressourcekrævende forløb for os, fordi vi ikke ser patienten, men kun problemet: Nu skal vi dæleme have behandlet den her paracetamolforgiftning eller syet det her sår, og hvorfor modarbejder hun os dog?” siger Ulf Grue Hørlyk.

Han kalder ambassadørbesøgene for mavepustere.

”Jeg har fået en grim overraskelse over, hvor jeg fagligt er kommet til kort. Jeg blev meget svedt af at opleve, at jeg med alle mine gode intentioner bare ikke havde været en særlig god læge for hende,” siger han om seneste møde, mandag sidste uge.

Konkret anvisning til adfærd

Selvom møderne er hårde, er de brugbare.

”Besøgene giver nogle meget konkrete anvisninger til, hvordan vi skal tilrettelægge vores arbejdsgange, og hvordan vi skal designe vores modtagelse af de selvskadende patienter,” siger Ulf Grue Hørlyk.

Som eksempel på konkret ny viden, fortæller han, at personalet har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at få forventningsafstemt fra starten af hvert enkelte forløb, når det kommer til selvskadende patienter. Og at indbyde til dialog.

”En af ambassadørerne fortalte om en positiv oplevelse, hvor en sygeplejerske havde spurgt ”Har du selvmordstanker? Du kan godt snakke om det, for jeg kan godt være i det, hvis du kan”. Så vi skal snakke åbent om de her ting. Vi skal have svesken på disken,” siger han.

Timeout

Rækken af ambassadørmøderne har givet akutafdelingen en ”timeout”.

”Vi går ikke videre med planlægning af arbejdsgange for den gruppe patienter, før vi har snakket med dem, for de har så anderledes behov end den gennemsnitlige patient,” siger Ulf Grue Hørlyk.

Et møde mellem hospitalsledelsen, akutafdelingen og EN AF OS er derfor ved at blive planlagt.

”Og så skal vi i gang med at designe en proces, der tager hånd om det,” siger han.

Når runden med besøg fra selvskadende patienter er slut om en måneds tid, starter akutafdelingen en ny runde sammen med EN AF OS med ambassadører, som har været indlagt med psykose. Ulf Grue Hørlyk regner med, at afdelingen til efteråret vil have arbejdsgange, som i højere grad er designet på de psykiatriske patienters præmisser.

Første ambassadører i somatikken

Projektansvarlig for EN AF OS i Region Midtjylland, Sara Munk Nielsen, fortæller, at EN AF OS længe har haft ambassadører ude i undervisnings- og foredragssammenhænge på for eksempel skoler og i psykiatrien.

”Men vi har aldrig været ude i somatikken før, så ambassadørbesøgene på akutafdelingen i Horsens er en prøvehandling, hvor vi tester, om det har en positiv effekt, og om det er noget, vi skal kunne tilbyde til andre akutafdelinger,” siger Sara Munk Nielsen.

Indtil videre har erfaringerne været gode.

”At få mulighed for at gå i dialog med ambassadøren og kunne stille de mere svære spørgsmål, skaber indlevelse og forståelse, og det er med til at nedbryde tabuer og fordomme om psykisk sygdom. Det giver også personalet viden til at kunne forebygge, så det ikke ender med tvang, og viden om, hvordan de kan tilgå patienter, der har det rigtig dårligt og kan være til skade for sig selv eller andre,” siger Sara Munk Nielsen.

Flere ønsker samarbejde

I Region Midtjylland har EN AF OS i dag 51 ambassadører til at formidle historier til forskellige målgrupper. Herunder er der seks, som kan tage ud til akutafdelinger. Enkelte andre akutafdelinger har allerede kontaktet organisationen med interesse i et samarbejde med ambassadørbesøg.