Fælles udspil fra PLO og Diabetesforeningen for bedre omsorg og behandling for diabetespatienterne. Begge ser almen praksis som ”nøglespiller” under den ventede diabetesepidemi. PLO bebuder øget samarbejde med patientforeninger.
De praktiserende lægers organisation PLO og Diabetesforeningen vil sammen gøre en indsats for at sikre bedre omsorg og behandling for diabetespatienterne – især de svageste og mest skrøbelige.
Det sker i form at et fælles udspil om at styrke almen praksis, så primærsektoren er rustet til at møde en forventet dramatisk stigning i antallet af diabetespatienter.
Udspillet kommer på baggrund af, at Folketinget i efteråret afsatte 65 mio. kr. til en ny national handlingsplan på diabetesområdet, Diabetesplan 2. Planen skal blandt andet være med til at sikre en bedre koordinering på tværs af sundhedsvæsenet.
”Udspillet handler om, hvordan vi – i den ideelle verden, hvor almen praksis er blevet udbygget – kunne være mere opsøgende over for de grupper”, siger praktiserende læge Birgitte Ries Møller, der er medlem af PLO’s bestyrelse.
”Diabetes og de sygdomme, der følger med, hvis man ikke er velbehandlet, har store konsekvenser for den enkelte og er meget dyrt for samfundet. Desværre rammer diabetes meget skævt, så de svageste borgere er dem med de fleste komplikationer”, siger Birgitte Ries Møller.
"Vores grundtanke er at mindske uligheden ved en mere håndholdt indsats. Men vi kunne også sikre overgange for en patientgruppe, som meget let tabes ved overgangen, f.eks. når jeg henviser dem til sygehuset, og de ikke møder frem”.
- Hvordan vil udspillet sikre det?
”Vi foreslår at indføre en overdragelseskonsultation i almen praksis – at man meget tidligt får en behandlingsplan med fra sygehuset og hurtigt får en tid hos egen læge, hvor man gennemgår behandlingsplanen”, siger Birgitte Ries Møller.
For nylig havde Birgitte Ries Møller en patient, som er et eksempel på det, der kan gå galt. Patienten var en svært overvægtig mand, som blev henvist til gastrisk bypass-operation.
”Ved et tilfælde fandt man ved forundersøgelsen en cancer. Hans diabetes blev dårligere reguleret, og jeg henviste ham til diabetesafsnittet, men han mødte aldrig frem”, fortæller Birgitte Ries Møller.
”På sygehuset følte han hele tiden, at han var til forskellige læger og mødte ikke frem på diabetesafdelingen. Hans pc virkede ikke, så han fik ikke e-boks indkaldelserne. Derfor blev han hverken set hos mig eller på sygehuset for sin diabetes”, fortæller hun.
”Disse skrøbelige patienter bør have et mere håndholdt set-up, så vi ikke taber dem i overgangene. Det samme sker også ofte ved overgange fra sygehuset og tilbage i almen praksis”.
Grundlæggende peger Diabetesforeningen og PLO på, at der skal være mere tid til den enkelte diabetespatient, så kvaliteten bliver højere, og at der derfor er behov for flere ressourcer til almen praksis.
Ifølge det fælles udspil skal indsatsen for patienter og pårørende løftes på en række konkrete områder:
• Egen læge kender den enkelte diabetespatient og familie, og er derfor den nærmeste til at stå for en samlet indsats, som også omfatter det psykosociale. Det kræver tid, som lægen skal have.
• Der skal indføres såkaldte overdragelseskonsultationer, så hospital, almen praksis og kommune samarbejder bedre. Det skaber sammenhæng for patienten.
• Der skal prioriteres ressourcer til, at almen praksis kan varetage en bedre opsporing og en mere opsøgende indsats over for sårbare patienter. Det skal sammen med en datadrevet kvalitetsudvikling sikre, at almen praksis gør mere for dem, som har størst behov.
Men de praktiserende læger ønsker også bedre adgang til specialistrådgivning på sygehusene. Et ønske, som bakkes op af Diabetesforeningen.
”Det er jo ikke altid nødvendigt at flytte patienten til sygehuset. Nogle gange kan god speciallægerådgivning være nok – på korrespondanceplan, i telefonen eller i en videokonsultation, hvor specialisten er med. Det skal ikke nødvendigvis være patienten, der flytter sig”.
Type 2-diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i Danmark, og det lægger et stigende pres på en almen praksis, som i forvejen er klemt på ressourcerne. Og diabetes-problemet bliver ikke mindre, påpeger Birgitte Ries Møller.
Direktør i Diabetesforeningen Henrik Nedergaard kalder den praktiserende læge ”en nøglespiller” i forhold til diabetikerne og deres pårørende.
”Hvis vi ser på hele sundhedsvæsenet og med respekt for alle dets kompetencer, så opfatter jeg de praktiserende læger som den vigtigste samarbejdspartner for Diabetesforeningen og for type 2-diabetespatienter i det hele taget”, siger han.
Han peger på, at almen praksis står over for ”en diabetes-epidemi”, og der bliver brug for i højere grad tidligt at kunne opspore i de mange nye patienter. ”Og for at kunne gøre det, er der behov for en forstærkning af praksissektoren”, siger Henrik Nedergaard.
Dertil kommer ifølge Diabetesforeningens direktør, at nogle patienter har ”større udfordringer og har det vanskeligere end andre”. De er mere tidkrævende, og dermed kommer den praktiserende læge under yderligere pres. Der skal også ses på patientuddannelse, bedre sammenhæng og så videre. Men for os er den praktiserende læge det altafgørende”, siger Henrik Nedergaard.
”Man skal se på, om der er tilstrækkeligt med praktiserende læger og på, om der er andre, der kan hjælpe de praktiserende læger – f.eks. sygeplejersker og andre med sundhedsfaglige kompetencer”.
”Der er selvfølgelig grænser for, hvor hurtigt, man kan uddanne flere praktiserende læger – og hvor mange. Men jeg fornemmer, at der er større politisk anerkendelse af at man er nødt til at gøre noget i forhold til at afsætte flere ressourcer til almen praksis herunder også til en datadrevet kvalitetsudvikling”, siger han.
Selv om Diabetesforeningen lige som andre store patientforeninger er en magtfuld lobby-organisation, frygter Birgitte Ries Møller ikke at blive spændt for en vogn – eller at udspillet kan tage ressourcer fra andre patientgrupper:
”Mange gange har patientforeninger også vist vejen frem, så det er kommet alle andre patienter til gode. Dette udspil laver vi sammen med Diabetesforeningen, men i starten af året havde vi et fælles udspil med Kræftens Bekæmpelse, og vi taler også med andre organisationer om øget samarbejde”, siger Birgitte Ries Møller.
Hun holder døren åben for endnu flere fælles udspil med patientforeninger: ”PLO vil gerne i dialog med forskellige aktører i sundhedsvæsenet også patientforeninger. Vores mål er at gøre sundhedsvæsenet bedre. Og det vil vi gerne gøre også sammen med patientforeningerne”.
Og påvirkningen går begge veje, påpeger hun:
”Patientforeningerne har ikke været så vant til at tale med PLO, og vi har oplevet en stor lydhørhed. Der er rigtig mange fælles berøringspunkter”, siger Birgitte Ries Møller.
”Sundhedsvæsenet får så store udfordringer. Alle er nødt til at bidrage, og vi er er nødt til også at bruge patientforeningerne. Udfordringerne kan ikke løses alene af det offentlige system”.
”Det bliver ikke det sidste udspil, vi kommer med. Vi vil være mere proaktive og udviklende og komme med indspil til, hvordan vi kan gøre vores sundhedsvæsen bedre for patienterne”, siger Birgitte Ries Møller.
