Skip to main content

LINDHOLM HØJE - En daneøkse. Et af de drabelige våben, fordums vikinger brugte til at holde tal- og resursestærke fjender stangen med, hang på væggen lige bag ved Kaj Bernth, formand for PLO-Nordjylland, da han i sidste uge bød velkommen til træf på vikingemuseet Lindholm Høje lidt uden for Aalborg.

Der er således stolte aner at leve op til i de nuværende sammenstød med Danske Regioner om en ny overenskomst for de praktiserende læger. Ingen i forsamlingen undervurderede de udfordringer, som forhandlingerne præsenterer både de individuelle praktiserende læger og sektoren som helhed for.

PLO-bestyrelsesmedlem Eddie Nielsen, som deltager i forhandlingerne, præsenterede PLO's udspil (læs også interview med PLO-formand Henrik Dibbern) og regionernes krav, der er stærkt inspireret af den rapport fra Rigsrevisionen, som PLO selvsamme dag var til møde om i Folketingets Sundhedsudvalg (læs også interview med Rigsrevisor Lone Strøm).

Fra regionernes side er der således krav om flere opgaver til almen praksis uden flere penge, produktivitetsgevinster, egenhændig beslutning om placering af læger - inkl. at regionsklinikker indgår i planlægningen, styring af Lægevagten og definition af samarbejdet med FAM (fælles akutmodtagelser), højestegrænser, kontrol med ydelserne og beslutningskompetence over lægernes efteruddannelse.

Det var overfladen. Den er slem nok, fremgik det af reaktionerne fra salen.

Nedenunder tegner kravene et fremtidsbillede af sektoren, hvilket i lige så høj grad engagerede de ca. 60 fremmødte praktiserende læger.

»De vil jo afvikle almen praksis, som vi kender den, og gøre os alle til offentligt ansatte«, sagde f.eks. Lis Frederiksen fra Faarup.

En sådan fremtid var der bestemt ikke opbakning til.

Dennis Staaltoft fra Aalborg opfordrede ligefrem til, at forhandlerne passede på med at komme med for mange krav, der kunne tolkes i den retning.

»Vi skal passe på med aftaler, som næsten gør os til ansatte«, sagde han.

Lægernes hjerteblod - pariteten

Frygten for almen praksis' fremtid er baggrunden for lægernes absolutte vægren sig ved, som regionerne ønsker, at skulle afgive paritet i de råd og udvalg, der p.t. bestemmer over almen praksis.

Forsvinder den, forsvinder også indflydelsen over sektoren udvikling, lyder argumentationen.

Eddie Nielsen spurgte direkte forsamlingen, om de i givet fald ville stemme for en forhandlingsløsning uden flere penge, men med pariteten i behold.

Langt de fleste markerede nej.

Signalet til Eddie Nielsen og hans forhandlingsfæller var, at de skulle følge den linje, som han selv kaldte »walk tall«.

»Vi skal rette ryggen og skyde brystet frem. Vi er gode. Det skal vi vide, og det skal vi sælge«, sagde han. Men han lagde ikke skjul på, at det kunne komme på tale at appellere til medlemmernes aktionsvillighed. F.eks. ved at arrangere et stormøde.

»Vi er nødt til at stå sammen, og vi er nødt til at trække på så mange af os, at vi får vist, at dette her mener vi alvorligt. Det kan I godt tænke over«, sagde han.

»Hvis der kommer et bud om dette her (et stormøde, red.), så er det næsten alle mand af hus. Så er der måske fire klinikker åbne for akutte patienter i Region Nordjylland, og resten tager af sted. De, der ikke kan behandles, må tage på sygehuset«.

Det ganske land

Sådanne møder har været afholdt de seneste dage over hele landet. Alle regioner har haft dem, og det første var i København den 1. november - (se »PLO klar til kamp« på ugeskriftet.dk).

Flere gange blev emnet konflikt bragt på bane, og hver gang var der ja-råb og applaus hos de mere end 150 deltagere.

»Der er mere kampvilje i dette lokale, end jeg tidligere er stødt på«, sagde Henrik Dibbern, formand for PLO, til forsamlingen, da deltagerne ved håndsoprækning tydeligt havde givet udtryk for, at de var parate til at stemme nej til en ny overenskomst uden forbedringer.

Gør som franskmændene

Peter von Scholten, Herlev, sagde, at PLO bør tage ved lære af de franske landmænd og lave spektakulære events for at demonstrere mod urimelige forhold.

»Lad os lukke biksen en dag og tage ind til København og lave en aktion. Vi må aktionere for vores model for almen praksis«, sagde han.

Viljen til mobilisering er således til stede. De praktiserende læger forbereder sig på - i overført betydning, naturligvis - at hente daneøkserne ned fra væggen.

Henrik Dibbern: Rigsrevisor overser meget

Henrik Dibbern, Rigsrevisor Lone Strøm peger på, at almen praksis er sluppet for mange af de krav til produktivitetsgevinster, som præger andre offentlige udgiftsposter. Har du forståelse for det argument?

Ærligt talt nej, det har jeg ikke. Rigsrevisor overser meget - f.eks. at der faktisk er aftalt en række produktivitetsgevinster i den nuværende overenskomst svarende til ca. 200 millioner kroner.

Rigsrevisor siger, at udgifterne til almen praksis er steget meget - det er en af årsagerne til, at det er interessant at se på styringen, som Rigsrevisor jo anbefaler styrket. Hvad siger du til det?

Det er ikke rigtigt. Udgifterne til almen praksis er derimod steget mindst. Fra 2001 til 2011 steg udgifterne med 13,4 procent, mens udgifterne til den samlede praksissektor steg med 22 procent. Udgifterne til sygehusvæsenet steg dog med hele 29,5 procent har Sundhedsministeren oplyst i et svar til Folketingets sundhedsudvalg. Væksten på 13,4 procent i udgifterne i almen praksis, skal holdes op imod, at væksten i aktiviteten fra 2001-2011 har været på 20 procent.

Jeg vil på den baggrund gerne fremhæve, at almen praksis er særdeles omkostningseffektiv, og at vi leverer en god og billig service til danskerne. Det synes vi, at både Rigsrevisor, regionerne, Finansministeriet og alle mulige andre kan være godt tilfredse med.

Du havde foretræde for Folketingets forebyggelses- og sundhedsudvalg i sidste uge - netop for at snakke om Rigsrevisionens rapport. Hvad skete der?

Jeg var rigtig glad for at få lov til at forklare PLO's holdning til de punkter, som Rigsrevisionen trækker frem i sin rapport. Vi var jo ikke formelt med i processen, da den blev lavet. Vi kom gennem rigtig mange punkter. Bl.a. gjorde jeg meget ud af at fortælle om vores indsats i de paritetiske udvalg. Det passer simpelt hen ikke, når f.eks. regionerne påstår, at vi ikke yder en indsats eller ligefrem blokerer for f.eks. tiltag til at sikre lægedækningen.