Skip to main content

Praktiserende læger i Region Hovedstaden indlægger flere børn

Børneafdelingerne på Hvidovre og Herlev hospitaler får markant flere børn indlagt i dagtiden end tidligere år. Ingen ved hvorfor.

Kilde: Hvidovre Hospital.
Kilde: Hvidovre Hospital.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

14. maj 2014
4 min.

Børneafdelingen på Hvidovre Hospital er den afdeling i Region Hovedstaden, der modtager flest akut indlagte børn. Siden 1. januar i år har afdelingen modtaget betragteligt flere end i den tilsvarende periode de to foregående år. Også mellem 8 og 17.

Derfor er det ikke muligt direkte at henføre stigningen til, at den sygeplejerskebetjente 1813-akuttelefon indlægger flere end den tidligere lægevagt gjorde.

”Vi har kigget på det og set, hvornår på døgnet og hvilke ugedage kommer det. Og det er på hverdage i dagtiden og i weekenden om aftenen. Stigningen er nogenlunde den samme i vagtperioden som i dagtiden. Så stigningen skyldes et øget antal indlæggelser fra de praktiserende læger plus et øget antal indlæggelser i vagtperioden, som jo kommer fra 1813”, sagde ledende overlæge på Hvidovres børneafdeling Klaus Børch til Ugeskrift for Læger for nylig.

Læs også: Antallet af indlæggelser på Region Hovedstadens børneafdelinger stiger voldsomt

Sådan er det også på Herlev Hospitals børneafdeling.

”Der er ingen tvivl om, at der er et øget indtag af børn, også i dagtiden. Det er klart størst om aftenen og i weekenden, altså i vagttiden, men der kommer også flere i dagtid”, siger ledende overlæge på børneafdelingen Eva Mosfeldt.

”Der er ikke noget holdepunkt for at sige, at det er fordi, der bliver flere børn henvist, men med den nye ordning kommer de nu på børnemodtagelserne og ikke som tidligere i lægevagten”, siger hun.

Eva Mosfeldt gør dog opmærksom på, at billedet af det stigende antal indlæggelser i børnemodtagelserne kan fortegnes af, at børnene registreres forskelligt alt efter, hvilken tid på dagen, de kommer. Børn, der kommer udenfor den nye børnelægevagts åbningstider, registreres som ”indlæggelser”, selv om de blot bliver tilset, og hospitalet arbejder nu med at gøre det muligt at registrere børnene ensartet.

”Vi er i det hele taget i gang med at analysere det. Men det forklarer ikke, hvorfor de kommer i dagtid. Det er mystisk, at de bliver henvist til os i dagtiden, og ikke går til de praktiserende læger”, siger hun.

Rigshospitalet har relativt få indlæggelser – selv om der bliver flere – og rigtig mange vedrører højtspecialiserede behandlinger, så det er svært at sige noget generelt om indlæggelsesmønstre.

Og på Nordsjællands Hospital siger vicedirektør Leif Panduro, at der er en forskel i antallet af børneindlæggelser i dagtid i forhold til før.

”Vi kan godt se en lille stigning, men den er så lille, at det kan være tilfældigt. Muligvis er der en lille stigning, muligvis ikke. Vi holder øje med tallene løbende, men det er ikke bekymrende lige i øjeblikket”, siger han.

Hvorfor?

Men den mærkbare stigning på Herlev og Hvidovre – hvad skyldes den?

Jonas Meile, hospitalspraksiskonsulent ved Hvidovre Hospital kan kun gætte:

”Om eftermiddagen kan det være, at tallet er steget, fordi de praktiserende læger har flere kontakter fra børnefamilierne i timerne lige før lukketid klokken 16 end før 1. januar. Patienterne og måske også lægen er mere utrygge ved det nye 1813 system. Det kan betyde noget”.

”Om morgenen oplever jeg også flere kontakter fra forældre med syge børn, efter de er blevet afvist på 1813”, siger Jonas Meile.

Det samme er praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen inde på.

”Min oplevelse efter den 1. januar er, at jeg har flere forældre med rigtigt syge børn i telefonen, som er blevet bedt om at se tiden an af 1813”, siger han.

”Det kan skyldes, at sygeplejersker giver andre råd end læger, eller at de læger der sidder ved telefonen, måske er andre læger end de, der sad der tidligere (i den gamle lægevagt, red.). Det kan også skyldes, at flere forældre ikke orker ventetiden i 1813 og derfor trækker den, til jeg åbner, selv om deres børn er syge. Mange af disse børn var tidligere blevet set i lægevagten og er derfor nu mere syge, og risikoen for at de skal indlægges, er derfor større”, siger han.

Endelig peger Thomas Birk Kristiansen på, at det muligvis er 1813, som fortæller forældrene, at der er lang ventetid på børneafdelingen om natten, og at forældrene derfor først dukker op om morgenen eller op ad formiddagen.

Samme tanke har praktiserende læge Flemming Skovsgaard:

”En forklaring kan være, at børnene enten ikke er blevet set (af en læge, red.) i 1813-systemet eller ikke har henvendt sig til 1813, måske på grund af ventetider, og så møder op om dagen hos os, hvor børnene er blevet så syge, at det kræver indlæggelse”, siger han.

I hans egen praksis har han ikke indtryk af, at der indlægges flere børn end før. Og han afviser bestemt, at der skulle være en slags kampagne blandt hovedstadens praktiserende læge om at overbelaste 1813-systemet med syge børn i protest mod ordningen, der har været kraftigt kritiseret af såvel Praktiserende Lægers Organisation (PLO) som Lægeforeningen.

”Man tager ikke børn som gidsler”, som Flemming Skovsgaard udtrykker det.