Skip to main content

Regeringen: Kommunallæger væk fra førtidspensionssager

Anne Steenberger

8. okt. 2012
4 min.

Færre mennesker skal på førtidspension, mener regeringen, som har udsendt et lovforslag, der skal bane vejen for det. Det indeholder en række ændringer, der skal forhindre at mennesker ender i passiv forsørgelse. Men forslaget lægger også op til at reducere lægernes rolle i førtidspensionssager, og det er en rigtig dårlig ide, mener Lægeforeningen, der frygter at det kan gå ud over mennesker, der har komplekse helbredsproblemer.

"Et af målene med reformen er at sikre, at helbredsproblemer ikke forhindrer borgerne i at komme i arbejde. Derfor bør den lægefaglige rådgivning styrkes, ikke svækkes. Den er simpelthen en forudsætning for, at regionerne og kommuner kan levere en ordentlig rehabiliteringsindsats, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.

Regionale klinikker

En af tankerne i lovforslaget er, at der skal dannes en særlig regional klinisk enhed, som skal rådgive kommunerne i sager, der kan munde ud i ressourceforløb - som er en nyskabelse i lovforslaget - fleksjob eller førtidspension. Det har hidtil været en kommunallæge, der stod for den lægelige rådgivning, men det er et udtrykkeligt ønske i lovforslaget, at de ikke længere skal søge kommunallægens bistand. Ønsker kommunerne lægelig bistand, skal det være via den nye regionale kliniske funktion.

I forslaget står, at den nødvendige lægefaglige assistance i sager, der drejer sig om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension skal skaffes via en regional sundhedskoordinator. Der står videre:

"Herved skabes en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan rekvirere lægefaglig bistand fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter uden for klinisk funktion ved sagsbehandlingen på disse områder."

Formanden for Foreningen af Kommunallæger (FAKL), Claus Malta Nielsen, er forundret over lovforslagets formulering om at kommunerne ikke skal bruge lægekonsulenter i vurderingen:

"Det er usædvanligt. Jeg kender ikke til nogen andre steder i lovgivningen, hvor man udelukker en gruppe med en bestemt akademisk uddannelse på denne måde. Jeg må tro, at det er en spareøvelse."

Begrundelsen for at gøre sådan er et ønske om en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, hedder det i lovforslaget - og derfor skal "kommunerne fremover alene benytte lægefaglig rådgivning fra regionen."

Svækker lægelig rådgivning

Alt tyder på, at den lægefaglige rådgivning risikerer at blive svækket i rehabiliteringsindsatsen, mener Lægeforeningen, der mener, at det er et problem at lovforslaget ikke giver en garanti for, at læger bliver inddraget i de nye funktioner.

Der står således ikke i lovforslaget noget om, hvilket fag, sundhedskoordinatoren i den regionale kliniske funktion skal have. Tværtimod er det det noget som regioner og kommuner i fællesskab skal beslutte i deres samarbejdsaftaler. Lægeforeningen mener, at der er helt afgørende at det bliver læger:

"Vi forventer, at regionerne vil ansætte læger i stillingerne som sundhedskoordinator. De mennesker, som er målgruppen for indsatsen, har komplekse helbredsproblemer - både fysiske og psykiske. Det siger sig selv, at her er brug for en læge med et overblik over den enkeltes helbred, hvis rehabiliteringsteamet skal kunne tage stilling til, hvad patienten kan klare af arbejde," siger Mads Koch Hansen.

Kommunallæger risikerer at forsvinde

Formanden for Foreningen af Kommunallæger, Claus Malta, vurderer, at hvis lovforslaget gennemføres, vil det betyde, at gruppen af løstansatte kommunale lægekonsulenter forvinder. Deres opgaver er helt forankret i den type sager.

Det er til at leve med, mener Claus Malta Nielsen. Værre er det, at en hel del fastansatte job også er i fare, mener han, nemlig kommunallægerne. Han frygter ligefrem, at det her kan blive begyndelsen til enden for denne gruppe, der i forvejen har været udsat for en markant reduktion i de senere år.

"Vi er i dag 105 kommunallæger. For få år siden var vi 150, men da kommunerne fjernede børneundersøgelserne, blev vi reduceret med en tredjedel. Jeg frygter, at dette vil skære tilsvarende," siger han. Hvis gruppen af kommunallæger kommer ned på en samlet masse på omkring 50 styk, er der meget få kommunallæger tilbage og de vil have så få opgaver, at det bliver svært at opretholde funktionen i det hele taget:

"Der vil være færre opgaver for kommunallægerne og det vil ende med, at kommunerne vil reducere antallet af kommunallæger. Hvem skal så tage sig af den sundhedsfaglige kvalitet og udvikling i en række af de kommunale sundhedsopgaver - for eksempel ældreplejen, medicinsikkerhed, utilsigtede hændelser og hygiejne? Jeg håber virkelig ikke, at tanken er at forbyde kommunerne at anvende lægeskøn i de sager, hvor der skal vurderes funktionsevne, skånehensyn eller peges på kompenserende tiltag."