Aktuelt
Prodekan: Arbejdssituationen betyder meget for den videre forskning
Foto: SDU
17. sep. 2019
3 min.
Mogens Holst Nissen er prodekan for forskning på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet, læge og dr.med. Ugeskrift for Læger har bedt ham forholde sig til Simon Francis Thomsens bekymringer for fremtidens forskning.
Helt grundlæggende: Er det tanken med ph.d.-systemet, at lægerne indstiller forskningen efter ph.d.-graden?
»Nej, tanken er, at når de har fået en forskeruddannelse, så går de videre med at forske. En ph.d-uddannelse skal være med til at løfte niveauet ved at generere ny vidne og forskning. Intentionen er, at de med forskeruddannelsen fortsat skal bidrage til ny videnserkendelse«.
Mogens Holst Nissen oplyser, at der ikke findes undersøgelser af, om ph.d.-kandidater fortsætter forskningen efter ph.d.-graden eller ej.
»Så jeg kan ikke bekræfte, at mange stopper forskningen. Jeg ved omvendt, at siden vi har fået ph.d.-uddannelsen, er der rigtig mange flere, der fortsætter med at forske. Men nogle stopper. Og det kunne være interessant med en undersøgelse, der viser, hvorfor de gør det«.
Han peger på flere mulige grunde.
I nogle specialer stiller man det som et krav for at kvalificere sig til en h-stilling, at man har en ph.d.-grad. Der er hård konkurrence, og man vægter ansøgere efter forskellige parametre. Derfor tager nogle en ph.d.
Nogle vælger at begynde i speciallægepraksis, og vurderer, at de ikke har behov for at forske videre. »Men jeg vil sige, at de med en ph.d. har erhvervet sig viden og kritisk sans, som de f.eks. kan bruge, når de får besøg af lægemiddelkonsulenter, hvor de kan stille kritiske spørgsmål til substansen af informationen«.
Mange vil også efter at have knoklet 100 procent i tre år med en ph.d. gerne bruge tiden til at arbejde i klinikken, så de kan blive dygtige klinikere. I et h-forløb vil man også typisk opholde sig på forskellige afdelinger, ofte på forskellige hospitaler, så man har ikke en fastforankring, der kunne danne ramme om en videre forskning. »Når man så er blevet speciallæge og har fået en fast stilling, kan man tage forskertråden op igen«, siger Mogens Holst Nissen.
Ville det være en idé på en eller anden måde at indbygge den fremtidige forskningsindsats i ph.d.-uddannelsen?
»Det kommer meget an på, hvilke muligheder for forskning, der er på en arbejdsplads. På universitetshospitalerne er mulighederne gode, her er miljøet forskningsstimulerende med forskningslektorater og tilførsel af penge til forskning. Det er regionernes ansvar at løfte den opgave på alle hospitalerne i regionen, og det er mit indtryk, at de gør meget for det«.
Hvad tænker du om, at færre skriver doktordisputats?
»Disputatsen er ikke, som den var tidligere, adgangsgivende til at få en hoveduddannelsesstilling. Nogle vælger det alligevel og arbejder videre med det område, hvor de tog deres ph.d. Når de har løftet det væsentligt, indleverer de deres doktorafhandling og får dermed den højeste akademiske grad, man kan få i Danmark. Nogle vælger blot at publicere deres forskning i artikler i stedet for og ikke bruge tiden på en disputats. Så jeg tror, at når færre skriver disputats, er det et spørgsmål om prioritering«.
Du mener ikke, at der går noget forskerdybde tabt, fordi der skrives færre doktordisputatser?
»Ikke nødvendigvis. Jeg er mere tilfreds med, at vi har fået mulighed for at udbyde en reel forskeruddannelse til et bredere udsnit af kandidater«.