Skip to main content

Produktivitetskravet på 2 pct. er på vej væk

Statens krav til læger og andre ansatte i sundhedsvæsenet om at løbe 2 pct. hurtigere hvert år kan være på vej i graven. Men man løber en åben dør ind, siger sundhedsministeren.

Andreas Rudkjøbing og Lægeforeningen vil af med det årlige produktivitetskrav på 2 pct. Foto: Palle Peter Skov
Andreas Rudkjøbing og Lægeforeningen vil af med det årlige produktivitetskrav på 2 pct. Foto: Palle Peter Skov

Anders Heissel, ah@dadl.dk

4. jan. 2017
5 min.

Siden 2003 har læger og andre ansatte på de danske hospitaler skullet løbe lidt stærkere for de samme penge. Kravet om øget produktivitet på 2 pct. hvert år blev indført for bl.a. at nedbringe ventelisterne, men kravet er tiltagende blevet et snærende bånd for læger over hele landet, og da Morten Hedegaard for nylig forlod jobbet som klinikchef på Rigshospitalets fødeafdeling var det årligt tilbagevendende krav en af begrundelserne.

Faktaboks

Fakta

Nu kræver Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, handling fra den nye sundhedsminister.

»Når jeg snakker med folk i sundhedsvæsenet, er det ofte produktivitetskravet, som bliver fremhævet som problemet. Jeg vil gerne af med kravet, men vi skal naturligvis have noget at sætte i stedet, og derfor har jeg som formand for Sundhedsudvalget kaldt ministeren til et møde, hvor jeg håber, at ministeren kan fremlægge en plan«, siger Liselott Blixt og fortsætter:

»I øjeblikket mener jeg, at vi skal slå bremsen i. Jeg vil forslå, at vi tager en pause fra kravet på et år eksempelvis i forbindelse med økonomiforhandlingerne. Vi skal ikke presse behandlinger og operationer igennem for at opfylde kravet, for det giver stress blandt læger og sygeplejersker og risiko for flere fejl. Vi skal måle på kvalitet i stedet for kvantitet, og hvis bedre kvalitet giver en smule længere venteliste, så vælger jeg gerne det«, siger Liselott Blixt.

 

Alle er hårdt pressede

Kravet om at øge produktiviteten med 2 pct. hvert år skal gælder for sundhedsvæsenet over en bred kam, og derfor kan regionerne selv prioritere og friholde eksempelvis fødselsområdet og spare mere andre steder, har et af modargumenterne været. Men det køber Liselott Blixt ikke.

»Efter min vurdering er den prioritering ikke mulig, fordi man alle steder i sundhedsvæsenet er for hårdt presset. Og jeg ved også godt, at landmænd og sundhedsvæsenet altid klager over for få penge, men vi snakker altså om kernen i vores velfærd, og i mine ni år som på sundhedsområdet er det blot blevet værre og værre«, siger DF’s sundhedsordfører.

Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet, mener også, at kravet i nogle tilfælde holder en produktion i gang for at tilfredsstille systemet og ikke for at tilfredsstille patienterne, og at sundhedsvæsenet skal styres på en anden måde. Men han kan ikke garantere, at partiet vil afskaffe kravet.

»Der er stigende erkendelse af, at produktivitetskravet gør mere og mere ondt flere og flere steder, og at vi ikke kan fortsætte på den her måde. Det er vigtigt, at vi grundigt overvejer, hvad vi skal sætte i stedet, og jeg kan af den grund ikke garantere, at Socialdemokratiet vil afskaffe produktivitetskravet«.

Enhedslisten og SF har i de seneste uger meldt ud, at de også ønsker et opgør med kravet, og de politiske meldinger lægger sig dermed i slipstrømmen af de fem formænd for regionerne, som den 10. december krævede produktivitetskravet afskaffet.

»Regionerne har i årevis stået på mål for en årlig produktivitetsstigning på 2 pct. på sygehusene i form af flere behandlinger for de samme penge, og vi har leveret mere end det. Men det kan ikke fortsætte«, skrev de fem regionsformænd i en fælles kronik.

Og over for Altinget.dk understreger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), at regionerne allerede fra de næste økonomiforhandlinger til sommer kan droppe kravet og blive målt på nye måder – uden at serviceniveauet falder – og stadig vil kunne levere mere sundhed for pengene.

 

Produktivitetskravet skal fjernes, fordi det efterhånden presser afdelingerne urimeligt hårdt. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

 

Lægeforeningen vil af med kravet

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, er også klar til helt at skrotte kravet.

»Produktivitetskravet skal fjernes, fordi det efterhånden presser afdelingerne urimeligt hårdt. Tidligere var det nemmere at plukke de lavthængende frugter og effektivisere, men det bliver tiltagende svært år efter år. Det er tydeligt, at områder som fødeafdelingerne og psykiatrien føler sig mest presset, fordi en stor del af udgifterne er bundet på personale og at man ikke kan effektivisere uden at fyre ansatte. Selvfølgelig kan regionerne prioritere og friholde afdelinger, men det ændrer ikke på, at staten via den grundlæggende aktivitetsbaserede finansiering og via det meget firkantede krav om at effektivisere med 2 pct. hvert år kigger på, hvor meget hospitalerne producerer og afregner derefter«, siger Andreas Rudkjøbing, der tror, at der fortsat vil være visse produktivitetsstigninger, hvis man fjernede ”de to procenst tyranni” som han tidligere har kaldt kravet.

»Jeg er sikker på, at den stigende efterspørgsel på sundhedsydelser, alle de politiske garantier og ikke mindst den medicinske udvikling vil betyde, at produktiviteten stadig vil stige. Men den to-procents-model, vi har i dag, dur ikke«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), men hun har flere steder sagt, at hun er parat til at se på nye måder at styre økonomien på i sundhedsvæsenet.

»På mange måder løber man en åben dør ind. Sammen med regionerne er vi allerede ved at se på, hvordan vi i højere grad kan fokusere på kvalitet, det vil sige, hvad der giver værdi for patienten, snarere end hvor mange patienter der skal igennem et behandlingsforløb«, sagde Ellen Trane Nørby til Berlingske for nylig.