Selvom mandlige læger tager mere barsel end tidligere, er det fortsat kvinderne, som tager hovedparten. Tre yngre læger diskuterer, hvad der skal til, før mænd tager endnu mere barsel.
Mandlige læger tog mere barsel i 2018, end de gjorde i 2014. Men selvom de mandlige læger er kommet bedre med, er det stadig kvinderne, der tager størstedelen.
Med udgangspunkt i egne erfaringer som både yngre læger og barslende forældre diskuterer Anne Roe Rasmussen, Lui Näslund Koch og Asbjørn Hasselager i Ugeskriftets podcast, hvorfor det er så vigtigt, at både mandlige og kvindelige læger tager barsel.
De diskuterer, hvad skal der til, før mandlige læger tager endnu mere barsel. Og de kommer med råd til dem, der ønsker at holde mere barsel, men som kan være tilbageholdende
Anna Roe Rasmussen er reservelæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og har to børn.
”Det at én mand tager mere barsel på en afdeling gør, at andre også føler det mere legitimt at følge trop. Det gør, at mænd og kvinder bliver lige godt eller lige dårligt stillet som yngre læger, at man vurderer dem ligeværdigt, fordi de begge to har været ude fra arbejdsmarkedet lige længe. Man bliver mere ligestillet i forhold til karrieren og uddannelsesforløb.”
”Da jeg var på en kirurgisk afdeling, var det tydeligt, at mange af de yngre kirurger hurtigt opnåede de kompetencer, de skulle, fordi de ikke holdt så meget barsel. Så de kvalificerede sig hurtigere til en hoveuddannelse end deres kvindelige kolleger. Det kan være medvirkende til, at ene mand ikke har lyst til at stikke ud og flage med familieflaget, tag orlov og dermed bliver sat lidt længere tilbage i køen til hoveduddannelse. Det kræver en kulturændring, at nogle sætter det gode eksempel og tør tage barsel.”
Asbjørn Hasselager er reservelæge på BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet. Han har to børn og har et tredje på vej
”Danmark blev overhalet indenom af EU med de to måneders øremærket barsel. To måneder er et fint skridt på vejen, men reelt set mener jeg, at man burde dele det lige. Her kommer der altid et biologisk argument, men hvis man vil være lidt fræk og firkantet kan man sige, at WHO anbefaler amning indtil seks måneder, og det går meget fint for en del børn på flasker også.”
Han mener ikke, at mændene skal være bange for at være længe væk fra lægefaget.
”Det der halve år i vores nuværende arbejdsliv, som måske bliver 40 arbejdsår eller mere, gør det virkelig en forskel? Den tid man har de små børn, er også der, hvor man hænger i med det yderste af neglene, man skal have sin hoveduddannelse, og man skal have den der stilling det rigtige sted. Det hele skal klappe. Et halvt år fra eller til i vores system, er ikke det, der flytter, om jeg kan blive en god kirurg eller ej. Det er lige så vigtigt, at man er i stand til at finde en balance og håndtere familie derhjemme og arbejdslivet. Det er klassisk work/life-balance. Det er noget af det, jeg har taget med mig fra at holde meget barsel. Det er vigtigere for mig med en balance, efter jeg er blevet familiefar. Det er afgørende for mig, at karrieren skal passe til familielivet. Jeg kommer ikke tilbage fra min barsel og kører 60 timer om ugen, for jeg vil også gerne hjem og hente mine børn.”
Lui Näslund Koch er reservelæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital og har et barn. Han er gift med en læge.
”Det er ikke så velanset, som det burde være, når manden beder om barsel, Og det er ikke så almindeligt. Jeg havde en kollega, da jeg var på neurologisk afdeling, som skulle have længerevarende barsel. Det var der også flere, der rynkede på næsen over, eller synes var mærkeligt. Der bliver set lidt skævt til det, og det er en helt forkert indstilling.”
Læs også:
Vi bør gå forrest i kampen for ligestilling
Læger: Nej tak til tvangsbarsel til mænd
Hør også:
