Privathospitaler: nu også for børn

STOCKHOLM

»Snip«, sagde det, da det blå-gule bånd blev klippet over, og så var Skandinaviens første private børnehospital åbnet i den svenske hovedstad.

Barnsjukhuset Martina, som det hedder, henvender sig til børn - og deres forældre - op til 16 år. Det lejer sig ind på et eksisterende hospital - Sophiahemmet, som også er privat - for øvrigt i en villa, der var filminstruktør Ingmar Bergmans barndomshjem.

Det nye børnehospital har sine egne læger og andet sundhedspersonale ansat, og dertil kommer læger, typisk kirurger, fra andre hospitaler, som tilknyttes ad hoc.

Et totalhospital er der ganske vist ikke tale om, selv om sygehuset har akutfunktion - dog ikke om natten. Voldsomme, akutte ting såsom trafikulykker vil det f.eks. ikke kunne tage sig af. Her må patienterne ty til Stockholms akutmodtagelser for børn på de store sygehuse. Heller ikke rigtigt alvorlige sygdomme som f.eks. kræft hører hjemme her.

I stedet skal det nye børnesygehus tage sig af lette akutskader samt gængse børnelidelser såsom astma og allergi. Der vil også blive mulighed for planlagt kirurgi - f.eks. brokoperationer.

Altså de »lette« ting, der nok kan tynge forældrene - og børnene selv - og som fylder, fylder og atter fylder i lægernes venteværelser og på skadestuerne. Hospitalets folk kalder selv funktion for en »letakutmodtagelse«.

Ideen om et privat børnehospital kom fra Martina Ullman, som selv er sygeplejerske.

»Jeg så børn hele tiden, som blev nødt til at vente rigtigt længe på simple ting. Der var så mange på akutmodtagelserne, at f.eks. de kronisk syge børn ikke fik behandling - de blev nødt til at vente«, siger hun om sit arbejdsliv i den offentlige sektor.

Kunne man lægge de lettere ting ud i den private sektor, kunne man altså forkorte køerne og skabe plads til de sygeste, mente hun. Via hendes forældres netværk i den svenske erhvervs- og industriverden blev en model efterhånden skabt, som nu har resulteret i det børnehospital, der bærer hendes navn.

Forsikringsbaseret

Modellen er baseret på særlige forsikringer for børnesygdom, som forsikringsselskabet Skandia i Sverige var først med at udbyde. En forsikring med let akutdækning koster ca. 3.700 sek - næsten 3.100 kr om året - altså omkring 260 kroner om måneden. En ordning uden akuthjælp men blot med adgang til konsultationer hos hospitalets specialister og sygeplejersker koster ca. 1.700 sek eller lidt over 1.400 kr om året.

Man kan selvfølgelig også komme som egenbetaler, men hospitalet satser tydeligvis på forsikringskunder.

Sygehuset regner med omkring 20.000 patienter alene på akutmodtagelsen om året og regner med at nå økonomisk break-even inden for 3-4 år. Men allerede nu er ledelsen begyndt at tænke på at åbne andre steder.

»I 2009 går vi ind i Göteborg og i Øresundsområdet, altså Malmö eller København«, siger hospitalets direktør, Peter Wasmuth.

»Det kommer jeg til at arbejde rigtigt meget med. Vi mener, at der er et kundegrundlag. Men hvordan griber vi det an? Vi snakker med partnere på begge sider [af Øresund, red.]«, siger han.

Omkring et bord

Sygehuset får fra starten seks fastansatte børnelæger - bl.a. cheflæge Peter Gottfarb, som hidtil har været på Karolinska Universitetssjukhuset, Huddinge. Efter tre årtier om ansat i det offentlige ser han det private alternativ til den svenske hovedstads overfyldte akutmodtagelser og børneafdelinger som noget nyt og spændende.

»Det er nytænkende. Vi har en god behandling i Sverige, men det er svært at komme til. Der er lange ventetider, og behovet for specialistbehandling vokser vældigt stærkt. Folk vil ikke vente i 2-3 måneder«, siger han.

Det tiltrækker ham også at arbejde med kortere kommandoveje.

»Dette her er i lille skala. Det er en lille virksomhed. I Landstinget [modsvarer ca. regionerne i Danmark, red.] var der vældigt langt fra ide til beslutning. Her træffer vi beslutninger ved at sætte os omkring et bord«, siger han.

Overklassens børn

Det nye børnesygehus er blevet ganske meget omtalt i svenske medier, og modtagelsen har været blandet. Til tider endog særdeles kritisk. Det er primært selve merudgiften og frygten for social skævvridning, der er klagepunkter.

I avisen Dagens Nyheter kritiserer f.eks. den regionale politiker Birgitta Rydberg fra Folkpartiet, som er med i Sveriges midt-højre regering, hospitalet for at repræsentere unødvendige udgifter for borgerne.

»Stockholmerne skal ikke behøve betale to gange for sundhed, først via Landstingsskatten [en regional skat, red.] og så siden via en privat forsikring«, siger hun.

Og fra den anden side i det politiske spektrum siger hendes kollega Dag Larsson fra socialdemokraterne til samme avis:

»Det slår solidariteten mellem medborgerne i stykker«.

Der er ligefrem etableret en gruppe på det sociale netværk Facebook med titlen »Stoppa överklassbarnvården« (Stop for børnesundhed til overklassen). Den havde ved udgangen af september tiltrukket lige under 2.700 medlemmer.

Spørgsmål om prioritering

Men den slags klassetænkning accepterer folkene på Barnsjukhuset Martina ikke bare sådan uden videre.

»Praktisk taget alle kan tegne en sådan forsikring for deres barn. Det er et prioriteringsspørgsmål. Måske skal man lade være med at spille lotto, spise chips, drikke Coca Cola, ryge eller tage to ferierejser hvert år«, siger Henrik Ehrén, der er en af de specialister i børnekirurgi, som bliver tilknyttet ad hoc. Til daglig arbejder han på Astrid Lindgren børnehospitalet - en del af Karolinska Universitetssjukhuset - og det vil han blive ved med.

»Jeg kommer ikke til at lave de samme ting her. På Astrid Lindgren må vi tage hånd om de rigtigt syge, og de andre bliver aldrig prioriterede. Jeg glæder mig også til at få en mere personlig relation til patienten - det har vi ikke tid til på Karolinska - og det bliver tilfredsstillende at kunne følge hele forløbet«, siger han.

Men helt ukontroversielt er hans kommende »dobbeltliv« ikke.

»De synes ikke om det«, siger han om sine offentlige arbejdsgivere.

»Men det drejer sig ikke om de samme patienter. Og mange læger har jo allerede nu privat modtagning. Jeg bruger min afspadseringstid på dette her. Om jeg spiller golf eller omgås mine venner eller arbejder på Martina spiller ikke nogen rolle, så længe jeg passer mit arbejde«, siger han.

Rolig start

Børnehospitalet er nu åbnet, og de første patienter er så småt begyndt at indfinde sig. Men ikke i hobetal.

»Folk har ikke nået at købe så forfærdeligt mange forsikringer endnu«, siger cheflæge Peter Gottfarb en uge efter åbningen.

»Vi har haft en 3-4 patienter pr. dag på letakutmodtagelsen. Det har været en rolig start«.

Og i Danmark?N>

I Danmark findes der sundhedsforsikringer, som dækker hele familien - altså også børnene. Det gælder også mange af de forsikringer, der tegnes af firmaer for deres ansatte.

Så det vil ikke være nødvendigt for forsikringsselskaberne at skabe et helt nyt produkt for at kunne understøtte et eventuelt privat behandlingstilbud specifikt for børn i Danmark.

»Vi har f.eks. over 10.000 forsikrede børn«, siger direktør for sundhedsforsikringer hos Skandia i Danmark, Svend Erik Christensen.

Han kunne sagtens forestille sig, at der er kunder nok til at understøtte et dansk børnehospital i privat regi.

»Absolut. Fordelen ville være, at man samlede kompetencen. Vi har ofte situationer, hvor vi må lede lidt efter, hvor vi sender dem hen [forsikrede børn, der bliver syge, red.]«, siger han.

»Jeg tror ikke, at det ville være noget problem at skaffe forsikringskunder - de vil være der. Jeg er sikker på, at forsikringsselskaberne ville anvende det«, siger han.

Men hvorfor vente på, at Barnsjukhuset Martina evt. etablerer en Øresundsfilial, som de har planer om allerede næste år? De nuværende privathospitaler i Danmark kunne måske gå selv?

»Mig bekendt er der ikke noget på vej ... Men jeg tror, at det kommer«, siger administrerende direktør i Danske Privathospitaler, Tina Schmidt Madsen.

»Vi behandler jo allerede børn - og vi har også børnespecialister her. Der kommer flere og flere børn, men de udgør ikke nogen stor gruppe«, siger hun.

Det kan ændre sig. For stadigt flere børn i Danmark bliver omfattet af sundhedsforsikringer.

Forsikringsselskabet Danica meldte f.eks. for nylig, at firmaet på omkring tre år har fået 25.000 kunder, der har tegnet forsikringer omfattende familiens børn.