Pro et contra: Skal vi have et akutspeciale?

Contra

Hvad skulle specialet være svaret på?

Niels Dieter Röck, ledende overlæge ortopædkirurgisk afdeling, OUH

”Jeg mener ikke, at der er behov for et akutspeciale. Sundhedsstyrelsen skriver i akutplanen, at der skal være speciallæger til stede inden for intern medicin, kirurgi, ortopædkirurgi og anæstesi og det kan man bare gå i gang med. Her på OUH er de til stede og det viser sig, at specialerne faktisk godt kan udfylde opgaven og det kan de gøre uden større forberedelse. Så derfor er der ikke umiddelbart behov for et nyt speciale.”

”Hvad skulle specialet være svaret på? Den brede tilgang kan flerheden i kompetencerne – som SST beskriver - imødekomme.”

”Hvis akutmodtagelser oplever, at de ikke bliver respekteret, tror jeg ikke, det har noget med et speciale eller ej at gøre. Det skyldes snarere, at de andre specialer egentlig ikke vil acceptere, at der har været en speciallægereform, der betyder, at de fleste læger er speciallæger. Det betyder, at speciallæger tager de opgaver, som yngre læger tog i gamle dage. Man kan altså ikke længere smøre opgaverne over på de yngre læger, og så finder man nogle andre at smøre dem over på. Sådan tror jeg at mange i de ”gamle” specialer tænker.”

”Hvis jeg skal sige det helt ærligt, så er det ikke let at få speciallæger i front - eller med i front, som vi siger i Region Syddanmark og på OUH. Men faktisk skal speciallægen, der kommer i akutmodtagelsen, ikke behandle alle de patienter, der kommer ind. Det gør KBU-lægerne eller de yngre læger, - sammen med speciallægen. Det betyder, at vi både får den hurtige vurdering og supervision med det samme, så man ikke skal vente på en speciallæges vurdering til dagen efter fx. Det har medført, at man nu begynder at erkende, at det har en positiv effekt på andre områder, fx at man ikke behøver at gøre tingene dobbelt, og at det rigtige sker fra start. Problemet er, når de andre afdelinger og specialer ikke vil afgive – eller ikke får tildelt - de ressourcer, der er nødvendige for at få det til at fungere.”

”Der skal være en fast kerne i FAM, det har vi også her i huset, som skal have tingene til at fungere. De modtager patienterne og sender dem videre – sikrer flowet. Dem er der udmærket respekt for. Men de behøver ikke at have en specialeuddannelse for at gøre det – det handler jo mere om organisation end fag. Det er ikke det, der er det største problem i akutmodtagelsen. Det er, at man ikke har løst at udnytte flerheden af kompetencer, så man med det samme kan få et medicinsk tilsyn, et ortopædkirurgisk, eller et kirurgisk. At få det til at glide er en organisatorisk udfordring, som der arbejdes med. Men jeg mener stadig, at det er grundspecialerne, der skal involveres.”

”Hvis vi får et nyt speciale skal det nøje analyseres, hvilke konsekvenser det vil få. Jeg tror, det vil flytte opgaver fra de andre specialer. Vi arbejder i et nulsumsspil og så kan man ikke lige pludselig oprette et nyt speciale, uden at der skal trækkes kræfter fra de andre specialer. Det gælder både lønkroner, normeringer og uddannelsespladser. Samtidig vil vi potentielt miste følingen med en meget væsentlig del af vores speciale - det akutte.”

”Og så tror jeg ikke, at vi ville kunne operere på akutlægernes indikationer. Sundhedsstyrelsen siger det faktisk også – dybest set må vi ikke operere på andres indikationer. Så det vil bare blive dobbelt arbejde.”

”Jeg tror derfor, et akutspeciale vil blive dømt til at tage sig af alt det banale hele døgnet rundt, og når det så bliver sjovt, tager de andre specialer over. Jeg tænker også, at de læger, der går ind i det speciale, ligesom alle andre læger, når de bliver 40-50 år, bliver kede af at arbejde om natten. Og så vil de finde andre opgaver, ligesom anæstesiologer, der hellere vil ud at køre med lægeambulancen og ortopædkirurger, der hellere vil arbejde på privatklinikker. Dermed er det et spørgsmål, om et nyt akut speciale vil være langtidsholdbart.”

Pro

Et speciale vil forbedre den akutte behandling

Jakob Lundager Forberg, ledende overlæge på akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital

”FAM er organiseret med mange forskellige fagligheder og mange forskellige specialer

En middelstor dansk FAM har mere end 200 patienter igennem om dagen. Og hvis man tror, man kan drive en så stor kompleks virksomhed med konsulenter og gæster, der kommer ned i en afdeling, tror man forkert. Der skal være en kerne af faste erfarne speciallæger i FAMerne, som kan være med til at drive behandlingen og den faglige udvikling, og som føler for det og har deres faglighed i driften af det daglige arbejde i FAM.”

”Akutmedicin som fagområde rækker ikke. Det skaffer ikke nok speciallæger til FAMerne. Det skyldes måden, fagområdet er organiseret på, hvor man først skal have en speciallægeuddannelse, før man kan tage det to-årige fagområde. Mange nyuddannede læger er interesserede i en karrierevej i FAM, men igennem speciallægeuddannelsen sker der en brain drain på vejen til det akutte fagområde, fordi mange bliver dybt engageret i deres speciale. Derfor skal vi have et akutspeciale.”

”Det er ikke sådan, at de andre specialer ikke skal være i FAM, hvis vi får et akutspeciale. I vores FAM behandler vi patienter op til to døgn. Et speciale i akutmedicin kan ikke favne alle opgaver i en FAM inden for to døgn. Vi skal have den faste stab i første linje, og så et mere effektivt arbejde med de øvrige specialer.

Vi er kommet langt med klart definerede diagnoser. Men vi mangler at fange den store bredde, de patienter, som kommer med uspecifikke diagnoser, som fejler flere ting. Med et akutspeciale får vi får det brede perspektiv på den akutte patient, så vi kan blive hurtigere til at fange de uspecifikke diagnoser og sende dem til det rigtige speciale.”

”Et akutspeciale vil være med til at løse det problem, der kan være med samarbejdet mellem FAM og det øvrige sygehus. Vi har i det seneste år fået speciallæger fra stamafdelingerne fysisk til stede i FAM og en lille gruppe af dem synes, at det er rigtig spændende. Men mange oplever, at arbejdet i FAM ikke er deres faglighed og de føler ikke, at de møder den patient, som de blevet dygtig til at behandle på deres afdeling og på ambulatoriet. Et akutspeciale vil få organisatorisk betydning. Jeg forventer, at en stor del af vagtbelastningen skal varetages af akutlæger og det vil have en betydning for de andre specialer, hvis speciallæger vil få tid til at gøre mere af det, de er gode til.”

”Med et akutspeciale får FAMerne en helt anden mulighed for at tiltrække folk. Det giver nu engang mere respekt både formelt og i det daglige, at du har et speciale bag dig. Der er en stor problematik omkring identiteten i akutmodtagelser og den vil blive styrket med et akutspeciale.”

”18 lande i Europa har indført et akutspeciale. Nogle mener, at vi ikke skal have det, fordi vi har en primærsektor, der sorterer patienterne. Men det er nu engang sådan, et en diagnose ikke kan afklares inden for de rammer, en almen praksis har – det gælder den tid, de har, de diagnostiske muligheder og observationsmuligheder de har. Patienter, der kommer til en akutmodtagelse er ikke diagnostisk afklarede.”

”Nogle tror, at en større fast stab med akutlæger i FAM kan ende med en ny silo. Men faktisk er den måde, FAM er organiseret på, på forkant med resten af sygehuset. Det er en horisontal organisation, hvor man samler specialerne omkring patienterne – lægerne kommer til patienterne, ikke omvendt. FAM er i det hele taget et sted, hvor der skal være udvikling og forskning og det kan løftes på en helt anden måde, hvis personalets hjerte banker for FAM og de føler et tilhørsforhold. I dag oplever mange FAMer problemer med at fastholde personale – mange dygtige forsvinder over til andre steder, hvor prestigen findes.”