?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Nyhed / 10. jan 2018
Jan Bonde er klinikchef på Rigshospitalets Intensiv Terapiklinik. Foto: Rigshospitalet

Politiet stopper efterforskning af klinikchef

Nyheder

Styrelsen for Patientsikkerhed mente, at klinikchef Jan Bonde burde have indberettet et meningitisdødsfald som mistænkeligt og meldte ham til politiet. Men politiet dropper nu sagen.

Dato
10. jan 2018
Forfattere
Anders Heissel, ah@dadl.dk
💬 8

Københavns Politi har stoppet efterforskningen i en sag, hvor klinikchef på Rigshospitalet Jan Bonde var på anklagebænken.

I forbindelse med et tragisk dødsfald hos en ung mand med meningitis på Rigshospitalet mente Styrelsen for Patientsikkerhed ellers efterfølgende, at Jan Bonde, klinikchef på Intensiv Terapiklinik 4131 på Rigshospitalet, var ansvarlig for, at dødsfaldet ikke blev indberettet til politiet som »mistænkeligt«. Og meldte ham derefter til politiet i efteråret.

Men i et brev til Jan Bonde skriver advokaturchef ved Københavns Politi, Vibeke Thorkil-Jensen, kort før nytår, at »efterforskningen bliver standset«.

»Jeg har i dag besluttet at standse efterforskningen i sagen mod Dem for mulig overtrædelse af sundhedslovens §179 i relation til manglende indberetning. Baggrunden for min afgørelse er, at der ikke er en rimelig formodning om, at De har begået noget strafbart«, skriver Vibeke Thorkil-Jensen.

Og afgørelsen betyder stor glæde hos Jan Bonde.

»Jeg er glad på egne vegne, for det er ikke sjovt at være meldt til poltiet. Men jeg er mest glad på det overordnede plan, fordi den sanktionerende tilgang, som jeg ser denne politianmeldelse som et udtryk for, efter politiets opfattelse ikke er tilstrækkelig til at fortsætte efterforskningen«, siger Jan Bonde.

Flere sager med unge mænd og meningitis

Sagen er en del af flere eksempler i de senere år i Region Hovedstaden med unge mænd, som har henvendt sig til bl.a regionens akuttelefon 1813 med symptomer på meningokoksygdom, men ikke er blevet diagnosticeret og behandlet i tide og efterfølgende er døde.

I forbindelse med en af sagerne blev en ung mand bragt fra et andet hospital til Rigshospitalet, hvor han havde et meget kort behandlingsforløb. Og her mente Styrelsen for Patientsikkerhed, at hospitalet skulle meldes til politiet, fordi hospitalet »har overtrådt sundhedslovens regler om at indberette et mistænkeligt dødsfald til politiet«, som der står i en gennemgang af sagen i et notat fra Region Hovedstadens Sundhedsudvalg i september 2017.

Og det var altså Jan Bonde, der som chef på den pågældende afdeling, ifølge styrelsen havde ansvaret for, hvordan dødsattesten på patienten var udfyldt.

»Vi skulle have gennemskuet, at der var sket behandlingsfejl på det hospital, som patienten kom fra. Men med det kendskab, vi havde til patienten og hans behandlingsforløb, havde vi ikke mistanke om, at der var sket fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse på det andet hospital. Vores læger skal bruge tiden på at behandle patienterne og ikke på at foretage efterforskning af mulige fejl eller forsømmelser begået på andre hospitaler«, siger Jan Bonde, som er helt enig i de beslutninger, der er foretaget af den læge, der var direkte involveret i patientforløbet på Rigshospitalet.

Jan Bonde vil gerne understrege, at han ikke kan tage stilling til, om der er foregået fejl i behandlingen på det andet hospital – han forholder sig alene til, at afdelingen på Rigshospitalet skulle have indberettet dødsfaldet som mistænkeligt.

Styrelsen kender ikke virkeligheden

Politiets afgørelse om at droppe sagen sætter ifølge Jan Bonde spot på en styrelse, som i forvejen er hårdt kritiseret af flere læger for sin aktivistiske metoder over for læger med flere politianmeldelser og ikke mindst Svendborgsagen, hvor en enkelt læge blev dømt med styrelsens opbakning. Jan Bonde er forundret og meget ærgerlig over den måde, styrelsen har ageret på i denne sag. Og selv om Jan Bonde med egne ord er bister på styrelsen, vil han gerne række hånden frem.

»Jeg vil gerne tale med styrelsen om, hvorfor man mente, at jeg skulle politianmeldes. Efter min mening mangler styrelsen indsigt i, hvordan virkeligheden fungerer på et hospital – i hvert fald den virkelighed jeg er en del af. Derfor vil jeg gerne række hånden frem og tilbyde en dialog om, hvordan vi samlet set kan og skal fastholde alt det gode, lærende og nysgerrige i vores sundhedsvæsen. Drivkraften i vores arbejde som læger er den samme i styrelsen og på hospitalet: sikkerhed og optimal behandling. Vores mål er præcis de samme, så det bør vi kunne få en bedre dialog om«, forklarer Jan Bonde og fortsætter:

»Vi skal som læger under ingen omstændigheder stilles anderledes end andre borgere, hvis vi laver reelle fejl, men styrelsens fokus har skabt stor vrede blandt mange læger, mig selv inklusive. Hvis vi skulle anmelde denne sag til politiet, skulle vi anmelde utroligt mange sager til politiet. Det vil sande hele systemet til, og det vil skade patientsikkerheden. Mine læger skal træffe mange, hurtige og ofte vanskelige beslutninger, som har stor betydning for patienterne, og derfor skal de have rammer, som tillader et skøn. Og et skøn vil nogle gange være forkert, men det skal vi lære af og ikke jagte dem, der måske skulle have skønnet anderledes. Ellers vil ingen læger kunne arbejde«.

  • Mine læger skal træffe mange, hurtige og ofte vanskelige beslutninger, som har stor betydning for patienterne, og derfor skal de have rammer, som tillader et skøn. Og et skøn vil nogle gange være forkert, men det skal vi lære af og ikke jagte dem, der måske skulle have skønnet anderledes.

Jan Bonde, klinikchef på Rigshospitalet

Styrelse: Vi accepterer

I den konkrete politisag mod Jan Bonde kunne Statsadvokaten på baggrund af en klage fra eksempelvis Styrelsen for Patientsikkerhed bestemme, at efterforskningen skulle fortsætte. Men ingen – heller ikke Styrelsen for Patientsikkerhed – har gjort indsigelser inden fristen, så er sagen er definitivt lukket.

Og det respekterer styrelsen, oplyser sektionsleder i Sundhedsjura ved Styrelsen for Patientsikkerhed, Susanne Bjaaland Hertz, i et skriftligt svar til Ugeskrift for Læger.

»Det er anklagemyndigheden ved politiet, der vurderer, om der skal rejses tiltale, og vi respekterer naturligvis anklagemyndighedens vurdering, som er i tråd med vores vurdering, efter at have fået forelagt resultatet af efterforskningen« udtaler Susanne Bjaaland Hertz.

Men hun understreger samtidig, at styrelsen fortsat vil anmelde læger i lignende sager, hvis styrelsen mener, at et uventet dødsfald er sket som følge af fejl.

»I henhold til sundhedslovens § 179 er det lovpligtigt at indberette uventede dødsfald, der kan være sket som følge af fejl og forsømmelser, til politiet. Sådanne indberetninger gør det blandt andet muligt for politiet nærmere at efterforske et uventet dødsfald. Efterforskningen er vigtig af hensyn til både patientens og sundhedspersonens retssikkerhed. Hvis styrelsen finder, at der er begrundet mistanke om, at indberetning skulle være foretaget i en sag, er det styrelsens opgave at gøre politiet opmærksom på dette ved at foretage en anmeldelse. Styrelsen følger naturligvis det videre forløb i alle sager, som styrelsen har anmeldt; om der bliver rejst tiltale, besluttet tiltalefrafald, om der falder dom i en sag og hvad dommens resultat er«, oplyser Susanne Bjaaland Hertz i et skriftligt svar.

Det har ikke været muligt at stille opklarende spørgsmål til styrelsen.

Læs også: Styrelse: Derfor politianmelder vi læger

💬 8 Kommentarer

Right side

Nr. 1/2018

Senest kommenteret

Styrelses-direktør skal med på døgnvagt på intensiv
💬
1
Jakob Ørnberg 16. jan 2018 23:38
Protesten fortsætter: Vil have maksimalt antal underskrifter
💬
138
Maria Cecilie Reinau Trads Davidsen 16. jan 2018 15:16
Kritiske læger takker nej til møde: Vi vil have handling
💬
10
Erik Kristensen 16. jan 2018 06:00
Lægemangel boostet af e-boksbesked
💬
1
Thomas Edgar Lauritzen 15. jan 2018 19:24
”Bidt af muskelhunden”
💬
14
Stig Jørgensen 15. jan 2018 18:26