Skip to main content

Rapport fra et presset hospital

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

1. mar. 2013
5 min.

OVERBELÆGNING Hillerød Hospital har siden efteråret 2012 været overbelagt i en grad, så det ikke må få lov at gentage sig til næste vinter. Det er hospitalet blevet enigt med sig selv om. Men det er sådan set også et krav fra Arbejdstilsynet, som efter sit seneste besøg beskrev en akutafdeling med et højt massivt patientindtag og et arbejdspres, hvor de yngre læger ikke altid når at holde spisepause eller hvile et par timer midt på natten.

15 pct. overbelagt

Men man kan ikke adskille forholdene på Akutafdelingen og Kardiologisk-nefrologisk-endokrinologisk Afdeling. Lægerne fra den store medicinske afdeling varetager også arbejdet i Akutafdelingen med dens døgnbemandede fællesmodtagelse. Den er indgangen for de akut syge og tilskadekomne i Nordsjælland, og her behandles i gennemsnit 75.000 patienter om året – 60 pct. via skadestuen og 40 pct. via akut indlæggelse.

Helga Schultz er klinisk assistent, ph.d.-studerende og fællestillidsrepræsentant for de yngre læger. Denne mandag morgen sad hun for bordenden, mens de yngre læger efter morgenkonferencen holdt deres ugentlige »faglige møde« om stort og småt – fra organisering af vagter til en mus, som er set i vagtværelset.

Overbelægningen er lettet – tilsyneladende. »Men bare vent til over middag«, siger hun efter mødet.

De to sengeafsnit har otte patienter over det normerede, svarende til en overbelægning på 15 pct. Og i akutmodtagelsen befinder sig 20, som for nogles vedkommende skal udskrives, mens andre skal videre »op i huset«.

Og så er der alle de nye patienter, der med 3-4 minutters mellemrum popper op på den elektroniske tavle i akutmodtagelsen.

Helga Schultz har ingen patentløsning: »Så skulle der enten være flere læger eller færre patienter. Men de fleste patienter, vi ser, har faktisk brug for at være på hospitalet«, siger hun.

»Krigslignende tilstande«

I de syv måneder, Rikke Agesen har været på afdelingen, har overbelægningen været kronisk. Hun er reservelæge i introstilling i endokrinologi og tillidsrepræsentant for afdelingens yngre læger. Og som det største problem peger hun på vagtbelastningen – både i akutafdelingen og »oppe i huset«:

»Vi går i fællesvagt med lægerne på den anden medicinske afdeling – lunge- og infektionsmedicin – og med specialespecifikke bagvagter fra flere specialer dækker afdelingerne alt, hvad der kommer ind inden for det medicinske, inklusive onkologien«, siger Rikke Agesen. Så på den måde er det et godt uddannelsessted – især hvis der var bedre tid til supervision.

Rikke Agesen er enig med hospitalsledelsens udmelding: At det ikke er lukningen 1. februar af Helsingør Hospital, som har været årsagen til overbelægningen. Bortset fra selve ugen op til lukningen gik tingene deres vante, overbelagte gang.

»Men ugen op til 1. februar var rigtig hård. Der var nærmest krigslignende tilstande i modtagelsen, og enkelte nætter var der ikke flere rene senge på hele hospitalet«, fortæller Rikke Agesen.

Hun mener, at overbelægningen primært har skyldtes en række svære epidemier med norovirus og influenza – men de yngre læger har indbyrdes også talt om, at nogle flere tilfælde måske kunne være håndteret i primærsektoren, hos egen læge eller på plejehjemmene.

En seng er ikke bare en seng

På morgenens møde orienterede Helga Schultz kollegerne om, at hospitalet forsøger at fremskaffe tal fra regionen, som måske kan fortælle, hvorfor Nordsjælland har mange flere akutte indlæggelser end andre steder i Region Hovedstaden. Måske er befolkningsmassen i København yngre og kan ride en slem influenza af hjemme i deres egen seng?

»Der er det samme antal senge i Nordsjælland nu som før lukningen af Helsingør Hospital«, siger Helga Schultz.

»Men en seng er ikke bare en seng. Står den på en veletableret medicinsk afdeling som på Helsingør Hospital? Eller er det en seng, der åbnes i fusionen på akutmodtagelsen i Frederikssund, hvor de har haft rekrutteringsproblemer, og der ikke er kommet ekstra læger?«

»Så jo, jeg tror godt, man kan sige, at vi har kunnet mærke fusionen«, konkluderer hun.

»Her er ikke flere eller længere vagter, end overenskomsten tillader. Men lige nu er det et presset hospital at arbejde på, og vagtbelastningen her er mere hård her end de fleste steder«, siger Helga Schultz og forklarer:

»Som fællestillidsrepræsentant møder jeg jo kolleger og hører om forholdene andre steder, og vi får også kolleger her fra andre hospitaler, hvor de har lov til at sove om natten«.

»Det er slemt at være oppe 18 timer i træk og hele tiden være under pres og otte patienter bagud. Og det kan være svært at prioritere, når de ringer fra kræftafdelingen om, at der er en, der næsten ikke kan trække vejret, og hele familien sidder der. Skal han have lov at dø, eller skal han genoplives – og så ringer de samtidig fra hjerteafdelingen, hvor der er én, der har fået stærke smerter i brystet, og mon han har fået en blodprop? Hvad gør man så som yngste læge?«


»Det vil ikke ske igen«

Den langvarige og opslidende overbelægning, som Hillerød Hospital denne vinter oplevede på de medicinske afdelinger, skyldes først og fremmest en usædvanlig hård og langvarig influenza. Nordsjælland er naturligvis ikke det eneste sted, der har mærket virkningen af influenzaen, men der er næppe andre steder end Hillerød, der i den grad blev lagt ned.

Ledende overlæge Tomas Joen Jakobsen trøster sig med, at den sæsonbestemte overbelægning som regel aftager omkring 1. april. Og han tør »ret sikkert« love, at der næste år vil være et beredskab klart, så denne sæsons krigslignende forhold ikke gentager sig. Man har nemlig en plan:

»Vores læring af denne vinter er, at vi nødvendigvis må have et cyklisk beredskab«, siger han.

»Vi kan ikke have samme beredskab året rundt. Dette har været så hårdt for os at komme igennem, at vi er nødt til at tænke anderledes frem til næste vinter«, siger Tomas Joen Jakobsen.

Hvordan laver man et cyklisk beredskab – der er jo kun et givet antal læger?

»Overenskomsten giver nogle muligheder – f.eks. kan man drosle ned for de ambulante ydelser og åbne et sengeafsnit mere, og man kan forstærke vagtberedskabet«.

Har overbelægningen haft betydning for behandlingskvaliteten?

»Det har den helt klart. Når man har overbelægning, er man ude over den mængde patienter, som systemet er designet til, og man har ikke den samme patientsikkerhedsmargin«, siger Tomas Joen Jakobsen og tilføjer, at overbelægningen – som Arbejdstilsynet jo peger på – også går ud over arbejdsmiljøet:

»Vi skal jo se alle patienter, og det medfører, at folk arbejder under et større pres«, siger overlægen.

Et lyspunkt er der dog: »Vi ved godt, at det er hårdt arbejde heroppe. Men vi har ikke haft svært ved at rekruttere folk, og de forlader heller ikke deres stillinger. Men vi har bestemt plads til at skabe bedre arbejdsforhold, som Camilla Rathcke skrev i Politiken i sidste uge«.

(Camilla Rathcke er næstformand i Yngre Læger og er med i forhandlingsdelegationen ved overenskomstforhandlingerne, red.).