Skip to main content

Psykiatrien har det bedre, men er langtfra "udskrivningsklar"

I et nyt psykiatriudspil præsenter Lægeforeningen 33 forslag, der skal gøre det af med gabende huller i behandlingen af psykiske lidelser, sikre rekrutteringen til faget og fastholde de psykiatere, der er. Og så skal lægerne af med det papirarbejde, der hyppigt lægger beslag på 30 pct. af deres arbejdstid.

Psykiatrien skal på omgangshøjde med somatikken, mener Lægeforeningen, som i et nyt udspil præsenterer 33 forslag til, hvordan det kan ske. Foto: Colourbox.
Psykiatrien skal på omgangshøjde med somatikken, mener Lægeforeningen, som i et nyt udspil præsenterer 33 forslag til, hvordan det kan ske. Foto: Colourbox. (Foto: colourbox.com)

Dorte R. Jungersen, doj@dadl.d

12. apr. 2018
10 min.

Det har været værre, men det er fortsat langt fra at være godt.

Det er diagnosen i det psykiatriudspil, som Lægeforeningen præsenter på Lægemødet senere på måneden, og som samtidig præsenterer en lang række forslag til, hvordan der kan rettes yderligere op på mange års ubalance i behandlingen af psykiske og somatiske lidelser.

Forslagene adresserer bl.a. kedelige statistikker om overdødelighed blandt mennesker med svære psykiske lidelser, patienter der udskrives, inden de er færdigbehandlet, og psykisk syge, der optager en hospitalsseng, fordi dem, der skal overtage patienten i kommunen, ikke er klar til at tage imod.

Lægeforeningen kvitterer i udspillet for den psykiatrihandlingsplan, der udløb ved indgangen til 2018, og som har givet et tiltrængt løft til psykiatrien på 300 mio. kr. Et løft, der bl.a. har betydet, at 50 pct. flere børn og unge blev behandlet i 2016 end i 2010, og at ventetiderne generelt – og navnlig inden for børne- og ungepsykiatrien – nu er på niveau med ventetiderne i det øvrige sundhedsvæsen: ”Bemærkelsesværdige resultater”, hedder det i udspillet fra Lægeforeningen.

Men der er også torne på roserne.

”Helt utænkeligt” inden for somatikken

”På ingen andre sygdomsområder ville man acceptere, at en læge bliver tvunget til at skulle vælge, hvem af to behandlingskrævende patienter der skal indlægges. Det er ikke desto mindre det, der sker inden for psykiatrien i dag. Og det ville også være helt utænkeligt, at man på f.eks. en kræftafdeling ville udskrive en patient, inden han er færdigbehandlet”, lyder det fra Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

”På ingen andre sygdomsområder ville man acceptere, at en læge bliver tvunget til at skulle vælge, hvem af to behandlingskrævende patienter der skal indlægges. Det er ikke desto mindre det, der sker inden for psykiatrien i dag”. Formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing

Af en rundspørge, som Lægeforeningen har foretaget blandt mere end 450 speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, fremgår det således, at 49 pct. afviser patienter med behov for indlæggelse. Og at 58 pct. af de adspurgte dagligt eller ugentligt udskriver patienter for tidligt – inden patientens medicin er færdigjusteret, og der dermed er risiko for, at patienten enten bliver over- eller undermedicineret.

”Som vi har set på det seneste, så kan også politikerne jo se, at det nytter at tilføre ressourcer til psykiatrien. Men desværre er vi langt fra målet. Der er alt for få sengepladser til at skabe de gode patientforløb, som også psykiatriske patienter har brug for og krav på. Så en fortsat tilførsel af ekstra ressourcer kommer vi ikke uden om, hvis vi vil uligheden i sundhed for mennesker med psykiske lidelser til livs”, siger Andreas Rudkjøbing.

Væk med papirarbejdet

Lige nu barsler Folketinget, regionerne, kommunerne og regeringen med en ny national psykiatriplan, som netop skal sikre, at behandlingen af mennesker med psykiske lidelser ligestilles med den behandling, som sker i det øvrige sundhedsvæsen.

Og såfremt politikerne savner idéer og konkrete forslag, er der inspiration at hente i Lægeforeningens udspil, der rummer en lang række forslag målrettet børn og unge med psykiske lidelser og mistrivsel, et løft af behandlingen i voksenpsykiatrien og et styrket kvalitetsarbejde i psykiatrien. Ligesom der er forslag til, hvordan man bedre gør brug af psykiaternes kompetencer og ikke mindst rekrutterer flere af dem.

I september 2017 blev den akutte mangel opgjort til 85-95 speciallæger i psykiatri på landsplan. Og i både 2016 og 2017 var der 30 pct. ledige hoveduddannelsesstillinger i psykiatri.

Faktaboks

Fakta

Derfor bør regeringen, Danske Regioner, Yngre Læger, Lægeforeningen samt de psykiatriske selskaber ifølge Lægeforeningen hurtigst muligt udvikle en strategi for, hvordan det sikres, at alle uddannelsesstillinger i psykiatrien besættes fra og med 2019.

Derudover slår foreningen til lyd for at udnytte de speciallæger, der er, bedst muligt.

Af rundspørgen fremgår det, at administrative opgaver tynger. Knap hver tredje speciallæge angiver, at de bruger over 20 pct., ja helt op mod 30 pct., af deres arbejdstid på administrative opgaver, som lige så godt kunne overdrages til ikkesundhedsfagligt personale.

Får psykiaterne alene mulighed for at koncentrere sig om deres lægearbejde, har Lægeforeningen regnet ud, at regionerne vil kunne frigøre godt 100 fuldtidsstillinger alene til speciallægeopgaver: 20 pct. af de adspurgte angiver, at de bruger op til hele 40 pct. på administration.

”Det er jo tudetosset, at lægerne bruger tid på opgaver som registrering og kodning. Opgaver, som andre faggrupper er langt bedre uddannet til at tage sig af”, siger Andreas Rudkjøbing.

Tilfredse psykiatere på trods

I rundspørgen erklærer 89 pct. af de erhvervsaktive speciallæger i psykiatri sig glade for at arbejde som psykiatere, hvilket ifølge Lægeforeningen skal udnyttes til at fastholde speciallægerne i længere tid på arbejdsmarkedet, f.eks. gennem tilbud om nedsat tid eller ved at udvide den nuværende generationsskifteordning for speciallægepraksis.

”Vi kan jo se, at psykiatere er glade for deres fag og gerne anbefaler det til andre. Og det gør også, at jeg er temmelig optimistisk med hensyn til mulighederne for at kunne rekruttere til psykiatri. Specialet er bredt og strækker sig vidt – fra filosofi over psykoterapi til neuroscience. Men mulighederne og det interessante i specialet overskygges desværre af de mange fortællinger fra psykiatriens dagligdag om knaphed på ressourcer, som skræmmer unge læger væk fra specialet. For dem er det vigtigt at vide, at man vil investere i psykiatrien”, siger Andreas Rudkjøbing.

Retspsykiatrien under lup

På 15 år er antallet af retspsykiatriske patienter i behandling tredoblet.

Antallet af forbrugte sengedage til denne patientgruppe er steget med så meget som 50 pct. siden 2012, således at retspsykiatriske patienter nu repræsenterer hver femte indlæggelse i psykiatrien, hvilket ifølge Andreas Rudkjøbing både er et unikt dansk fænomen og meget komplekst.

”Retspsykiatriske patienter er som andre patienter berettiget til den nødvendige behandling, men da foranstaltningsdomme også har som sigte at forebygge kriminalitet, kan der i mange tilfælde være tale om uhensigtsmæssig brug af specialiserede sengepladser”, hedder det i udspillet.

Lægeforeningen lægger derfor op til, at Straffelovrådet ser på området for behandlingsdomme og sammen med blandt andre Retslægerådet vurderer, om udviklingen i retspraksis modsvarer hensigten med dommen, og om ”rammerne for at udmønte det nuværende antal behandlingsdomme er rigtige og tilstrækkelige”.

Fokus på de svært psykisk syge

Udspillet indeholder en række forslag til at sikre bedre tilbud til de svært og langvarigt psykisk syge. Således skal regionerne ifølge udspillet sørge for, at denne gruppe af patienter kan visiteres til tilbud af lang varighed med en fast tilknyttet behandler.

På de psykiatriske bosteder, der huser nogle af landets mest udsatte borgere, efterlyser Lægeforeningen også et løft. I handlingsplanen for forebyggelse af vold på botilbud (2017-2020) blev der bl.a. afsat midler til at etablere ordninger med fast tilknyttet læge, men kun én kommune kom i mål.

Næsten 90 pct. af indlæggelserne i psykiatrien sker akut, og mere end 3.000 indlæggelser sker ved tvang hvert år. Og for at dæmme op for stigningen i tvangsindlæggelser, hvor politiet involveres, foreslår Lægeforeningen, at lægebemandede udgående akuttilbud, som det der findes i Region Hovedstaden, skal udbredes til alle regioner.

Styrk og udnyt speciallægepraksis

Patienter med svære psykiske lidelser afsluttes i dag hurtigere i behandlingspsykiatrien og overgår herefter til almen praksis, der samtidig skal tage sig af borgere med psykisk mistrivsel eller lidelser, som ikke er alvorlige nok til, at de hører til i psykiatrien.

Derfor er det ifølge Lægeforeningen nødvendigt at uddanne flere speciallæger i almen medicin.

I betragtning af, at 25 pct. af henvendelserne i almen praksis handler om en psykisk problemstilling, skal der i alle regioner etableres ordninger, hvorefter de praktiserende læger får adgang til rådgivning og supervision i psykiatrien. Herunder mulighed for at visitere patienter med mulig depression, angst mv. til hurtig afklaring hos praktiserende psykiatere.

På seks år er antallet af patienter med nervøse lidelser og belastningsreaktioner, der er i kontakt med sygehuspsykiatrien, fordoblet. I dag udgør de 25 pct. af sygehuspsykiatriens patienter, selv om de ud fra et lægefagligt synspunkt kan behandles lige så godt af de praktiserende psykiatere, der årligt har ca. 55.000 patienter i denne gruppe.

Som led i ambitionen om at give borgerne effektive tilbud i det nære sundhedsvæsen – og for at aflaste presset på hospitalspsykiatrien – bør regeringen og regionerne ifølge Lægeforeningen vil derfor også se på mulighederne for at udvide kapaciteten i speciallægepraksis.

Psykiatriudspillet ventes vedtaget på Lægemødet i næste weekend.