Skip to main content

Podcast: Hvorfor arbejder der almenmedicinere på et hospital?

Trods mangel på praktiserende læger, arbejder hundredvis af speciallæger i almen medicin alligevel på danske hospitaler. Mød tre af dem i Ugeskriftes Podcast.
 Lamia Hviid, Jens Rasmussen og Mette Dam Olesen er speciallæger i almen medicin og ansat på akutklinikken på Amager Hospital. Foto: Anders Heissel
Lamia Hviid, Jens Rasmussen og Mette Dam Olesen er speciallæger i almen medicin og ansat på akutklinikken på Amager Hospital. Foto: Anders Heissel

Anders Heissel, ah@dadl.dk

9. okt. 2018
1 min.

Selv om der er mangel på praktiserende læger flere steder i landet, arbejder knap 800 speciallæger i almen medicin ifølge de seneste tal fra PLO uden for almen praksis på bl.a. hospitalerne.

Tre af dem hedder Jens Rasmussen, Mette Dam Olesen og Lamia Hviid og er ansat på akutklinikken på Amager Hospital, og ifølge PLO kunne den aktuelle mangel på praktiserende læger faktisk fjernes med et trylleslag, hvis Jens Rasmussen og alle andre speciallæger i almen medicin droppede hospitalsarbejdet og i stedet blev praktiserende læger.

Men i Ugeskriftets Podcast forklarer de tre læger, hvorfor det giver rigtig god mening, at de arbejder på netop et hospital og ikke som praktiserende læger.

»Uddannelsen er ikke lavet til, at vi skal være på hospitalet. Og ja, vi mangler ude i primærsektoren, men måske skal man se lidt mere nuanceret på det«, siger Jens Rasmussen, specialeansvarlig overlæge på akutklinikken på Amager Hospital til Ugeskriftets Podcast.

Faktaboks

Fakta