Regeringens bebudede lovindgreb om forlængelse af økonomiloft er dårlig timing og vil forringe den nuværende service, skriver PLO i sit høringssvar til regeringens lovforslag.
Regeringen vil forlænge økonomiloftet i almen praksis med et lovindgreb. Det er en dårlig ide, mener PLO. ”Der er ingen rimelig grund til det,” skriver PLO i sit høringssvar lovforslaget, som Sundhedsminister Karen Ellemann-Jensen har sendt i høring. Lovindgrebet skal efter de kuldsejlede overenskomstforhandlinger mellem PLO og regionerne forlænge økonomiprotokollatet, der angiver et loft for indtjeningen i almen praksis.
Den nuværende aftale om økonomiloftet løber indtil 31. august, men skal ifølge lovforslaget forlænges. Hvor længe, fremgår ikke af lovforslaget.
PLO har mange forbehold.
"Først og fremmest er vi rigtig kede af at dette lovindgreb er blevet en del af forhandlingerne", siger PLOs formand Christian Freitag og fortsætter:
”Det er dertil dårlig timing. For man risikerer at tolke det på den måde, at nu er forhandlingerne slut, nu er der brug for en lov. Det er ærgerligt, når sundhedsministeren samtidig har sagt, at vi skulle have tid til at forhandle”.
I vil gerne forhandle?
”Ja, vi er positive over ministerens ord om at vi skulle have tid til forhandlinger. Vi var ikke sikre på, at der var nogen forhandlingsdøre, der ville blive åbnet igen – der skal to til at træde ind i rummet. Vi er klar, men der erjo ikke nogte nyt møde i kalenderen”, siger Christian Freitag.
Han mener, at regeringen med lovforslaget ”skyder gråspurve med kanoner”.
I høringssvaret skriver PLO:
” En forskel på ca. 125 mio. kr. i forhold til et budget for drift af almen praksis i Danmark på over 9 mia. kr. om året må siges at være minimal, og spørgsmålet er, om en sådan begrænset økonomisk afstand i forhandlingerne står mål med det alvorlige skridt, som det er at foretage et lovindgreb.”
PLO mener, at et indgreb på dette tidspunkt ensidigt vil ramme PLO og derfor vil RLTN's incitament til at forhandle svækkes – fordi lovindgrebet sikrer et for dem vigtigt punkt, nemlig budgetsikkerhed.
Lovforslaget vil videreføre protokollatet uændret. Men reelt vil det betyde, at der i en periode ikke bliver justeret i forhold til en ændret befolkningssammensætning. Det vil medføre en serviceforringelse, advarer PLO i høringssvaret:
”Et sådant (loft, red.) bør være justeret i forhold til stigningen i antal nye danskere og den demografiske ændring i befolkningen i retning af flere ældre, der trækker mere på sundhedsydelserne.”
Men hvor stor betydning har det?
”Det er en stærk forringelse. Reelt set forlænger man ikke aftalen. Man ændrer den. Fordi der ikke længere står noget om, hvornår loftet udløber, som der gør i den oprindelige aftale fra 2014. Når PLO indgik den aftale, var det netop fordi loftet ikke er permanent.”
Hvorfor er det vigtigt?
”I det øjeblik, at PLO accepterede et permanent loft så ville motivationen for modparten for at lave en ny aftale, der afløser den givne, være meget lille, og de praktiserende læger ville dermed være under et enormt pres. Jeg kan slet ikke forestille mig, at PLO ville indgå en aftale med et permanent loft over almen praksis. Det ville jo signalere stagnation. For hver måned, der går, stiger arbejdspresset i almen praksis, fordi der vil være flere danskere, der bliver syge, og sygehusene lukker ned og folk kommer ud til almen praksis. Det er den udvikling vi ser”, siger Christian Freitag.
PLO har regnet på de økonomiske konsekvenser og skriver i høringssvaret:
”PLO stiller sig helt uforstående over for, at der i lovforslaget lægges op til en sådan forringelse af det eksisterende økonomiprotokollat, som i praksis betyder, at adgangen til at modtage lægehjælp fra egen læge reduceres for befolkningen i Danmark.
I det første år af det foreslåede nye økonomiprotokollat, perioden fra september 2017 til august 2018, forventer Danmarks Statistik, at den danske befolkning vil stige med næsten 45.000 flere borgere, svarende til et ekstra træk på almen praksis’ ydelser på ca. 62 mio. kr. i denne etårige periode, hvis der regnes ud fra en gennemsnitsbetragtning.
Lovforslaget indebærer således i sin nuværende udformning en serviceforringelse i adgangen til egen læge på cirka 62 mio kroner om året”.
Men vil det kunne mærkes så voldsomt?
”Økonomisk er det formentlig relativt få millioner, det drejer sig om, men signalværdien kan få voldsomme konsekvenser. Man siger, nu fastfryser vi udviklingen i almen praksis pr 1. september. Det kunne nærmest ikke være et dårligere signal i en situation, hvor vi vil have vækst og udvikling og hvor alle taler om, at nu skal almen praksis ind og være en større del af det samlede sundhedsvæsen”, siger Christian Freitag.
Han advarer mod konsekvenserne, hvis loven bliver vedtaget:
”Hvis man griber til lovgivning hver gang der er en knast i forhandlingerne, bliver det mindre attraktivt at være praktiserende læge. Så vil de unge læger blive tiltrukket af arbejdsforhold uden den usikkerhed, som en sådan lovgivning giver, hvor du ikke ved, hvad bliver det næste bliver. Som ansat på sygehusene oplever man trods alt ikke, at myndighederne går ind og afbryder og ændrer i en løbende overenskomst”.
Også FYAM – Forum for Yngre Almen Medicinere har skrevet høringssvar til lovforslaget. Det er formet som et bekymret brev til sundhedsministeren. Også herfra advares der mod konsekvenserne af et lovindgreb, der vil øge usikkerheden ved erhvervet og forringe rekrutteringen til almen praksis.
”Et nyt lovindgreb – og dermed yderligere nedprioritering af almen praksis – vil være helt ødelæggende for rekrutteringen af både medicinstuderende og unge læger til almen praksis, især til de lægedækningstruede områder”, står der i foreningens høringssvar, som fortsætter:
”Vis os, at det er sikkert at investere i almen praksis. Vis os, at vi som unge læger ikke skal frygte tilbagevendende konflikter, flere lovindgreb og politisk uro, men at der er en god og tryg fremtid for os som alment praktiserende læger og for vores familier”.
FYAM opfordrer i stedet ministeren til at hjælpe parterne med selv at forhandle en aftale på plads.
Læs lovforslaget her
Læs tidligere artikler:
