Regeringen overvejer statsligt styrede regioner

Det danske sundhedsvæsen skal ikke længere styres af fem folkevalgte regioner med 205 regionspolitikere, men i stedet af fem statslige enheder.

Det er mediet Mandag Morgen, der i en analyse baseret på ”på samtaler med en stribe centrale aktører” skriver, at regeringens sundhedsreform tager mere og mere form.

Ifølge analysen skulle statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægge op til statsligt styrede enheder og ikke mindst helt nye sundhedsklynger forankret omkring de nuværende 21 akuthospitaler for at få bedre styr på patienternes forløb og den notoriske ”Bermudatrekant” mellem hospital, kommune og almen praksis.

De nye sundhedsklynger skulle få hver sin ledelse og sikre et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen.

Ideen om sundhedsklyngerne er kommet fra Frede Olesen, Leif Vestergaard Petersen og Kjeld Møller Pedersen, der i foråret talte for, at klyngerne kan blive en ”revolution”.

De tre foreslog at etablere sundhedsklynger omkring hvert akutsygehus med ansvar for den samlede indsats fra almen praksis, kommune og region. Men de tre foreslog ikke at nedlægge regionerne som demokratisk valgte enheder. Og Leif Vestergaard undrer sig da også over netop det element:

”Hvorfor afskaffe direkte folkevalgte Regionsråd? Forstår ikke mistilliden til direkte folkevalgte, der har været afgørende for markante fremskridt på sundhedsområdet”, skriver Leif Vestergaard i dag på Twitter.

Kæmpe reform for de få patienter

Også formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, er skeptisk.

”Sundhedsvæsnet har en klar udfordring med den del af patienterne, som har behov for hjælp og behandling på både hospitalet, kommunen og almen praksis. Det kan og skal blive bedre ved eksempelvis, at der sættes ind fra de tre enheder til lige præcis den patientgruppe. Men jeg må understrege, at ca. 10 pct. af de indlagte på hospitalet samtidig har behov for hjælp af kommunen, og derfor er jeg bekymret for, at regeringen søsætter en kæmpe reform for de få, men skaber en unødig bureaukratisk enhed for størstedelen af patienterne”, siger Andreas Rudkjøbing.

En ny ramme om sundhedsvæsnet vil desuden blot kaste skygge over andre og for Andreas Rudkjøbing langt vigtigere ting.

”En reform vil tiltrække sig fokus og ressourcer, og dermed vil vi ikke bruge nær så meget energi på vigtigere problemer som overbelægning, speciallægemangel og en nødlidende psykiatri. Desuden vil der uanset en ny ramme stadig være behov for at koordinere og tænke på tværs af sygehusene, og jeg har svært ved at se statslig styret region har ekspertisen til det”, siger Lægeformanden.

Debatten skal åbnes

Regeringen har som forberedelse til reformen lavet et nyt sekretariat i Finansministeriet med den tidligere direktør i Ankestyrelsen Thorkil Juul som leder,. Sekretariatet skal levere forslagene til det tværministerielle regeringsudvalg, som regeringen har nedsat til at udarbejde bud på en sundhedsreform.

Og netop den arbejdsmetode kritiserer Andreas Rudkjøbing.

”Det er første gang, jeg hører mere konkret om regeringens planer med en sundhedsreform. Men et så komplekst problem er vi nødt til at åbne, så alle os, der har viden og indsigt på området, bliver taget med på råd. Ellers løser regeringen ikke problemet”, siger han.

Netop de 21 akutmodtagelser, der skal være omdrejningspunktet for de nye sundhedsklynger, er genstand for en stor kortlægning, som VIVE laver for Sundhedsstyrelsen, og som bliver offentliggjort på mandag i næste uge.

LÆS også blog af Rigshospitalets direktør: Mens vi venter på sundhedsreformen