Skip to main content

Praktiserende læger spørger for lidt til den psykiske sundhed

Almen praksis glemmer alt for ofte den psykiske sundhed, mener Psykiatrifonden på baggrund af ny undersøgelse. Vi spørger, når det er relevant, siger PLO-formand.

(Foto: /colourbox.com)

Anders Heissel, ah@dadl.dk

9. dec. 2014
2 min.

Mere end halvdelen af danskerne har aldrig oplevet, at deres praktiserende læge af sig selv har spurgt ind til deres psykiske helbred og trivsel.

Det viser en ny undersøgelse blandt 3000 danskere, som er lavet af analysefirmaet Corcom for Psykiatrifonden.

Derfor mener Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden, at det er et stort problem, at praktiserende læger ikke er nok opmærksomme på patienternes psykiske sundhed.

”Hvis vi spotter psykiske sygdomme tidligt og sætte ind med behandling i tide, så kan vi sikre mildere og kortere sygdomsforløb. Men det kræver, at den praktiserende læge langt oftere spørger ind til psyken – også når patienten ikke selv nævner psykisk mistrivsel. Ofte kommer psykisk sygdom, eksempelvis depression, nemlig til udtryk ved fysiske symptomer, som gør, at patienten ikke selv har mistanke om psykisk sygdom. Og så er det helt generelt sværere for de fleste mennesker at tale om psykisk mistrivsel end om fysiske symptomer” siger Anne Lindhardt i en pressemeddelelse.

Hun henviser til, at omkring halvdelen af alle med depression klager over hovedpine, brystsmerter, nakke-rygsmerter og mavesmerter, og desuden har undersøgelser vist, at kun 10-15 pct. af de smerter og andre fysiske symptomer som patienter henvender sig med i almen praksis har en påviselig fysisk forklaring.

Hvis vi spotter psykiske sygdomme tidligt og sætte ind med behandling i tide, så kan vi sikre mildere og kortere sygdomsforløb. Men det kræver, at den praktiserende læge langt oftere spørger ind til psyken. Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden

Større problem med mænd

Især peger hun på, at færre mænd end kvinder bliver konfronteret med spørgsmål om deres psykiske sundhed.

”Mænd er sjældent selv opsøgende, når der gælder psykiske problemer og sygdom. Derfor er der meget ikke-diagnosticeret depression blandt mænd,” siger hun og opfordrer lægerne have en skærpet og langt mere systematisk opmærksomhed på patienternes – og særligt de mandlige patienters - psykiske helbred i almen praksis.

Formand for PLO, Bruno Melgaard Jensen, ikke har noget fast spørgeskema som udgangspunktet for en samtale med patienten.

»Vi vurderer i den enkelte situation, hvordan vi bedst kan hjælpe patienten. Heri indgår også spørgsmål til det psykiske velbefindende, når det vurderes at være relevant. Og hvis vi skulle igennem en lang række af generelle spørgsmål, som skulle stilles til alle, vil det kræve en væsentlig forøgelse af antallet af læger i almen praksis for at det ville være muligt,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.