Pionér tog oprejste sædefødsler med hjem til Danmark

Fem minutter. Længere må der ikke gå, fra barnets underkrop titter ud, til hovedet skal være født. Sammen med en ny fødselsstilling og anderledes håndgreb, er femminuttersreglen fundamentet for den nye metode til oprejste sædefødsler. Det startede i Aabenraa, men i dag har personale fra 18 af landets 22 fødeafdelinger været igennem Sygehus Sønderjyllands seminar i metoden.

»Ved en sædefødsel er det sandsynligt, at navlestrengen bliver afklemt til sidst i fødslen, men når vi sætter uret til maksimalt fem minutter, får vi gode børn ud. Før ventede vi måske til næste ve, men sandheden er, at hvis kun er hovedet mangler, betyder veerne ikke så meget. Det er tiden, der betyder noget, og det har været en åbenbaring for mig at høre«, forklarer Kamilla Gerhard Nielsen, der er uddannelsesansvarlig overlæge på fødeafdelingen i Aabenraa og ildsjælen bag indførelsen af metoden i Danmark.

Udover tidsgrænsen, så er den store forandring, at den fødende ikke ligger på ryggen, men i stedet er oppe på alle fire. Det betyder, at tyngdekraften hjælper barnet til at vende og komme ned igennem bækkenet.

»Tyngdekraften er stærk, men samtidig også meget mere skånsom end en læge eller en jordemoders hænder. Det går kun fremad, hvis der ikke er nogen modstand, og barnet roterer, som det skal«, forklarer Kamilla Gerhard Nielsen.

Metoden består også af en række håndgreb, der især kan være nyttige, hvis tiden er ved at løbe fra forløsningen af hovedet, men også greb, hvor den fødendes stilling kan bruges til at skabe rotation i bækkenet, hvis armene har svært ved at passere.

Flere vælger vaginal fødsel i Aabenraa

I dag vælger 85 pct. af de fødende, der forventer en sædefødsel på Aabenraa Fødeafdeling, vaginal fødsel. Det er en stigning på næsten 55 pct., siden de startede med at arbejde med oprejste sædefødsler i 2016.

I den anden ende af landet sidder klinikchef Heidi Sharif, der arbejder på Rigshospitalet. Hun anslår, at kun omkring 10 pct. af de kvinder, der ved terminen har et foster i sædestilling, vælger at føde vaginalt, svarende til cirka 10 om året. Omtrent halvdelen af disse får dog foretaget akut kejsersnit, fordi fødslen alligevel ikke forløber ukompliceret, fortæller Heidi Sharif.

»Det, man skal være særligt opmærksom på ved en sædefødsel, er, at det først er til sidst i fødslen, at man med sikkerhed ved, om der er plads til, at hovedet kan passere ned igennem bækkenet. Og når først barnets krop er født, kan man ikke lave kejsersnit. Hvis barnets hoved sidder fast, kan det potentielt medføre iltmangel og deraf evt. komplikationer. Det er den risiko, den fødende skal afveje imod den risiko for komplikationer, der er ved et kejsersnit«, forklarer Heidi Sharif og fortsætter:

»Vi har hørt om de gode erfaringer fra Aabenraa, og vi drøfter i øjeblikket, hvordan vi eventuelt kan implementere metoden på Rigshospitalets fødegang til de få patienter, det kunne være relevant for«.

Det har selvsagt krævet mere end begejstring og åbenbaring for fødeafdelingen i Aabenraa at vende udviklingen, når det kommer til vaginale sædefødsler. Opbakning fra afdelingsledelsen, velvilje fra bagvagter og koordinerende jordemødre og masser af undervisning har ifølge Kamilla Gerhard Nielsen været afgørende for resultatet. Det gør ikke kun en forskel for de fødende.

»For mig som læge gør det stor forskel, at personalet omkring mig er blevet trygge. Det giver noget helt andet til stuen og den fødende, når der er ro på. Og så er det ikke længere mit ansvar alene, det er jordemødrene, der står i front, imens jeg superviserer«, fortæller overlæge

Frygt spiller en rolle

Da et stort studie i 2000 konkluderede, at vaginale sædefødsler var farligere end kejsersnit, fik det stor betydning for, hvordan underkropsfødsler blev forløst. Frygten for komplikationer betød, at mange fødesteder overgik til kejsersnit som den foretrukne metode. Senere har det vist sig, at studiet ikke var retvisende for fødsler i den vestlige verden, men risikoen for, at hovedet sidder fast til sidst, kan stadig vække frygt.

»Hvis man én gang har prøvet, at hovedet sad fast højt oppe i bækkenet … det er brandhamrende uhyggeligt. Og det er der, hvor nogle børn dør«, erkender Kamilla Gerhard Nielsen og fortsætter:

»Sædefødsler er kun så sikre, som det personale, der hjælper til. Hvis der sker en komplikation uden en trænet fødselshjælper, så er det potentielt farligt. I takt med at vi har fået langt mere viden om sædefødsler, er de blevet mere sikre, men den største forskel for kvinderne er, at vi føler os mere sikre«.

Kamilla Gerhard Nielsen vil strække sig langt for at undgå et kejsersnit i en situation, hvor kvinden kan føde vaginalt, uden at sætte sikkerheden over styr.

»Som læge er en stor del af min faglighed bundet op på ikke at gøre nogen fortræd, og at få en stor og så unødvendig operation, det er jo egentlig at gøre fortræd. Når man kan undgå den operation uden at løbe en risiko for mor eller barn, så må det være vores egentlige formål«, forklarer hun.

Bedre uddannelse gennem film

I Aabenraa har processen med at implementere den nye metode været baseret på, at alt personale er blevet grundigt uddannet, men det første år lå en stor del af ansvaret på Kamilla Gerhard Nielsens skuldre. Det var hende, der briefede teams om en underkropsfødsel, og hende, der blev tilkaldt, hvis der overhovedet var nogen usikkerhed. Det skete en del i starten, men nu er det sjældent nødvendigt.

»Sædefødsler er potentielt komplicerede fødsler, og der er brug for, at man er veluddannet i, hvordan man skal gribe det an. Det er alt vores personale nu. Personligt føler jeg mig 50 gange bedre uddannet i en sædefødsel, end jeg var før. Jeg ved præcist, hvordan barnet roterer ned igennem bækkenet og med hvilke dele. Jeg ved, hvordan det ser ud, når det er normalt, hvad der er faren ved det, og hvordan jeg forløser hovedet oppe i bækkenet. Alt det, jeg faktisk aldrig rigtigt er blevet uddannet i under min speciallægeuddannelse«, siger Kamilla Gerhard Nielsen.

Fordi kun 3-4 pct. af danske fødsler er sædefødsler, har det været nødvendigt at tænke i en undervisningsmetode, der ikke var afhængig af, at den enkelte læge eller jordemor var til stede på det rette tidspunkt. I stedet har de i Aabenraa grebet videokameraet og med de fødendes tilladelse efterhånden opbygget et kartotek af videoer, der kan bruges i undervisningsøjemed.

Videoerne viser både de tilfælde, hvor man har tøvet med at gribe ind med håndgreb, og som derfor kan give anledning til refleksion, og de fødsler, der går lige efter planen. Numsen kommer først ud med en ve, når kvinden presser, så følger ben, arme og skuldre, indtil kun hovedet sidder tilbage. Her kan den fødende holde lidt igen med at presse og lade tyngdekraften gøre sit arbejde, så hovedet glider langsomt ud. Det er sådan en video, der kan bruges til at klæde de fødende bedre på.

»Nogle af de flotteste fødsler har vi fået lov til at vise til kommende sædefødselspar, og det giver dem en meget bedre indgang til at forstå, at det ikke behøver at være mere dramatisk end en helt almindelig fødsel«, siger Kamilla Gerhard Nielsen.

Læs mere:

Halvdelen af vaginale sædefødsler ender stadig i kejsersnit

»Vi får lige så gode børn ud af det med den traditionelle måde«