Psykisk syge skal på finansloven

De psykisk syge skal ikke hvert år i oktober/november stå med hatten i hånden.

Står det til formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, skal psykiatrien sættes permanent på finansloven på linje med de somatiske sygdomme.

»I øjeblikket er psykiatrien en slags stedbarn, hvor nye initiativer skal finansieres af satspuljemidler. Det gælder også regeringens nye psykiatrihandlingsplan«, siger Bent Hansen.

»Da man i sin tid ønskede at styrke først hjerteområdet og siden kræftområdet, kom både hjerteplan og kræftplan på finansloven. Der hører en psykiatriplan også naturligt hjemme. Problemet med satspuljemidler er, at de ikke gives som permanente tilskud, men skal genforhandles hvert efterår. På den måde signalerer man jo, at psykisk sygdom ikke er noget, man forventer at kunne gøre noget ved. Intet kunne være mere forkert. Du løber måske kun ind i en alvorlig depression én gang i dit liv. Den kan i mange tilfælde helt kureres med de nye hjælpemidler, man har i dag«.

Hvis vi får en hjertesygdom, vil vi hurtigst muligt tilbage til et normalt liv. Det samme gælder mennesker med psykisk sygdom. Vi lever i et velfærdssamfund, hvor også psykisk syge skal tilbydes behandling af høj kvalitet uden urimelig ventetid. Sådan er det desværre ikke altid i dagens Danmark, fordi psykiatrien i mange år har været prioriteret alt for lavt«, siger Bent Hansen.

»De usikre bevillingstilstande i psykiatrien fremmer heller ikke muligheden for at rekruttere personale. I øjeblikket ved de ansatte typisk ikke, om de kan fortsætte i jobbet ud over en afmålt projektperiode«.

Det er den store tegnebog, der skal frem, hvis dansk psykiatri skal have et løft, der kan mærkes, og som svarer til det løft, det somatiske område har oplevet gennem de seneste år.

Bent Hansen anslår, at der over de kommende fire år skal investeres mindst 2-3 mia. kr. for at nå målet om en »psykiatri i verdensklasse«, som Danske Regioners udspil lyder.

»Den økonomiske indsprøjtning skal gives systematisk, der hvor behovet er størst«, siger han.

»Det gælder bl.a. børne- og ungdomspsykiatrien, som i øjeblikket oplever en voldsom tilgang af patienter. Antallet af henvisninger ventes med udgangspunkt i internationale erfaringer tredoblet i løbet af de næste seks år«.

Bent Hansen nævner retspsykiatrien som et andet område med brug for øget bevågenhed. Endelig er der de ikkepsykotiske tilstande, som depression og angstsygdomme, der udgør 90 pct. af de psykiatriske diagnoser.

»Vi har meget gode internationale undersøgelser, der dokumenterer, at tidlig indsats - specielt hvis praktiserende læger og psykiatere samarbejder - hjælper en stor del af disse patienter tilbage til et liv, hvor de kan passe det job, den uddannelse og de familiemæssige pligter, de havde, inden de blev syge. Et målrettet samarbejde mellem praktiserende læger og psykiatere vil selvfølgelig kræve efteruddannelse af både læger og andet sundhedspersonale. Der skal investeringer til, men vi vil meget hurtigt opleve, at en masse mennesker kommer fra passiv forsørgelse til et aktivt erhvervsliv. Pengene vil komme tilbage igen i løbet af få år, så det er svært at finde argumenter imod shared care«, siger regionernes formand.