Skip to main content

PLO-overenskomst – hvad nu?

FOLKEMØDET - Hvorfor kan PLO og RLTN ikke nå til enighed? Det var omdrejningspunktet til den første debat i PLO’s telt til Folkemødet. Selvom debatten lagde op til at være fremadpegende, gjorde Anders Kühnau det klart, at han ikke kan forstå PLO’s stædighed.

Til en fremadpegende debat om de praktiserende lægers overenskomst, følte formand for RLTN, Anders Kühnau sig nødt til at påpege, at han har oplevet PLO som stædige under forhandlingerne. Foto: Kristine Buske Nielsen.
Til en fremadpegende debat om de praktiserende lægers overenskomst, følte formand for RLTN, Anders Kühnau sig nødt til at påpege, at han har oplevet PLO som stædige under forhandlingerne. Foto: Kristine Buske Nielsen.

Kristine Buske Nielsen, krn@dadl.dk

15. jun. 2017
5 min.

Hvorfor kan PLO og Danske Regioner ikke blive enige om en overenskomst for almen praksis? Det var hovedspørgsmålet til PLO’s første debat til årets Folkemøde, der sigtede mod at pege fremad, efter at forhandlingerne i foråret brød sammen, da 124 millioner kroner skilte de to parter ad. Formand for PLO Christian Freitag, havde to bud på årsager til uenighederne.

”Vi er enige om mange ting. Men vi skal erkende, at når vi tager fat i så mange områder på én gang, fordi vi begge har ambitioner om at lave noget om i stedet for at fortsætte med overlevelsesaftaler, er det vigtigt både for os i PLO og for RLTN, at vi har vores bagland med i de store ændringer. Så det er ikke bare noget, Anders (formand for RLTN Anders Kühnau red.) og jeg hurtigt kan beslutte i et forhandlingslokale”, sagde Christian Freitag.

”Den anden årsag er, at når man starter langt fra hinanden både i indhold og økonomi og bevæger sig tættere på hinanden, som vi har gjort, så bliver de sidste skridt de sværeste. RLTN oplever formentlig, at de nu har givet sig alt, hvad de kunne. Og vi sidder på den anden side og tænker det samme. Det er derfor, at der ikke har været synlig fremgang den sidste måned”, sagde Christian Freitag og påpegede, at de 124 millioner blandt andet handler om, hvor mange ansatte der er behov for i almen praksis, og ikke om lønforhandlinger.

Formand for Regionernes Lønnings og Takstnævn (RLTN), Anders Kühnau var enig i Freitags forklaringer på, hvorfor de to parter endnu ikke har landet en aftale. Men han gjorde det også klart, at han har oplevet PLO som stædige i de sidste forhandlinger.

”Vi har allerede sagt til PLO, at de ekstra patienter der kommer, er med i aftalen, at pris- og lønudvikling er med, at der er penge til de nye opgaver, og vi har givet et samlet løft på 12 procent. Det er et rigtig godt tilbud, og jeg fatter ikke, at PLO ikke siger jatak. Så kunne man godt sige, at vi bare kunne give 124 millioner ekstra. Men jeg har aldrig været med til et forløb på den her måde, hvor vi synes, at vi har flyttet os gang på gang, og nu har vi simpelthen ikke flere penge at tilbyde. Og så siger PLO, at de lige vil have lidt mere. Hvis vi gør det ved alle overenskomstforhandlinger, så vælter den offentlige økonomi”, sagde Anders Kühnau.

Hvad så nu?

En ny overenskomst i almen praksis vil få betydning for hele sundhedsvæsnet – også patienterne. Derfor deltog Leif Vestergaard, administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse også i debatten. Han er positiv over, at den aftale, der ligger på tegnebrættet lige nu, sigter mod at få de praktiserende læger og hospitalerne til at arbejde bedre sammen både inden og efter indlæggelse af patienterne. Han pegede også på det, at kronikere og multisyge er tænkt mere ind i de praktiserende lægers arbejde, som en gunstig del af overenskomsten. Men han kom også med en løftet pegefinger til de modstridende parter.

”Der ligger en drømmeaftale på bordet. En drømmeaftale, hvor alle har bevæget sig rigtig meget. I er nødt til at give hinanden opbakning til at give jer. Det nytter ikke at stå fast på, at det I har lagt frem, er det ultimative krav. Så spiller I højt spil med en aftale, der har stor betydning i sundhedsvæsnet. Så praktiserende læger og regioner, bak nu op om at få en aftale på plads. For sådan som det lyder nu, så er det en god aftale for patienterne”, opfordrede Leif Vestergaard.

Sundhedsøkonom Kim Rose var også med til at diskutere, om et øget basishonorar ville være en god løsning på økonomifordelingen. Alle tre parter var enige om, at mere basisbetaling, hvor læger ikke får betaling efter antallet af patienter, men efter hvor behandlingskomplekse patienterne er, vil være en god løsning. Selvom Freitag mente, at et basishonorar ikke kan stå alene, da det kan gå ud over patienttilgængeligheden.

Debattens afsluttende spørgsmål blev ”hvad så nu?”. Men selvom begge parter sigtede at pege fremad, blev det aldrig klart, hvor langt der er til en aftale.

”Vi har sagt både indadtil til de praktiserende læger og udadtil, at med den aftale, der ligger på bordet nu, og med de småjusteringer, der skal til i den sidste del af forhandlingerne, så sætter vi alt ind for at få aftalen igennem. Vi ved godt, at mange af vores kollegaer har oplevet en usikkerhed ved, at vi endnu ikke har fået sat de underskrifter. Så vi bliver ved, til vi får en aftale i hus”, sagde Christian Freitag, inden Anders Kühnau fik debattens sidste ord.

”Jeg havde ikke brugt otte måneder og alt den tid, hvis jeg ikke troede, at vi kunne lave en bedre aftale, end den vi har i dag. Men vi er i 11. time. Vi kan ikke bare blive ved og ved og ved. Så vi skal bruge den mulighed vi har nu, hvor vi har en enestående enighed omkring, at der skal være en vækst i almen praksis. Der er vækst og udvikling og masser af perspektiver. Nu skal vi ind og have den aftale lukket, og jeg tror faktisk, at vi relativt hurtigt vil kunne få det gjort. Men det er vigtigt, at vi begge føler en opbakning fra vores bagland til at kunne sætte underskriften på papiret”, sagde Anders Kühnau.

Læs også: PLO og Danske Regioner afbryder forhandlinger