Skip to main content

Praktiserende læger og forskere efterlyser data

Efter PLO har afgjort metoden fremover ved aflevering af lov- og aftalepligtige data, er spørgsmålet nu, hvad der skal ske med lægernes egne behov for kvalitetsdata og forskernes grundlag at forske på.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

25. maj 2016
6 min.

Hvad med vores udvikling af kvalitet i vores egne praksis? Og hvad med vores forskning?

De spørgsmål melder sig blandt lægerne i almen praksis, efter af PLO forleden meldte ud, at datafangstmodulet Sentinel droppes, hvad angår aflevering af de lovpligtige og aftaledækkede indrapporteringer til de kliniske kvalitetsdatabaser.

En beslutning, der ikke er entydigt populær i sektoren, der som bekendt er befolket af selvstændige erhvervsdrivende, men som ikke desto mindre kan iværksættes for samtlige praktiserende lægers vedkommende via PLOs medejerskab af DAK-E – Sentinels hjemsted. DAK-E kan ganske enkelt pålægges ikke at indsamle data fra de praktiserende lægers computere via Sentinel.

Dermed er den debat i realiteten slut. Sentinel er og forbliver droppet i forbindelse med de nationale kliniske databaser.

”Men der udestår to andre ben”, siger PLOs formand Christian Freitag.

”Der er andre forskningsdata end dem, der ligger i de store kliniske databaser. Hvis du f.eks. vil lave et forskningsprojekt om gravide overvægtige og diabetes i almen praksis, så kan du ikke bruge dem. Den slags har ligget i den gamle DAMD-database, men de kommer ikke ind i de nationale kliniske databaser nu”, siger han.

Og det andet ben?

”Det er vores eget kvalitetsarbejde. Hvordan får vi genskabt vores kvalitetsrapporter, så vi kan måle os op mod os selv”.

Hvad kommer der så til at ske med de to ben?

”Det skal vi nu mødes med DAK-E, systemhusene og RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn – den anden medejer af DAK-E, red.) for at finde ud af. Hvad angår forskningsdata, så er humlen bl.a. samtykkereglerne. Dem har vi måske ikke brugt så meget tid på, som vi måske skulle”.

Er der nogen fremtid for Sentinel, hvad angår de her to ben?

”Det er svært at sige. Jeg ved det simpelt hen ikke”.

Hvis I dropper Sentinelt helt, er de 30 mio. kroner, det har kostet at udvikle, jo spildt?

”Det er jeg meget uenig i. At have it udgifter er en kontinuerlig proces. Vi kommer til at åbne og lukke systemer gennem årene, og jeg køber ikke det argument, at vi skal bruge Sentinel, fordi vi har brugt det i ti år, og fordi det i sin tid kostede så og så mange penge”.

Forskerne savner data

Primærsektorens forsknings- og udviklingsmiljøer var blandt taberne i DAMD-sagen. F.eks. var der flere ph.d. projekter, som ikke kunne gennemføres, eftersom DAMD blev lukket ned og data slettet. Set fra den side af bordet, er PLOs beslutning om at droppe Sentinel til indberetning til de kliniske databaser dårlig. Både for patienterne og for almen praksis' styrke på langt sigt.

”Jeg anerkender, at PLO var nødt til at finde et kompromis, som var det muliges kunst. Men det er en udviklings- og forskningsfjendtlig beslutning”, siger professor, dr. med. Frede Olesen, Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet.

Han beklager adskillelsen mellem de kliniske databaser på den ene side og kvalitet samt forskning på den anden. Og han savner den synergi, der lå i det tidligere set-up med Sentinel og DAMD.

”Der er forskellige tilgange, men det er jo grundlæggende de samme data”, som han siger.

”Og fra en økonomisk betragtning er det fuldstændig hul i hovedet, at vi ikke udnytter den platform, vi har. Nu bliver de primære databehandlere dem, der sidder i styrelser, ministerier og Statens Serum Institut (SSI). Erfaringen har vist, at det er forbundet med betydeligt besvær og forsinkelse at få adgang til data for forskermiljøerne i almen praksis den vej”, siger han.

”Jeg nærer en betydelig frygt for, at der sker en skævvridning i balancen i forskningen. Og vi vil se flere fejlfortolkninger af data, fordi det nu ofte bliver ikke almenmedicinsk fagkyndige, der primært analyserer og behandler data”.

Men selv om Sentinel nu er droppet for de kliniske databasers vedkommende, mener Frede Olesen, at programmet godt kan have en fremtid.

”Hvis man kunne genopfinde Sentinel og DAMD i anvendelig form, så kunne der igen brede sig optimisme og tro på, at alle i vore besluttende organer ville det, der på langt sigt er bedst for faget, for PLO og for patienterne", siger han.

Hvad skulle der til?

”Hvis PLOs og DSAMs ledelser ville gå klart ud og markere, at vi vil udvikle faget via forskning, udvikling og arbejde med kvalitetsarbejde, så kunne vi redde Sentinel på et ordentligt niveau. Men lige nu er der så mange kortsigtede, vredeudløste reaktioner i store dele af vore besluttende organer, at det er vanskeligt for ledelsen at lægge en konstruktiv linje til fordel for alle parter".

DSAM: Fortroligheden skal bevares

PLO afventer som ovenfor nævnt forhandlinger med de øvrige parter. Og holdningen i DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) er præget af visse forbehold.

”Sentinels fremtid afhænger af, om det lever op til PLOs dataprincipper. Det vil afhænge af, om programmet kan tilpasses de forskellige formål, som nu er tilbage, efter af PLOs bestyrelse har besluttet, at data skal tilgå de kliniske databaser direkte fra lægens journal”, siger DSAMs formand Anders Beich.

Han hæfter sig især ved, om data kan henføres til den enkelte patient. Og her er Anders Beichs overordnede prioritet at sikre fortroligheden mellem læge og patient. Det burde heller ikke stå i vejen for hverken kvalitetsudvikling eller forskning, mener han.

”I kvalitetsarbejdet med datafangst vil det ikke være nødvendigt at samle oplysninger, som er personidentificerbare, som det er med data til de kliniske databaser. Og vi behøver ikke levere personidentificerbare data for at kunne lave kvalitetsarbejde eller en del forskning for den sags skyld”, siger han.

Skal man f.eks. finde de dårligst regulerede diabetespatienter, skal man vel kunne identificere, hvem det er?

”Ja, men den type oversigter kan du lave ved hjælp af en algoritme i dit eget dataprogram. Data behøver ikke komme ud af huset”.

Hvad så, hvis en praksis gerne vil sammenligne sig med andre?

”Her skal DAK-E jo ind over. Vi skal jo fortsat have en kvalitetsenhed, som kan være udvikler og tovholder i forhold til det egentlige formål med DAK-E: kvalitetsudvikling. DAK-E skal sammen med systemhusene aftale, hvordan vi får indikatorrapporter i fremtiden og de tekniske løsninger i forhold til benchmarking, som det vist hedder på nudansk".

Forskermiljøet er ret begejstret for Sentinel og DAMD?

”Jeg kan godt forstå begejstringen for flere data og relativt fri adgang til DAMD. Det var da også for godt til at være lovligt. Vi har desværre også set, at der i samme periode kom en slags afstand mellem forskningsmiljøerne og den kliniske verden ud af dataophobningen i DAMD. Den er måske affødt af, at det blev for nemt at få adgang til data. Der var ikke samme behov for kontakt mellem fuldblodsklinikere og fuldblodsforskere. Den afstand skal bringes ned igen; forskningsenhederne skal være fagets, og klinikerne skal være med på, at når der forskes, så er det klinisk revelant. Det er faktisk for at udvikle vores fag".

Men forskerne skal vel også tilgodeses?

”Det skal de bestemt og allerbedst i tæt dialog med de, der sidder til daglig og har behov for at føle, at fortroligheden mellem lægen og patienten bliver opretholdt og sikret. Ellers får vi ikke de oplysninger ud af patienterne, som vi skal bruge til behandling her og nu. Og behandling er vores primære opgave”.

Læs også: PLO dropper Sentinel til dataindberetning

Læs også: PLO: Dataprincipper vedtaget

Læs også: Patientdata hos lægerne er indsamlet ulovligt og bliver nu slettet